Hvordan tackler man lige det?

Hej alle.

Jeg har før lavet en debat om min kærestes veninde, som overskred mine grænser, fordi hun gik og tog min kæreste på røven og småflirtede med ham for sjov..
Alt dette her har jeg og min kæreste snakket med hende om, og det er der så kommet en smule problemer ud af, fordi hun føler sig uretfærdigt behandlet..
Så hun gik til sin ekskæreste/min kærestes bedste ven og brokkede sig, og han holder altid med hende, så han røg i hovedet på mig og sagde en masse ubehagelige ting, som fik kørt mig helt ned rent psykisk i flere uger..
Under den her samtale med bedstevennen, sagde jeg at mine problemer med veninden og desuden at mit forhold med min kæreste (som han også blandede sig i) ikke ragede ham, og at han skulle blande sig udenom..
Vi har efterfølgende snakket med både hende og ham, og gjort klart, at der er visse grænser, og at de skal overholdes for ellers mister de min kærestes venskab, da min kæreste heller ikke synes, at de har givet mig en fair behandling og klart overskredet en masse grænser..
Det er også blevet meget bedre, og vi har i den her weekend nu været i sommerhus med hele vennegruppen..

MEN nu kommer problemet..
Bedstevennen har stadig nogle problemer med, at jeg og min kæreste er sammen.. Altså han kan godt lide mig (siger han), men han kommer også ofte med nogle kommentarer og hints om, at han er dybt utilfreds over, at jeg har "stjålet" hans bedste ven, selvom de ofte er sammen uden mig (arbejder sammen, træner sammen, spiser nogle gange sammen og gamer sammen flere gange om ugen)..
Fx vil man gerne som par, og endda forholdsvis nyt par som kun har været sammen i et år, gerne sidde ved siden af hinanden til aftensmad, men rigtig ofte prøver bedstevennen at sætte sig mellem os, så vi bliver splittet, og han NÆGTER at flytte sig, selvom alle står og siger, at man som kærester gerne vil sidde ved siden af hinanden, og at alle synes, at han skal flytte sig.. Og han gør det KUN med os - ikke med alle de andre par..
Og derudover har han hele weekenden været efter både mig og min kæreste, hvor han har stået og råbt "det rager ikke dig" af os, som ren og skær provokation for mit "det rager ikke dig" om de tidligere problemer samt mit og kærestens parforhold..

Hvordan skal man lige tackle de her ting?
Min kæreste har kun hørt den ene "det rager ikke dig", som han også undrede sig over blev sagt, indtil jeg fortalte ham, at det var som provokation til os.. Så blev han rimelig sur på bedstevennen og sagde, at han ville "smide den i hovedet på ham på arbejdet"..
Om han får sagt noget eller hvad, det ved jeg ikke, men jeg tænker jo, at bedstevennen har nogle gevaldige problemer med mig og vores parforhold, siden han ofte kommer med kommentarer om, at min kæreste er under tøflen og "ikke må" game - her skal det lige siges, at jeg før har presset min kæreste til at game med ham, for ikke at komme imellem dem, men min kæreste ville selv gerne være mere sammen med mig end sin ven..
Og jeg får også tit kommentaren om "du har stjålet ham", samt min kæreste tit for kommentaren om, at han aldrig har tid til at ses mere osv., selvom de altså ser hinanden mere end jeg og min kæreste gør..
Og det der pisser mig mest af er, at han sætter sig imellem os til middage, hvor vi (og især jeg) gerne vil sidde ved siden af hinanden, og at han nægter at flytte sig, selvom man spørger pænt, om han ikke vil flytte sig, og at han KUN gør det med os.. Det er jo meget bevidst..

Hvad ville I gøre? Tage en snak med ham om det, som højst sandsynligt gør det hele værre?
Lade kæresten tage en snak med ham?
Ignorere det og håbe på, at det ændrer sig, når han selv finder en kæreste, som kan tage flere år pga. hans kræsenhed?
Noget helt fjerde?

csigvard skriver:

Hej alle.

Jeg har før lavet en debat om min kærestes veninde, som overskred mine grænser, fordi hun gik og tog min kæreste på røven og småflirtede med ham for sjov..
Alt dette her har jeg og min kæreste snakket med hende om, og det er der så kommet en smule problemer ud af, fordi hun føler sig uretfærdigt behandlet..
Så hun gik til sin ekskæreste/min kærestes bedste ven og brokkede sig, og han holder altid med hende, så han røg i hovedet på mig og sagde en masse ubehagelige ting, som fik kørt mig helt ned rent psykisk i flere uger..
Under den her samtale med bedstevennen, sagde jeg at mine problemer med veninden og desuden at mit forhold med min kæreste (som han også blandede sig i) ikke ragede ham, og at han skulle blande sig udenom..
Vi har efterfølgende snakket med både hende og ham, og gjort klart, at der er visse grænser, og at de skal overholdes for ellers mister de min kærestes venskab, da min kæreste heller ikke synes, at de har givet mig en fair behandling og klart overskredet en masse grænser..
Det er også blevet meget bedre, og vi har i den her weekend nu været i sommerhus med hele vennegruppen..

MEN nu kommer problemet..
Bedstevennen har stadig nogle problemer med, at jeg og min kæreste er sammen.. Altså han kan godt lide mig (siger han), men han kommer også ofte med nogle kommentarer og hints om, at han er dybt utilfreds over, at jeg har "stjålet" hans bedste ven, selvom de ofte er sammen uden mig (arbejder sammen, træner sammen, spiser nogle gange sammen og gamer sammen flere gange om ugen)..
Fx vil man gerne som par, og endda forholdsvis nyt par som kun har været sammen i et år, gerne sidde ved siden af hinanden til aftensmad, men rigtig ofte prøver bedstevennen at sætte sig mellem os, så vi bliver splittet, og han NÆGTER at flytte sig, selvom alle står og siger, at man som kærester gerne vil sidde ved siden af hinanden, og at alle synes, at han skal flytte sig.. Og han gør det KUN med os - ikke med alle de andre par..
Og derudover har han hele weekenden været efter både mig og min kæreste, hvor han har stået og råbt "det rager ikke dig" af os, som ren og skær provokation for mit "det rager ikke dig" om de tidligere problemer samt mit og kærestens parforhold..

Hvordan skal man lige tackle de her ting?
Min kæreste har kun hørt den ene "det rager ikke dig", som han også undrede sig over blev sagt, indtil jeg fortalte ham, at det var som provokation til os.. Så blev han rimelig sur på bedstevennen og sagde, at han ville "smide den i hovedet på ham på arbejdet"..
Om han får sagt noget eller hvad, det ved jeg ikke, men jeg tænker jo, at bedstevennen har nogle gevaldige problemer med mig og vores parforhold, siden han ofte kommer med kommentarer om, at min kæreste er under tøflen og "ikke må" game - her skal det lige siges, at jeg før har presset min kæreste til at game med ham, for ikke at komme imellem dem, men min kæreste ville selv gerne være mere sammen med mig end sin ven..
Og jeg får også tit kommentaren om "du har stjålet ham", samt min kæreste tit for kommentaren om, at han aldrig har tid til at ses mere osv., selvom de altså ser hinanden mere end jeg og min kæreste gør..
Og det der pisser mig mest af er, at han sætter sig imellem os til middage, hvor vi (og især jeg) gerne vil sidde ved siden af hinanden, og at han nægter at flytte sig, selvom man spørger pænt, om han ikke vil flytte sig, og at han KUN gør det med os.. Det er jo meget bevidst..

Hvad ville I gøre? Tage en snak med ham om det, som højst sandsynligt gør det hele værre?
Lade kæresten tage en snak med ham?
Ignorere det og håbe på, at det ændrer sig, når han selv finder en kæreste, som kan tage flere år pga. hans kræsenhed?
Noget helt fjerde?

Jeg tror også at jeg gav respons på din anden tråd, og jeg må simpelthen spørge hvor gamle er i?

Det virker ufattelig barnligt det bedstevennen har gang i, men du (og din kæreste) virker også meget barnlige. Helt ærligt hvor vigtigt er det at sidde ved siden af hinanden når man er på ferie hele venne gruppen! Jeg kunne forstå hvis I skulle til en større fest sammen, men det der er i min optik bare barnligt, og for meget.

Jeg mener du nævnte at I er omkring 30. Det sjove er .. når jeg ser New Girl og Friends Har jeg altid tænkt at det var et ikke realistisk billede af en vennegruppe omkring 30.

jeg synes din kærestes vennegruppe er helt enormt barnlig. Jeg synes samtidig, at du er utrolig large. Så meget som de gamer og ser hinanden i hverdagen.. det kender jeg altså ingen der har behov for eller gør med børn eller uden børn. 

Jeg ville bede kæresten tage en snak med venne hvor han ærligt siger hvor meget han holder af ham og han betyder for ham. Men at han er nødt til at give jer mere plads som par og kommende forældre. Det er et andet sted i livet og ikke et kollegie liv. Han kan ikke forvente det samme... Han kan jo så sige at han mister ham som ven, hvis de ikke opfører sig pænere overfor jer og især dig. Han skal vide at han gambler med venskabet og er ved at presse jer til et brud med gruppen. 

Er han en type der vil synes det vil være sjovt at være involveret i forhold til baby. Måske få rollen som gudfar og få den ære. Så kan de være din kæreste og ham kan “finde hinanden igen” og han kan se at han ikke mister ham fordi han bliver far. Hvis babyer intet siger ham er det selvfølgelig svært.

Det lyder utrolig udmattende.... 

Jeg ville ignorere alt drama og fnidder. Hvis han igen siger noget til dig, så lad være med at blive kørt op, bare sig ala "det må du tale med din bedste ven om", "jeg er ked af at du har det på den måde", "jeg vil ikke involveres i det"... 

Mom skriver:

Jeg tror også at jeg gav respons på din anden tråd, og jeg må simpelthen spørge hvor gamle er i?

Det virker ufattelig barnligt det bedstevennen har gang i, men du (og din kæreste) virker også meget barnlige. Helt ærligt hvor vigtigt er det at sidde ved siden af hinanden når man er på ferie hele venne gruppen! Jeg kunne forstå hvis I skulle til en større fest sammen, men det der er i min optik bare barnligt, og for meget.

Vi er alle omkring de 30 år..
Jeg ved godt, at det for nogle ikke er særlig vigtigt at sidde ved siden af hinanden, men grunden til, at vi gør det lige pt., er fordi jeg er igennem nogle problemer, hvor jeg lige skal genvinde sikkerheden og selvtilliden, og det gør desværre, at jeg har brug for at have min kæreste tæt på mig i visse situationer, for ellers bliver jeg usikker..
Og så er det også bare noget, som jeg er vokset op med, at man gør som par, ligesom alle de andre par i vennegruppen og er, og de nægter også at flytte sig fra hinanden.. Det ender altid med, at det så må være mig og min kæreste, der flytter os fra hinanden, for at hans bedste ven kan sidde ved siden af ham i stedet for fx over for eller på den anden side af ham (altså her menes, at han SKAL sidde imellem os, så han "splitter os")..

csigvard skriver:

Vi er alle omkring de 30 år..
Jeg ved godt, at det for nogle ikke er særlig vigtigt at sidde ved siden af hinanden, men grunden til, at vi gør det lige pt., er fordi jeg er igennem nogle problemer, hvor jeg lige skal genvinde sikkerheden og selvtilliden, og det gør desværre, at jeg har brug for at have min kæreste tæt på mig i visse situationer, for ellers bliver jeg usikker..
Og så er det også bare noget, som jeg er vokset op med, at man gør som par, ligesom alle de andre par i vennegruppen og er, og de nægter også at flytte sig fra hinanden.. Det ender altid med, at det så må være mig og min kæreste, der flytter os fra hinanden, for at hans bedste ven kan sidde ved siden af ham i stedet for fx over for eller på den anden side af ham (altså her menes, at han SKAL sidde imellem os, så han "splitter os")..

Jeg tror ikke, at jeg kan komme med noget fornuftigt råd, andet end skip den ven! Selvom det i min optik ikke burde være nødvendigt, men I er som jeg læser det i andre debatter kommende forældre, så I skal om nogen se at blive lidt mere voksne, og hvis den kun kan lade sig gøre ved at skippe en ven, så er det, det I må gøre.

Men jeg syntes stadig at I alle 3 (eller 4 for der er jo også en x-kæreste), burde se at opføre jer mere modent. 

Smølfine123 skriver:

Jeg mener du nævnte at I er omkring 30. Det sjove er .. når jeg ser New Girl og Friends Har jeg altid tænkt at det var et ikke realistisk billede af en vennegruppe omkring 30.

jeg synes din kærestes vennegruppe er helt enormt barnlig. Jeg synes samtidig, at du er utrolig large. Så meget som de gamer og ser hinanden i hverdagen.. det kender jeg altså ingen der har behov for eller gør med børn eller uden børn. 

Jeg ville bede kæresten tage en snak med venne hvor han ærligt siger hvor meget han holder af ham og han betyder for ham. Men at han er nødt til at give jer mere plads som par og kommende forældre. Det er et andet sted i livet og ikke et kollegie liv. Han kan ikke forvente det samme... Han kan jo så sige at han mister ham som ven, hvis de ikke opfører sig pænere overfor jer og især dig. Han skal vide at han gambler med venskabet og er ved at presse jer til et brud med gruppen. 

Er han en type der vil synes det vil være sjovt at være involveret i forhold til baby. Måske få rollen som gudfar og få den ære. Så kan de være din kæreste og ham kan “finde hinanden igen” og han kan se at han ikke mister ham fordi han bliver far. Hvis babyer intet siger ham er det selvfølgelig svært.

Ja altså bedstevennen vil jo gerne have, at den her gruppe er ligesom Friends-serien.. Det har min kæreste selv nævnt over for mig, og det er blandt andet det, der pisser min kæreste af.. At bedstevennen ikke bare kan give plads til os..
Og ja du har ret i, at vi er omkring de 30 alle sammen ..

Mange tak .. Jeg synes også selv, at jeg er ret large.. Dog har jeg og min kæreste aftalt, at vi fokuserer mere på hinanden fremfor vennerne nu, blandt andet også fordi min kæreste var lidt træt af, at jeg pressede ham til at game med sin bedste ven, når nu han gerne ville være sammen med mig i stedet hehe..
Og nej min kæreste synes også, at bedstevennen beder ham om meget mht. gaming.. Bedstevennen har lige været på ferie med sin bror i en uge, og to uger før det var min kæreste ikke på computeren pga. mig (vi skulle lige have min psyke nogenlunde op igen efter alle problemerne), og det første bedstevennen så siger, da de skyper med hinanden: "du er godt nok ikke meget på computeren mere, hva?! Må du ikke?", hvor min kæreste forbavset og ret irriteret sagde, at han selv havde valgt det, og at han lige pt. ikke gad game så meget, fordi han var ved at udvikle et spil med en af de andre fra gruppen.. Men at han altså havde været på hele ugen, mens bedstevennen jo selv var væk, så han skulle bare holde sin mund..

Hmm ja det kunne måske være en god ide, at få min kæreste til at sige de her ting, for det skaber bare hele tiden dårlig stemning, at der kommer sådanne spydigheder, og at vi netop ikke får plads til at ordentligt forhold, fordi vi hele tiden skal bombarderes med dårlig samvittighed..

Altså vi er virkelig meget i tvivl om, hvad han mener om baby.. Når min kæreste stolt vil fortælle eller vise ham noget om hende, så er han ligeglad og siger bare "nå" og snakker om noget andet, hvilket sårer min kæreste ekstremt meget, da han føler, at hans bedste ven er ligeglad..
Med mig spørger bedstevennen dog okay godt ind til baby og graviditet.. Men omvendt har han også sagt, at han vil lære hende alle mulige unoder, såsom at række fuck-up, bandeord og alt muligt, og han siger selv, at han vil lære hende alle dårlige ting, og det er det eneste han vil..
Så gudfar bliver han bestemt ikke! Desuden har vi valgt, at det er min søster, der skal være gudmor, da min kærestes søster får værgeretten over hende, hvis vi begge dør..
Men MÅSKE kunne han være fader, hvis det viser sig, at han gerne vil involveres..
Vi ved bare ikke helt, om babyer overhovedet siger ham noget eller hvad.. Det kan vi ikke lure os ind på

Astoria skriver:

Det lyder utrolig udmattende.... 

Jeg ville ignorere alt drama og fnidder. Hvis han igen siger noget til dig, så lad være med at blive kørt op, bare sig ala "det må du tale med din bedste ven om", "jeg er ked af at du har det på den måde", "jeg vil ikke involveres i det"... 

Jeg er på en måde heller ikke kørt op.. Det irriterer mig da, men jeg siger som regel aldrig noget til ham, fordi han er ekstremt manipulerende, så han får altid vendt alting om til, at det er ens egen skyld, og det gider jeg bare ikke..
Men ja de der sætninger er måske ikke helt hen af vejen, når han siger noget.. Det var faktisk en god idé ..

Og ja det er da også rimelig udmattende.. Jeg er så på en måde lidt ligeglad, men for det første får jeg jo ondt af ham, fordi han er den eneste single i gruppen, og så kommer jeg og "tager" hans bedste ven fra ham..
For det andet så kan jeg mærke, at min kæreste er begyndt at gå og tænke lidt over, hvorfor hans ven reagerer så kraftigt på tingene, og det påvirker jo deres venskab.. Min kæreste er begyndt at snakke om at finde sig et andet job om 1-2 år, og det er først kommet på tale efter alle de her problemer er startet og hans ven røg i hovedet på mig, så jeg tror faktisk, at min kæreste lidt i al hemmelighed går og lidt forbereder sig på at "komme væk" fra sin ven, fordi han begynder at blive mere og mere irriteret over hans adfærd og kommentarer

csigvard skriver:

Hej alle.

Jeg har før lavet en debat om min kærestes veninde, som overskred mine grænser, fordi hun gik og tog min kæreste på røven og småflirtede med ham for sjov..
Alt dette her har jeg og min kæreste snakket med hende om, og det er der så kommet en smule problemer ud af, fordi hun føler sig uretfærdigt behandlet..
Så hun gik til sin ekskæreste/min kærestes bedste ven og brokkede sig, og han holder altid med hende, så han røg i hovedet på mig og sagde en masse ubehagelige ting, som fik kørt mig helt ned rent psykisk i flere uger..
Under den her samtale med bedstevennen, sagde jeg at mine problemer med veninden og desuden at mit forhold med min kæreste (som han også blandede sig i) ikke ragede ham, og at han skulle blande sig udenom..
Vi har efterfølgende snakket med både hende og ham, og gjort klart, at der er visse grænser, og at de skal overholdes for ellers mister de min kærestes venskab, da min kæreste heller ikke synes, at de har givet mig en fair behandling og klart overskredet en masse grænser..
Det er også blevet meget bedre, og vi har i den her weekend nu været i sommerhus med hele vennegruppen..

MEN nu kommer problemet..
Bedstevennen har stadig nogle problemer med, at jeg og min kæreste er sammen.. Altså han kan godt lide mig (siger han), men han kommer også ofte med nogle kommentarer og hints om, at han er dybt utilfreds over, at jeg har "stjålet" hans bedste ven, selvom de ofte er sammen uden mig (arbejder sammen, træner sammen, spiser nogle gange sammen og gamer sammen flere gange om ugen)..
Fx vil man gerne som par, og endda forholdsvis nyt par som kun har været sammen i et år, gerne sidde ved siden af hinanden til aftensmad, men rigtig ofte prøver bedstevennen at sætte sig mellem os, så vi bliver splittet, og han NÆGTER at flytte sig, selvom alle står og siger, at man som kærester gerne vil sidde ved siden af hinanden, og at alle synes, at han skal flytte sig.. Og han gør det KUN med os - ikke med alle de andre par..
Og derudover har han hele weekenden været efter både mig og min kæreste, hvor han har stået og råbt "det rager ikke dig" af os, som ren og skær provokation for mit "det rager ikke dig" om de tidligere problemer samt mit og kærestens parforhold..

Hvordan skal man lige tackle de her ting?
Min kæreste har kun hørt den ene "det rager ikke dig", som han også undrede sig over blev sagt, indtil jeg fortalte ham, at det var som provokation til os.. Så blev han rimelig sur på bedstevennen og sagde, at han ville "smide den i hovedet på ham på arbejdet"..
Om han får sagt noget eller hvad, det ved jeg ikke, men jeg tænker jo, at bedstevennen har nogle gevaldige problemer med mig og vores parforhold, siden han ofte kommer med kommentarer om, at min kæreste er under tøflen og "ikke må" game - her skal det lige siges, at jeg før har presset min kæreste til at game med ham, for ikke at komme imellem dem, men min kæreste ville selv gerne være mere sammen med mig end sin ven..
Og jeg får også tit kommentaren om "du har stjålet ham", samt min kæreste tit for kommentaren om, at han aldrig har tid til at ses mere osv., selvom de altså ser hinanden mere end jeg og min kæreste gør..
Og det der pisser mig mest af er, at han sætter sig imellem os til middage, hvor vi (og især jeg) gerne vil sidde ved siden af hinanden, og at han nægter at flytte sig, selvom man spørger pænt, om han ikke vil flytte sig, og at han KUN gør det med os.. Det er jo meget bevidst..

Hvad ville I gøre? Tage en snak med ham om det, som højst sandsynligt gør det hele værre?
Lade kæresten tage en snak med ham?
Ignorere det og håbe på, at det ændrer sig, når han selv finder en kæreste, som kan tage flere år pga. hans kræsenhed?
Noget helt fjerde?

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal svare. Var med i debatten sidst og ja det er da super ubehageligt, at han blander sig så meget og vil gøre alle situationer til en frustration for dig. Det skal jo være hyggeligt at være med. Synes du skal lade den ligge lidt. 

Når alt er sagt, så stemmer jeg i. Det er vanvittigt så barnlige i allesammen lyder. Det kunne lyde som en venneflok på 16.  Forstår slet ikke du vil være en del af den og forstår ikke (når det fylder SÅ meget hele tiden), at du tænker dig og din kæreste passer vildt godt sammen, hvis altså den vennegruppe er så integreret en del af ham. Og selvfølgelig vil han ikke miste alle sine venner, men det jo også en del af ham du burde have taget højde for inden en graviditet. 

Anonym skriver:

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal svare. Var med i debatten sidst og ja det er da super ubehageligt, at han blander sig så meget og vil gøre alle situationer til en frustration for dig. Det skal jo være hyggeligt at være med. Synes du skal lade den ligge lidt. 

Når alt er sagt, så stemmer jeg i. Det er vanvittigt så barnlige i allesammen lyder. Det kunne lyde som en venneflok på 16.  Forstår slet ikke du vil være en del af den og forstår ikke (når det fylder SÅ meget hele tiden), at du tænker dig og din kæreste passer vildt godt sammen, hvis altså den vennegruppe er så integreret en del af ham. Og selvfølgelig vil han ikke miste alle sine venner, men det jo også en del af ham du burde have taget højde for inden en graviditet. 

Altså jeg tror lidt, at I misforstår mig.. Jeg er ikke kørt ned over alt det her.. Det undrer mig, irriterer mig da en smule ja, men gør mig også ked af det på både min kærestes OG hans vens vegne, at der kommer så voldsom en reaktion fra ham..
Altså mest af alt har jeg ondt af ham, og jeg vil virkelig gerne hjælpe ham, men det skal bare heller ikke påvirke hverken mig eller min kæreste, hvilket det begynder at gøre.. Eller jeg er ikke voldsomt påvirket af det, andet end at det irriterer mig ret meget.. Men jeg kan mærke, at det begynder at påvirke min kæreste, og faktisk deres venskab..
Han har bidt rimelig meget af min kæreste her i weekenden, og nu er min kæreste ikke den type, der går og siger sine følelser højt, men jeg kender ham jo.. Jeg kan mærke, at han bliver ked af det og forvirret over, hvorfor hans ven reagerer på den her måde..

Det er dét, jeg gerne vil have hjælp til at finde ud af, hvordan vi tackler.. Altså om vi skal snakke med vennen, eller om vi bare helt skal ignorere det.. For altså jeg er ret ligeglad med, om han bliver ved med at være en del af vores liv eller ej.. Jeg vil bare gerne have, at han bliver lidt mere voksen, hvis han skal være en del af vores liv.. Men jeg kan mærke, at min kæreste er begyndt at skubbe ham lidt væk, fordi han ikke gider høre på alle de der kommentarer og negativ adfærd..
Fx var bedstevennen også pisse sur i lørdags, fordi ingen gad drikke sig stangstive, som han nu havde planlagt, at de alle skulle..
Men min kæreste sagde, at det gider han ikke mere.. Snalret ja, men ikke helt vissen, for det var han blevet for gammel til.. Hvilket gjorde, at bedstevennen var pisse sur, og endda også næsten bed hovedet af min kæreste om søndagen, fordi min kæreste gik hen og snakkede til ham..

Og vennegruppen var en stor del af ham før ja, men jeg kan godt mærke, at min kæreste er begyndt at tage afstand fra både bedstevennen og hende veninden, fordi de er for overgearet og går for meget op i druk fremfor almindelig hygge..
Han skulle også have udviklet et spil med bedstevennen, men det er droppet helt (de kom heller aldrig videre end snakken).. I stedet er han nu ved at gøre det med en anden fra gruppen, som er meget mere nede på jorden