Min kæreste er ligeglad med ALT

Anonym skriver:

For at få råd om hvad jeg kan gøre? Det kunne være nogle havde stået i samme situation og havde fundet ud af noget det hjalp dem uden at skride?

 

Jeg tror dælme de fleste i samme situation var skredet. Han er jo ikke en god mand, når han ikke hjælper dig med en skid? 

Han ændrer sig ikke, vågn op .. han havde sikkert boet hjemme hos sin mor stadig, hvis det ikke var for dig 

Anonym skriver:

Jeg vil være helt alene med børnene. Jeg har ingen familie eller venner. Hans familie vil hade mig og jeg skal se dem ofte, da hans storebror og min storesøster har børn sammen og er kærester.

Kan du ikke snakke med din søster? 

Og nej du behøver ikke se dem ofte, det er dit liv og hvis du ikke kan klare lige at se dem, må du sige det. Ved de hvordan han er? De finder vel ud af ar han ingen penge har, hvis du flytter.

Anonym skriver:

Ja, han elsker mig, men du har helt ret. Jeg er bare for “svanset” til at tage sådan en stort og livsændrende valg.

Prøv og svar på følgende: du siger du er for svanset og du ikke har psyke osv. Men hvor efterlader det dine børn? Hvad med at tænke dem først?

Av, sikke noget rod, du står i. Jeg har set, at du ikke mener, at du har psyke til at gå fra ham i din graviditet. Det kunne være spændende, at udfordre den tanke lidt. Hvad er det værste der kan ske, hvis du går fra ham nu? For jeg tænker, modsat dig, at jeg ikke ville have psyke til at blive i sådan et forhold.

BAE skriver:

Det er heller ikke let når man ikke har nogen til at støtte sig. 

Men du må have nogen du kan snakke med, der kan hjælpe dig. 

Hvor langt er du henne? 

Og hvis du har forladt ham og ingenting skete, så sker der ikke noget. Han er som du siger, ligeglad med alt. Han vil sikkert bare have en der kan lege tjener for ham, og du tjener jo penge, så hvorfor skal han?

Jeg er 17 uger henne og vi venter en dreng til. 

Jeg har nok bare allermest svært ved at jeg ikke fik den familie jeg gerne ville.. og det gør ondt når det ikke en min egen skyld. Jeg var villig til at kæmpe.. men han ser det slet ikke. Jeg er så knust.. og føler ikke jeg har flere kræfter. Han sover stadig lige nu og jeg har ikke kunne aktivere min søn som han burde i dag.. (2 år) jeg føler mig svag og dum.. føler mit liv er ødelagt

Jeg er ked af at høre, at du er endt i sådan en situation med en mand, som faktisk ikke rigtigt gider en dyt! 

Jeg er enig med de andre: forlad ham. Det ændrer sig aldrig. Du skriver, du ikke har psyke til det, men det lidt ligesom et plaster som “bare” skal rives af...

derudover er du nødt til at finde nogle venner, det lyder nemlig til du har behov for nogle som vil dig! Du fortjener det nemlig! 

Marie2016 skriver:

Av, sikke noget rod, du står i. Jeg har set, at du ikke mener, at du har psyke til at gå fra ham i din graviditet. Det kunne være spændende, at udfordre den tanke lidt. Hvad er det værste der kan ske, hvis du går fra ham nu? For jeg tænker, modsat dig, at jeg ikke ville have psyke til at blive i sådan et forhold.

Fordi det kræver mange diskussioner og skænderier og ringe rundt til folk og få flyttet ting osv.. magter det ikke..

Anonym skriver:

Har været sammen med min kæreste i snart 3 år og vi venter nr 2 sammen. Han har ALDRIG haft et arbejde i den tid vi har været sammen. I alle de pr har jeg “ventet” på at han kom i sving med noget, men han søger ikke arbejde og har sågar brugt alle sine SU klip. Han er på kontanthjælp og har op til flere gange ikke mødt op til aktivering hvor han så har mistet penge. Hver gang har det været uden at jeg var blevet informeret af ham. Han har så i dag fået brev om at han har mistet halvdelen af sine penge fordi han ikke har mødt op til aktivering. Igen, har jeg intet vidst. Han er uærlig og hver gang jeg har prøvet at snakke med ham om det, så bliver han sur og går i forsvar og siger lign: “vil du gerne være enlig eller hvad?” Så jeg føler mig hjælpeløs og dum. Jeg gider egentlig ikke finde mig i det mere, men vi venter et barn sammen og jeg elsker ham jo rigtig højt. Han sidder oppe hele natten til omkring 7.00 om morgenen hvor han går i seng og sover til kl 16.00, også selvom jeg flere gange har prøvet at vække ham. Det vil så sige at jeg står hver dag alene med vores søn og alle de huslige pligter. Han er ligeglad når jeg siger at det ikke er fair. Hvad fanden gør jeg? Og nej, han har ikke en depression. Han har altid været lud doven.. jeg har grædt konstant i dag fordi vi har mistet 4000 kr af vores indtægt pga han ikke har mødt op, og de andre gange han ikke har fået penge har det været mig der har været ked af det og måtte blive nødt til at låne så vi kunne overleve.. 

Hvad er det præcis du elsker??

Dorthe1986 skriver:

Prøv og svar på følgende: du siger du er for svanset og du ikke har psyke osv. Men hvor efterlader det dine børn? Hvad med at tænke dem først?

Stop lige med at bruge den med børnene.. den ene er 2 år og bemærker ikke at far er på kontanthjælp, og den anden er ikke født endnu. Hellere det her nu end at min søn skal se sin mor græde hver dag og gå helt ned. Kan godt følge dig, men jeg ved at det vil gå helt galt hvis jeg går fra ham nu

Anonym skriver:

Jeg er 17 uger henne og vi venter en dreng til. 

Jeg har nok bare allermest svært ved at jeg ikke fik den familie jeg gerne ville.. og det gør ondt når det ikke en min egen skyld. Jeg var villig til at kæmpe.. men han ser det slet ikke. Jeg er så knust.. og føler ikke jeg har flere kræfter. Han sover stadig lige nu og jeg har ikke kunne aktivere min søn som han burde i dag.. (2 år) jeg føler mig svag og dum.. føler mit liv er ødelagt

spiller han over nettet? For så havde jeg fjernet nettet(ja det er barnligt)

Jeg havde vækket ham og talt med store bogstaver, og været så ligeglad med om han bliver sur, og jeg havde ikke ventet til nu, kl.12 ikke senere(måske før). Ikke min skyld han går i seng sent. 

50/50 til husleje, mad og jeres søn og ikke givet ham nogle penge. Ja det er barnligt, men han opfører sig som et barn. 

Hvor gamle er I og boede han hjemme før i flyttede sammen?