Min kæreste er ligeglad med ALT

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

28. juli 2018

ErDuHerIkkeSnart

Anonym skriver:



Jeg har ingen steder at tage hen. Jeg har en mor, der er ligeglad med mig og ikke har plads til mig, og har ingen veninder. Min kæreste er den eneste ven jeg har og det er nok også derfor jeg vil gøre alt for at det skal fungere.. også pga børnene..



Dine børn har ingen glæde af, at du viser dem det parforhold du beskriver. Så hvis du vil gøre noget godt for dem, så skal du starte med at tage ansvar for at passe godt på dig selv, ved at bryde væk fra deres far.

Og din kæreste er ikke din ven. Han behandler dig uværdigt og udnytter, at du finder dig i hans dårlige behandling.

Jeg synes at du skal overveje at finde diin egen bolig, permanent. Du kan evt. kontakt Mødrehjælpen eller et krisecenter, som kan hjælpe dig med råd og vejledning i den kommende tid. Jeg tror, at det er vigtigt, at du får noget støtte til det videre forløb, når du står så meget alene med alting.

Det er ikke for sent at hanke op i sig selv og skabe det liv, man ønsker og fortjener. Jeg synes at du fortjener, at gøre noget ved din situation allerede i dag. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. juli 2018

Anonym

Hvad laver du selv iforhold til job? 

Om du skulle tænke jobskifte ind . At du arbejdede på et andet tidspunkt på døgnet. Så bliver han tvunget fordi du via dit job ikke kan være hjemme.  

Hvis du ønsker at være sammen med ham stadig altså.  

Ja du er nemmere økonomisk stillet når du er alene men du gaver vel også ham samtidig længere ud i et økonomiske rod.  Så det jo ikke bare at skride hvis du stadig har en lille ide om i engang finder sammen igen.  

I mine øjne har du jo bevidst at få et barn mere med ham. Så de har e far .

Vel vidende det nok ikke kørte mellem jer . Men hvem står så med udgiften til det barn.  

Anmeld Citér

28. juli 2018

Anonym trådstarter

Anonym skriver:

Hvad laver du selv iforhold til job? 

Om du skulle tænke jobskifte ind . At du arbejdede på et andet tidspunkt på døgnet. Så bliver han tvunget fordi du via dit job ikke kan være hjemme.  

Hvis du ønsker at være sammen med ham stadig altså.  

Ja du er nemmere økonomisk stillet når du er alene men du gaver vel også ham samtidig længere ud i et økonomiske rod.  Så det jo ikke bare at skride hvis du stadig har en lille ide om i engang finder sammen igen.  

I mine øjne har du jo bevidst at få et barn mere med ham. Så de har e far .

Vel vidende det nok ikke kørte mellem jer . Men hvem står så med udgiften til det barn.  



Jeg arbejder i et marketingsfirma, og arbejder om dagen og kan ikke ændre arbejdstider. 

 

Anmeld Citér

28. juli 2018

ErDuHerIkkeSnart

Anonym skriver:



Så nemt er det bare ikke...



Det behøver heller ikke at være spor nemt. Men det er nødvendigt. Dine børn er ikke tjent med en elendig far og du er ikke tjent med et elendigt parfohold. Jeg er ked af at høre, at du ikke føler at du har familie eller venner i dit liv, som bekymrer sig om dig og holder af dig. Det er endnu en god grund til at flytte væk og starte på en hel frisk, uanset hvor uoverkommeligt det måtte virke. Du skal ud og være dig selv - skabe et nyt liv og et nyt netværk for dig og dine børn. Også selvom det er svært!!

Anmeld Citér

28. juli 2018

Anonym

Anonym skriver:

Har været sammen med min kæreste i snart 3 år og vi venter nr 2 sammen. Han har ALDRIG haft et arbejde i den tid vi har været sammen. I alle de pr har jeg “ventet” på at han kom i sving med noget, men han søger ikke arbejde og har sågar brugt alle sine SU klip. Han er på kontanthjælp og har op til flere gange ikke mødt op til aktivering hvor han så har mistet penge. Hver gang har det været uden at jeg var blevet informeret af ham. Han har så i dag fået brev om at han har mistet halvdelen af sine penge fordi han ikke har mødt op til aktivering. Igen, har jeg intet vidst. Han er uærlig og hver gang jeg har prøvet at snakke med ham om det, så bliver han sur og går i forsvar og siger lign: “vil du gerne være enlig eller hvad?” Så jeg føler mig hjælpeløs og dum. Jeg gider egentlig ikke finde mig i det mere, men vi venter et barn sammen og jeg elsker ham jo rigtig højt. Han sidder oppe hele natten til omkring 7.00 om morgenen hvor han går i seng og sover til kl 16.00, også selvom jeg flere gange har prøvet at vække ham. Det vil så sige at jeg står hver dag alene med vores søn og alle de huslige pligter. Han er ligeglad når jeg siger at det ikke er fair. Hvad fanden gør jeg? Og nej, han har ikke en depression. Han har altid været lud doven.. jeg har grædt konstant i dag fordi vi har mistet 4000 kr af vores indtægt pga han ikke har mødt op, og de andre gange han ikke har fået penge har det været mig der har været ked af det og måtte blive nødt til at låne så vi kunne overleve.. 



Det er da helt ufatteligt, at du klapper i, når han spørger, om du vil være enlig - svaret er et kæmpe rungende JA TAK!!!

Lav en liste over det, der forhindrer dig i at få et bedre liv:

Hvem ejer/lejer jeres bopæl?

Kan du blive siddende uden ham? Hvis ikke, hvorfor ikke? Husk, at du skal have børnebidrag og enligeydelser.

Kan du få en billigere bopæl med kort varsel?

Sig dog ja tak til et liv som lykkelig enlig mor med mulighed for at møde en engageret, samfundsydende, lækker mand, som trækker sin del af læsset - de ER altså derude.

Sæt i gang!!

Anmeld Citér

28. juli 2018

Anonym trådstarter

Anonym skriver:



Det er da helt ufatteligt, at du klapper i, når han spørger, om du vil være enlig - svaret er et kæmpe rungende JA TAK!!!

Lav en liste over det, der forhindrer dig i at få et bedre liv:

Hvem ejer/lejer jeres bopæl?

Kan du blive siddende uden ham? Hvis ikke, hvorfor ikke? Husk, at du skal have børnebidrag og enligeydelser.

Kan du få en billigere bopæl med kort varsel?

Sig dog ja tak til et liv som lykkelig enlig mor med mulighed for at møde en engageret, samfundsydende, lækker mand, som trækker sin del af læsset - de ER altså derude.

Sæt i gang!!



Undskyld mig, men jeg vil ikke være enlig! Hvem siger jeg bliver lykkelig af at være enlig? Han er også en god mand! Men pisse doven og arrogant til tider. Jeg har bestemt ikke lyst til at give op.. 

Anmeld Citér

28. juli 2018

HBV

Anonym skriver:



Undskyld mig, men jeg vil ikke være enlig! Hvem siger jeg bliver lykkelig af at være enlig? Han er også en god mand! Men pisse doven og arrogant til tider. Jeg har bestemt ikke lyst til at give op.. 



Hvorfor opretter du tråden ?  Jeg må indrømme, at med den udmelding, så forstår jeg ikke hvad du vil med den... 

Anmeld Citér

28. juli 2018

Anonym trådstarter

HBV skriver:



Hvorfor opretter du tråden ?  Jeg må indrømme, at med den udmelding, så forstår jeg ikke hvad du vil med den... 



For at få råd om hvad jeg kan gøre? Det kunne være nogle havde stået i samme situation og havde fundet ud af noget det hjalp dem uden at skride?

 

Anmeld Citér

28. juli 2018

Janet1989

Sådan en kæreste har jeg også haft! 100% taber,  han sagde altid at han havde søgt diverse jobs, men sjovt nok var det aldrig printet nogen ansøgninger ud fra conputeren eller andet - han hjalp heller aldrig med det huslige og sad bare foran sin computer og røg 20 cigaretter (dog skulle han ryge udenfor) 

på et tidspunkt havde han ingen indtægt i to måneder , fordi han sagde sit job op, fordi han ikke ville arbejde aften (jeg arbejdede nat) 

hvor Gammel er han? Han lyder SÅ umoden . 

Ærligt, skynd dig at komme væk fra ham, han er tydeligvis ikke interesseret i forholdet eller børnene ���� den type “mænd” ændrer sig sjældent .. han trækker dig bare med ned i sølet ������

Anmeld Citér

28. juli 2018

Momselomse

Profilbillede for Momselomse
Anonym skriver:



For at få råd om hvad jeg kan gøre? Det kunne være nogle havde stået i samme situation og havde fundet ud af noget det hjalp dem uden at skride?

 



Jeg tænker altså der må være noget galt med ham? Er han psykisk ustabil? Hvordan er han selv vokset op, med forældre der også har syltet sig igennem systemet eller har de bidraget? 

Jeg forstår godt at der er gode sider hos ham som du elsker, han er far til dine børn og derfor er det bare mega svært at forlade ham. MEN det at han ikke respekterer dig og Jeres familie og OFRER sig for Jer...ja, det forstår jeg simpelthen ikke at du bare kan være i? Føler du dig ikke allerede som en enlig mor- bare med 3 børn? 

Jeg håber det allerbedste for dig og din familie!

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.