Hvordan tackler man lige det?

csigvard skriver:

Jeg vil også rigtig gerne, men lige pt. er jeg bare stadig for følsom, kan jeg mærke.. Og så har jeg kun haft to sessioner med psykologen, så vi er desværre ikke helt nået til, at hun kunne give mig nogle redskaber endnu.. Vil gerne lige vente lidt til jeg har fået nogle redskaber til at kunne tackle/håndtere det, før jeg bare springer ud i det, for sidst jeg sprang ud i det, gik jeg så meget i panik, så jeg fik rigtig mange smerter i underlivet og var bange for at gå i fødsel .. Så jeg bliver nødt til at tage det i et nogenlunde tempo, så min hjerne og min følelser kan nå at følge med

Det handler om at tænke alternative tanker, som er sindssygt svært, når man har angst. Jeg lider selv af det, men er sluppet for det meste af det. Jeg er enig med indlægget overfor. Du skal virkelig til at arbejde med angsten. Når man har en lille baby er det endnu hårdere at arbejde med fordi man er træt. 

Træthed kan også tricke angst endnu mere, desværre. Jeg håber, at psykologen snart giver dig nogle redskaber, men de er heldigvis eet simple, men skide svære at praktisere. 

Desuden synes jeg, at ham vennen lyder barnlig. Ja, det hele lyder bare virkelig barnligt. Mon ikke tingene ændrer sig, når du har født? For der fokuserer man ofte på sin familie... og så vil vennen måske fylde mindre for dig

Tullemoar skriver:

Det handler om at tænke alternative tanker, som er sindssygt svært, når man har angst. Jeg lider selv af det, men er sluppet for det meste af det. Jeg er enig med indlægget overfor. Du skal virkelig til at arbejde med angsten. Når man har en lille baby er det endnu hårdere at arbejde med fordi man er træt. 

Træthed kan også tricke angst endnu mere, desværre. Jeg håber, at psykologen snart giver dig nogle redskaber, men de er heldigvis eet simple, men skide svære at praktisere. 

Desuden synes jeg, at ham vennen lyder barnlig. Ja, det hele lyder bare virkelig barnligt. Mon ikke tingene ændrer sig, når du har født? For der fokuserer man ofte på sin familie... og så vil vennen måske fylde mindre for dig

Må man høre hvad det er for nogle metoder, fra en som måske godt selv kunne bruge et par øvelser. 

csigvard skriver:

Det ville jeg også rigtig gerne, men jeg går lige pt. igennem nogle problemer med nogle ting fra min barndom/ungdom som gør, at jeg går i panik og får angst, hvis der er en "trussel" om, at min kæreste forsvinder fra mit liv..
Er lidt svært at forklare uden et voldsomt langt svar, men når min kæreste fx er alene med gruppen - altså uden mig, så går jeg helt i panik, og så begynder de her latterlige tanker at køre rundt oppe i mit hoved, hvor jeg begynder at tænke, at jeg er ved at miste ham, fordi han hellere vil være single og sammen med vennerne osv...
Totalt åndssvagt at have sådanne tanker, og det er også noget, jeg er i gang med at arbejde med, men jeg er først lige gået i gang med det, for jeg er først lige gået i gang hos en psykolog, der fik mig til at forstå, hvorfor jeg fik de her tanker..
Så det er nok en proces, der kommer til at tage mange år.. Vennerne ved godt det her, da deres kommentarer om fx vores forhold (eks. siger veninden ofte, at jeg da bare kan køre hjem fra en fest uden min kæreste, hvis jeg er træt), får de her angsttanker til at blusse op, da jeg ubevidst ser det som en trussel om at miste min kæreste.. Det er fx også derfor at det betyder så meget for mig at sidde ved siden af min kæreste til middag..
Så min kæreste har gjort det meget klart for dem, at sådanne ting ikke skal siges mere, da det påvirker mig for meget.. 

Og især bedstevennen lød til at forstå det nogenlunde, og fortalte det også videre til sin ekskæreste, men her i weekenden er det åbenbart gået helt galt for ham med sin jalousi over for mig..
Heldigvis tager jeg det lige pt. ikke så tungt, da jeg faktisk bare mest af alt har ondt af vennen over, at han ikke kan lade min kæreste nyde vores forhold

Respekt for din erkendelse og for at du arbejder med det. Men du skal altså være forsigtig med at din angst og dit behov for at have ham tæt på ikke får lov at fylde for meget eller i for lang tid. Ellers tror jeg det risikerer at blive en selvopfyldende profeti og han ender med at gå fra dig fordi han føler sig kvalt.

Især når man er blevet forældre bliver det vigtig at give hinanden luft til at have oplevelser på egen hånd. Ellers har man jo for faen heller ikke noget at fortælle hinanden om når man er sammen.

Hvad med, når kammeraten kalder ham en tøffelhelt selvom han har fortalt ham at det slet ikke hænger sådan sammen - at din kæreste eller du, bare siger "ja da! og jeg/han ELSKER det!" Og så snav hinanden i gulvet lige op i hovedet på ham   Altså helt ærligt, han er så barnlig, jeg ville kvæle ham i jeres kærlighed  bare for at provokere tilbage  vi gør det lidt med min kærestes kammerat, han siger dog ikke de der ting i alvor, han er bare gammel, single og lidt misundelig og det ved vi alle 3, så det er kærligt dril.  

IenFart skriver:

Respekt for din erkendelse og for at du arbejder med det. Men du skal altså være forsigtig med at din angst og dit behov for at have ham tæt på ikke får lov at fylde for meget eller i for lang tid. Ellers tror jeg det risikerer at blive en selvopfyldende profeti og han ender med at gå fra dig fordi han føler sig kvalt.

Især når man er blevet forældre bliver det vigtig at give hinanden luft til at have oplevelser på egen hånd. Ellers har man jo for faen heller ikke noget at fortælle hinanden om når man er sammen.

Det tænker jeg også. Siden kæresten stadig ser de venner, må han være glad for dem. Så han må føle sig som en lus mellem to negle med henholdsvis venner og kæreste, der vil have ham for sig selv og helst ikke så den anden part i hans liv.

Lige en update til jer alle i stedet for at svare på hvert indlæg ..

Først vil jeg lige sige, at jeg er glad for jeres svar.. De fleste har været utrolig brugbare, og det er altid rart at få forskellige synspunkter og indgangsvinkler på de forskellige ting..

Og så kan jeg sige, at jeg snakkede med min kæreste her til aften.. Han bragte det selv på banen efter aftensmaden, hvor han fortalte, at han efterhånden er ret træt af sin vens kommentarer og adfærd.. Som jeg godt vidste (til jer, der ikke helt tror, at jeg kender min kæreste godt nok ), så påvirker det ham utrolig meget, at hans ven ikke giver plads til vores forhold, og det er lidt derfor, at han nogle gange holder sig væk fra ham..
Min kæreste nævnte, at han selv har lagt mærke til, at det altid er os og ingen af de andre par, som vennen sætter sig imellem, og min kæreste sagde, at han så også helst, at vi sad ved siden af hinanden under middag, og det pissede ham faktisk ret meget af, at hans ven prøver at skille os ad..
Og så har han så hørt ham sige nogle andre ting (på afstand, så han følte ikke, at han kunne sige noget på daværende tidspunkt), som min kæreste heller ikke gad have, at han skulle blande sig i, fx at jeg og min kæreste var inde og have sex på et tidspunkt i lørdags, og det mener han ikke, at vennen skal blande sig i..

Så der er ret mange ting (og flere end jeg faktisk vidste), som han er virkelig utilfreds med mht. sin ven, og han har selv tænkt sig at tage en alvorlig snak med ham, hvor han vil spørge, hvorfor vennen har så store problemer med os, og mener at det er mig/os, det skal gå udover hele tiden..

Min kæreste mener, at vennen er ked af at være single, og derfor jaloux på alle parrene, men at han bare lader det gå udover os hver gang, fordi det er os, der "kom til sidst", og derfor er det nemmere at give mig/os skylden for det hele.. Så det vil han også tage en snak med ham om..
Og jeg kan høre på min kæreste, at dropper vennen ikke alt det her, så bliver det venskab nok snart droppet, for min kæreste gider det simpelthen ikke mere

Tror du det hjælper at blive ved med at snakke med den ven? Det lyder som om, at både du og din kæreste har talt stolpe op og ned med både ham og veninden, uden resultat. Og det er da lige meget om han synes det er surt at være single, man opfører sig da ordentligt over for andre mennesker alligevel. Har du prøvet stille og roligt at spørge ind til HVORFOR din kæreste er så fokuseret på at bevare venskabet for set udefra virker det uforståeligt. Jeg droppede selv kontakten med en veninde  der uden grund var nedladende og ekskluderende over for min kæreste (som i, at han ikke var velkommen til hendes fester, at hun bagtale ham og ikke gad lære hans navn (som i øvrigt er helt almindeligt dansk navn) og til sidst synes jeg, at det var respektløst både overfor min kæreste og mig selv. Altså jeg mener din kæreste har valgt dig til, så det er da respektløst over for ham at vennen opfører sig som han gør.

Rosa-Sofia85 skriver:

Tror du det hjælper at blive ved med at snakke med den ven? Det lyder som om, at både du og din kæreste har talt stolpe op og ned med både ham og veninden, uden resultat. Og det er da lige meget om han synes det er surt at være single, man opfører sig da ordentligt over for andre mennesker alligevel. Har du prøvet stille og roligt at spørge ind til HVORFOR din kæreste er så fokuseret på at bevare venskabet for set udefra virker det uforståeligt. Jeg droppede selv kontakten med en veninde  der uden grund var nedladende og ekskluderende over for min kæreste (som i, at han ikke var velkommen til hendes fester, at hun bagtale ham og ikke gad lære hans navn (som i øvrigt er helt almindeligt dansk navn) og til sidst synes jeg, at det var respektløst både overfor min kæreste og mig selv. Altså jeg mener din kæreste har valgt dig til, så det er da respektløst over for ham at vennen opfører sig som han gør.

 

Nej det gør det nok ikke.. Men jo jeg har snakket med min kæreste om, hvorfor de stadig er venner.. Og den ene (måske største?) grund til det er faktisk pga. arbejdet.. Det arbejder tæt sammen på samme kontor, og skal derfor bevare en god kemi, og det tror min kæreste ikke, at vennen kan, hvis de bliver uvenner/dropper venskabet..
Og jeg tror også, at det er derfor, at min kæreste er begyndt at snakke om at finde et nyt arbejde om et års tid.. For før i tiden sagde min kæreste nemlig "det er ikke verdens bedste løn, jeg får, men jeg skifter aldrig arbejde, for jeg elsker det hele".. Men nu er han selv begyndt at snakke om at skifte arbejde som sagt..

Den anden årsag til det er, at det lidt er hans eneste venner.. Han vil ikke være skyld i, at gruppen pludselig skal tage stilling til, hvem af os de vil invitere til fester og andre ting: os to eller ham, så han ved godt, at det bliver både akavet og træls for alle, hvis de bliver uvenner og dropper venskabet.. Og når det så er hans eneste venner (som han ses med), så kan jeg egentlig godt forstå, at han ikke er klar til at miste en stor del af dem, bare fordi han ikke gider sin bedste ven og evt. også veninden..
Tror at lige på det punkt, så bliver det nemmere, hvis vi lærer nogle nye folk at kende, som er samme sted i livet som vi er.. Jeg ved bare ikke helt, hvor vi skal finde dem ..

csigvard skriver:

Lige en update til jer alle i stedet for at svare på hvert indlæg ..

Først vil jeg lige sige, at jeg er glad for jeres svar.. De fleste har været utrolig brugbare, og det er altid rart at få forskellige synspunkter og indgangsvinkler på de forskellige ting..

Og så kan jeg sige, at jeg snakkede med min kæreste her til aften.. Han bragte det selv på banen efter aftensmaden, hvor han fortalte, at han efterhånden er ret træt af sin vens kommentarer og adfærd.. Som jeg godt vidste (til jer, der ikke helt tror, at jeg kender min kæreste godt nok ), så påvirker det ham utrolig meget, at hans ven ikke giver plads til vores forhold, og det er lidt derfor, at han nogle gange holder sig væk fra ham..
Min kæreste nævnte, at han selv har lagt mærke til, at det altid er os og ingen af de andre par, som vennen sætter sig imellem, og min kæreste sagde, at han så også helst, at vi sad ved siden af hinanden under middag, og det pissede ham faktisk ret meget af, at hans ven prøver at skille os ad..
Og så har han så hørt ham sige nogle andre ting (på afstand, så han følte ikke, at han kunne sige noget på daværende tidspunkt), som min kæreste heller ikke gad have, at han skulle blande sig i, fx at jeg og min kæreste var inde og have sex på et tidspunkt i lørdags, og det mener han ikke, at vennen skal blande sig i..

Så der er ret mange ting (og flere end jeg faktisk vidste), som han er virkelig utilfreds med mht. sin ven, og han har selv tænkt sig at tage en alvorlig snak med ham, hvor han vil spørge, hvorfor vennen har så store problemer med os, og mener at det er mig/os, det skal gå udover hele tiden..

Min kæreste mener, at vennen er ked af at være single, og derfor jaloux på alle parrene, men at han bare lader det gå udover os hver gang, fordi det er os, der "kom til sidst", og derfor er det nemmere at give mig/os skylden for det hele.. Så det vil han også tage en snak med ham om..
Og jeg kan høre på min kæreste, at dropper vennen ikke alt det her, så bliver det venskab nok snart droppet, for min kæreste gider det simpelthen ikke mere

Var det virkelig nødvendigt, at gå ind og dyrke sex imens i var sammen med vennerne ?

Rosa-Sofia85 skriver:

Tror du det hjælper at blive ved med at snakke med den ven? Det lyder som om, at både du og din kæreste har talt stolpe op og ned med både ham og veninden, uden resultat. Og det er da lige meget om han synes det er surt at være single, man opfører sig da ordentligt over for andre mennesker alligevel. Har du prøvet stille og roligt at spørge ind til HVORFOR din kæreste er så fokuseret på at bevare venskabet for set udefra virker det uforståeligt. Jeg droppede selv kontakten med en veninde  der uden grund var nedladende og ekskluderende over for min kæreste (som i, at han ikke var velkommen til hendes fester, at hun bagtale ham og ikke gad lære hans navn (som i øvrigt er helt almindeligt dansk navn) og til sidst synes jeg, at det var respektløst både overfor min kæreste og mig selv. Altså jeg mener din kæreste har valgt dig til, så det er da respektløst over for ham at vennen opfører sig som han gør.

 

Og udover det, så er jeg ked af at høre det med din veninde.. Hun lyder også noget uopdragen ..
Har selv en veninde, som jeg lidt har droppet pga. hun ikke kunne lide min kæreste.. Her tænker jeg bare, at det er hendes tab.. Pisse ærgerligt, men ja som du selv siger, så opfører man sig ordentligt over for andre.. Det burde din veninde også have gjort - ellers var hun heller ikke det værd