Hvordan tackler man lige det?

Jeg tror, at vi har mistet hovedpersonen. Det udviklede sig også lidt i en anden retning, end hun lagde op til... Jeg håber, at hun alligevel fik noget ud af at se situationen fra andre sider.

Mine lidt skarpe svar er nok også farvede af, at jeg netop har tilbragt en del feriedage med min svigermor, som har ladet angsten styre sit og hele familiens og omgangskredsens liv de sidste 40 år. Hver gang hun har skullet bevæge sig udenfor sin comfortzone, er hun blevet angst eller fået fysiske symptomer og har fået placeret sig selv og sine behov i centrum igen. Det er eddermanemig trættende. Hvis csigvard kunne bekæmpe en så belejligt invaliderende angst allerede nu, ville hendes liv blive mere rigt. Men selvfølgelig også mere udfordrende.. 

Det korte af det lange er vel, at når baby kommer er det formentlig slut med druk spil, drama og sex når man er sammen med andre mennesker. Det skulle der ikke være overskud til og ser jeres liv stadig sådan ud efter fødslen er der noget galt med prioriteterne, tænker jeg. Jeg bliver godt nok noget bekymret over kombinationen af den adfærd/type relationer og det at skulle være forældre. 

Abracadabra skriver:

Jeg tror, at vi har mistet hovedpersonen. Det udviklede sig også lidt i en anden retning, end hun lagde op til... Jeg håber, at hun alligevel fik noget ud af at se situationen fra andre sider.

Mine lidt skarpe svar er nok også farvede af, at jeg netop har tilbragt en del feriedage med min svigermor, som har ladet angsten styre sit og hele familiens og omgangskredsens liv de sidste 40 år. Hver gang hun har skullet bevæge sig udenfor sin comfortzone, er hun blevet angst eller fået fysiske symptomer og har fået placeret sig selv og sine behov i centrum igen. Det er eddermanemig trættende. Hvis csigvard kunne bekæmpe en så belejligt invaliderende angst allerede nu, ville hendes liv blive mere rigt. Men selvfølgelig også mere udfordrende.. 

At være pårørende til folk med angst er hårdt (og trættende) Især når det begynder at styre andre menneskers liv.

Jeg tænker, at det måske kan være det vennen reagerer på, selvom det virkelig er en barnlig måde at gøre det på? 

Fx  det med at han prøver at “splitte” dem ad ved bordet, da hun har behov for kæresten og hende skal sidde ved siden af hinanden pga. Angsten  det er i øvrigt sikkerhedsadfærd, som man skal prøve at stoppe med, da det er med til at fodrer angsten. 

Jeg håber, at TS stadigvæk læser med, for der er nogle gode svar i tråden. 

Abracadabra skriver:

Jeg tror, at vi har mistet hovedpersonen. Det udviklede sig også lidt i en anden retning, end hun lagde op til... Jeg håber, at hun alligevel fik noget ud af at se situationen fra andre sider.

Mine lidt skarpe svar er nok også farvede af, at jeg netop har tilbragt en del feriedage med min svigermor, som har ladet angsten styre sit og hele familiens og omgangskredsens liv de sidste 40 år. Hver gang hun har skullet bevæge sig udenfor sin comfortzone, er hun blevet angst eller fået fysiske symptomer og har fået placeret sig selv og sine behov i centrum igen. Det er eddermanemig trættende. Hvis csigvard kunne bekæmpe en så belejligt invaliderende angst allerede nu, ville hendes liv blive mere rigt. Men selvfølgelig også mere udfordrende.. 

Ja hun har slettet sig.

csigvard skriver:

Jeg gjorde det ikke for at være provokerende.. Jeg ventede skam til, at vi ikke skulle bruges mere/til at det var ligegyldigt, at vi var væk..
Og jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke skal have lov til at gå for sig selv, når man ikke skal bruges til noget mere.. Efter det her spil, gik folk i gang med at drikke inde i huset - ville det være bedre, at vi så lå i et mega lydt hus og havde sex med dem ved siden af? Mens der blev spillet drukspil, som min kæreste OGSÅ skulle være med til?
Og som min kæreste siger "måtte veninden så heller ikke gå ind og snakke med sin kæreste, som hun var uvenner med", som hun også gjorde midt i det hele..
Altså man må vel selv bestemme, hvad man bruger sin tid på.. Man skal vel ikke nødvendigvis være til rådighed 24 timer i døgnet for vennernes skyld, bare fordi man skal se på, at de spiller drukspil..

Og grunden til, at vi gik ind på daværende tidspunkt i stedet for at vente 1-1½ time efter, hvor spillet var færdigt, var fordi jeg pga. hormonerne har perioder, hvor min sexlyst lige er fremme, og kort tid efter kan den være væk igen.. Så det er med at benytte sig af det, når en endelig er der, for vi har lige haft en tørlagt periode, hvor det gjorde ondt at have sex

Forstår udemærket sexlyst, lyst til hinanden og er rimelig frisindet. Men når det er skrevet, har jeg ikke tage i sommerhus med et vennepar der ikke kunne springe en omgang lyst over for at hygge med vennerne i et spil, uafhængigt af om deres tur var færdig eller ej... 

Var det et af vores vennepar der gjorde der, var svaret næste gang de spurgte om en tur sammen pænt nej tak. 

Desværre er hun jo ikke modtagelig overfor nogen som helst råd! Bare følg med på min-mave. 

Anonym skriver:

Desværre er hun jo ikke modtagelig overfor nogen som helst råd! Bare følg med på min-mave. 

Ja den tråd har jeg læst, men det skal jo også være for hendes egen skyld, at hun beslutter at vælge dramaet fra, andre kan skrive det nok så meget, men hvis hun er et sted i sit liv, hvor hun oprigtigt føler, at situationen med vennekredsen er enormt vigtigt og ubevidst føler, at hun har brug for at beskæftige sig med deres intriger, hjælper det jo ingenting, hvad folk på internettet skriver. 

Ærlig talt jeg ville også blive  noget træt af at skulle tage så mange hensyn til min vens kæreste 

 Du kommer med utrolig mange krav  

1. Jeg skal være en del af din venne gruppe- ellers får jeg angst 

2. Vi skal gå sammen hjem - ellers får jeg angst 

3. Vi skal sidde sammen - ellers er det splid 

4. Vi skal dyrke sex når jeg har lyst - hvem ved hvornår jeg har lyst igen. 

5. Dynamikken skal ændres - ellers får jeg angst og bliver jaloux 

6. Jeg skal læse med på beskeder - ellers bliver jeg angst 

7. Jeg bidrager ikke til konflikten - det er kun de andre 

8. Jeg er konflikt sky, så jeg skal gerne håndteres varsomt og siger ikke fra - de andre skal tage hensyn ellers får jeg angst 

Osv osv.. 

Anonym skriver:

Ærlig talt jeg ville også blive  noget træt af at skulle tage så mange hensyn til min vens kæreste 

 Du kommer med utrolig mange krav  

1. Jeg skal være en del af din venne gruppe- ellers får jeg angst 

2. Vi skal gå sammen hjem - ellers får jeg angst 

3. Vi skal sidde sammen - ellers er det splid 

4. Vi skal dyrke sex når jeg har lyst - hvem ved hvornår jeg har lyst igen. 

5. Dynamikken skal ændres - ellers får jeg angst og bliver jaloux 

6. Jeg skal læse med på beskeder - ellers bliver jeg angst 

7. Jeg bidrager ikke til konflikten - det er kun de andre 

8. Jeg er konflikt sky, så jeg skal gerne håndteres varsomt og siger ikke fra - de andre skal tage hensyn ellers får jeg angst 

Osv osv.. 

Det er netop derfor, at det er så rasende svært at slippe angst: Man får så utroligt mange privilegier og magt over andre mennesker! Hvis man så tilmed får ondt i sin gravide mave af angst, så bliver det fuldstændigt umuligt at stille krav eller udfordre angsten - for så dør baby!!

Jeg ser det på min svigermor - hun har ingen grund til at arbejde med sin angst, for hun har utroligt mange fordele af den...

Abracadabra skriver:

Det er netop derfor, at det er så rasende svært at slippe angst: Man får så utroligt mange privilegier og magt over andre mennesker! Hvis man så tilmed får ondt i sin gravide mave af angst, så bliver det fuldstændigt umuligt at stille krav eller udfordre angsten - for så dør baby!!

Jeg ser det på min svigermor - hun har ingen grund til at arbejde med sin angst, for hun har utroligt mange fordele af den...

Men handler det ikke kun om, at din svigermor og måske også ts kan få sine omgivelser til at indrette sig efter deres behov? Altså fordi de nærmeste ikke stiller kravene og siger "ved du hvad, jeg er ked af at du er syg, men det er blevet en plage at være i nærheden af dig, så enten må du få dig noget hjælp til den angst du siger du har ellers er vi nødt til at trække en grænse". Det er hårdt sagt, men der er vel en grund til at angst bliver anset for en sygdom, som der findes forskellige former for behandling til. Det er ikke meningen at hele den raske verden skal indrette sig efter én.