Min kæreste er ligeglad med ALT

Anonym skriver:

Jeg har min far, men han bor langt væk og med en kone jeg absolut ikke bryder mig om.. ellers ingen

Så må du hanke op, for dine børns skyld, og ligge din "had" til hans kone væk og snakke med ham. 

BAE skriver:

Så han var 18, da I flyttede sammen? 

Han har sikkert været forkælet derhjemme og så er han gået til dig og forventer det samme. Han er jo bare en lille dreng(ved godt i er lige gamle) men ja han er nok vant til at få det som han vil. 

Klart at hans mær ikke gør noget, hun har sikker år noget at gøre med det. Tror ikke der er meget at gøre, før han selv vælger at blive voksen.

 

hvorfor fik I børn så hurtigt? Og jeg forstår slet ikke at du ville synes det er slemt at vente nogle år på en rigtig mand? Du er 21år gammel!!!!!!

Det skete bare okay? Det er ikke det det skal handle om. Jeg har valgt at få børn tidligt og jeg har nok ikke valgt at det skal være sådan hvis jeg vidste det ville ende med at jeg ville være ulykkelig. 

BAE skriver:

Så må du hanke op, for dine børns skyld, og ligge din "had" til hans kone væk og snakke med ham. 

Mine børn har det godt!

Anonym skriver:

Hun er utrolig passiv og vil ikke komme med sine meninger. Hun har det lidt som mig kan jeg se men hun finder sig i det. Hun har aldrig været typen man kunne snakke med, og sådan er hun bare..

Heller ikke hvis du snakker med hende alene?

Anonym skriver:

Jeg har min far, men han bor langt væk og med en kone jeg absolut ikke bryder mig om.. ellers ingen

Forstår din ængstelse for at ende ensom og alene... men det er du jo allerede. Du vil uden ham ikke være så ensom.

hvad gør du selv for at skabe relationer?

selv de mest introverte jeg kender har 2-3 venner de er fortrolige med og ser jævnligt.

har du haft venner og hbad er der sket?

du må for din egen skyld forsøge at opbygge et bedre netværk. Går du til noget sport emmer andet hvor du møder folk. 

BAE skriver:

Heller ikke hvis du snakker med hende alene?

Heller ikke, nej

Anonym skriver:

Jeg vil være helt alene med børnene. Jeg har ingen familie eller venner. Hans familie vil hade mig og jeg skal se dem ofte, da hans storebror og min storesøster har børn sammen og er kærester.

Et brud er næsten altid noget rod i starten. Og ja hvis han er ked af det vil hans familie trøste ham. Men! Hvis de kender ham, vil de også vide hvorfor du gik og se fornuften i det fra din side. 

Jeg gik selv fra mine børns far for 3 år siden og gu blev hans familie sure/sårede/kede af det. Og de følte med min eks. Naturligt nok. Men nu. Når jeg taler med dem, får jeg ofte at vide at de godt forstår mit valg.. især hans forældre og søskende er kommet tættere ind på hans liv fordi han har skulle bruge hjælp til alt, og kan nu se hvordan han fungerer (eller IKKE fungerer) med alm voksent ansvar. Og de kan godt se, at hans liv kørte på skinner før, udelukkende pga mig og det har været en kæmpe byrde.

Så. Hvis hans familie ellers er gode mennesker, tror jeg ikke du skal være så bange for den del. 

Smølfine123 skriver:

Forstår din ængstelse for at ende ensom og alene... men det er du jo allerede. Du vil uden ham ikke være så ensom.

hvad gør du selv for at skabe relationer?

selv de mest introverte jeg kender har 2-3 venner de er fortrolige med og ser jævnligt.

har du haft venner og hbad er der sket?

du må for din egen skyld forsøge at opbygge et bedre netværk. Går du til noget sport emmer andet hvor du møder folk. 

jeg ved da ikke hvorfor jeg ikke har venner?

jeg går ikke til nogen sport eftersom jeg ikke har tid

Anonym skriver:

Mine børn har det godt!

Ja nu, men du lære dem de forkerte værdier og din søn vil begynde at føle dine følelser(han kan mærke hvis du har det dårligt) 

men jeg sagde heller ikke at de ikke har det godt, men at du skal tænke på deres fremtid og hvis din far kan hjælpe, må du da være den voksne og lægge din "had" til side. De kan vise sig at være din redning.

BAE skriver:

Ja nu, men du lære dem de forkerte værdier og din søn vil begynde at føle dine følelser(han kan mærke hvis du har det dårligt) 

 

men jeg sagde heller ikke at de ikke har det godt, men at du skal tænke på deres fremtid og hvis din far kan hjælpe, må du da være den voksne og lægge din "had" til side. De kan vise sig at være din redning.

Min far kan ikke hjælpe? Du spurgte om jeg havde nogen jeg holdte af og omvendt?