Hvordan tackler man lige det?

csigvard skriver:

Jeg er på en måde heller ikke kørt op.. Det irriterer mig da, men jeg siger som regel aldrig noget til ham, fordi han er ekstremt manipulerende, så han får altid vendt alting om til, at det er ens egen skyld, og det gider jeg bare ikke..
Men ja de der sætninger er måske ikke helt hen af vejen, når han siger noget.. Det var faktisk en god idé ..

Og ja det er da også rimelig udmattende.. Jeg er så på en måde lidt ligeglad, men for det første får jeg jo ondt af ham, fordi han er den eneste single i gruppen, og så kommer jeg og "tager" hans bedste ven fra ham..
For det andet så kan jeg mærke, at min kæreste er begyndt at gå og tænke lidt over, hvorfor hans ven reagerer så kraftigt på tingene, og det påvirker jo deres venskab.. Min kæreste er begyndt at snakke om at finde sig et andet job om 1-2 år, og det er først kommet på tale efter alle de her problemer er startet og hans ven røg i hovedet på mig, så jeg tror faktisk, at min kæreste lidt i al hemmelighed går og lidt forbereder sig på at "komme væk" fra sin ven, fordi han begynder at blive mere og mere irriteret over hans adfærd og kommentarer

Hvordan kan du mærke at din kæreste er begyndt at gå og tænke over noget bestemt? Er du tankelæser? Synes virkelig du skal snakke med ham om det, i stedet for at antage at han tænker præcis det. Måske skal du spørge ham, hvad det betyder for ham, at du ikke kan med hans venner? Måske han faktisk også bebrejder dig lidt? Men du ved det ikke, fordi du antager at han kun bebrejder sin ven? 

Siger det kun for at du kærligt kan begynde at stoppe med at køre det endnu længere ud i et barnligt drama. Kunne måske hjælpe ham til faktisk ikke at bebrejde dig. Måske ikke nu, men når han engang har mistet alle sine venner. 

Jeg er lidt målløs. Min søn på 15 - i hvert fald ham på 17 er mere moden end den ven og egentlig også ift vennegruppens generelle adfærd. Og min søn har endda stadig noget at arbejde med. 

Jeg ville aldrig gå ned på det niveau i en alder af 30, om jeg fatter du gider stå model til det / være en del af det. Den kammerat er uden for rækkevidde med hans jalousi/opførsel og jeg ville ikke gide have ham i mit liv. Hvis min mand var ven med den type, så skulle det ikke være i nærheden af mig, og fandt jeg ud af han snakkede grimt om mig, mine børn etc. så skulle det stoppe lige med det samme. Hvis din mand er klar over den opførsel og tillader den, så skal han også komme ind i kampen og få det stoppet. Voks nogle nosser. Sorry to say, jeg lyder hård/grov. Men Come on ? 

I skal være forældre, i er et par der skal fungere derhjemme med alt der nu hører til. Din mand er ikke længere et lille barn der skal være sammen m venner og game hele tiden. Du siger det også er hans holdning, men så må han gøre det HELT klart og ikke acceptere spydigheder han får tilbage. Så må han midlertidig stoppe det venskab, fordi er det så en “bedste ven”. 

I kan ikke hjælpe den mand, medmindre i stopper med at små acceptere opførslen. Og så må han komme til jer, hvis han nogensinde ændrer sig og forstår han var barnlig og uopdragen og indtræder i de voksnes rækker. Han skal ændre sig selv. Fatte han er blevet 30. I har prøvet, I har gjort nok. I skal fokusere på jeres kommende barn/familie. Mit barn skulle ikke omgås hans typer.

Anonym skriver:

Hvordan kan du mærke at din kæreste er begyndt at gå og tænke over noget bestemt? Er du tankelæser? Synes virkelig du skal snakke med ham om det, i stedet for at antage at han tænker præcis det. Måske skal du spørge ham, hvad det betyder for ham, at du ikke kan med hans venner? Måske han faktisk også bebrejder dig lidt? Men du ved det ikke, fordi du antager at han kun bebrejder sin ven? 

Siger det kun for at du kærligt kan begynde at stoppe med at køre det endnu længere ud i et barnligt drama. Kunne måske hjælpe ham til faktisk ikke at bebrejde dig. Måske ikke nu, men når han engang har mistet alle sine venner. 

Jeg har skam også tænkt mig at snakke med ham før noget som helst andet ..
Men grunden til, at jeg kan mærke det på ham, er fordi han selv er begyndt at komme med nogle bemærkninger omkring især bedstevennen, som jeg overhovedet ikke vidste om hverken bedstevennen eller om min kærestes tanker..
Og vi snakker ekstremt godt sammen - mig og min kæreste, så lige på det punkt, går han ikke og bebejder mig noget, som han ikke allerede har fortalt mig.. Han har fortalt mig, hvad han synes, jeg gør forkert og sådanne ting, så det er jeg ikke bekymret for..
Og jeg kan jo som regel også med hans venner.. Der er bare visse punkter, som jeg ikke er særlig glad for, og som regel er min kæreste enig med mig i det..

Men altså fx sårer det min kæreste utrolig meget, at når han nævner noget for sin bedste ven omkring baby, så er vennen ligeglad og siger bare "nå".. Og det pisser også min kæreste af, at hans bedste ven røg i hovedet på mig og mener, at bedstevennens ekskæreste ikke har gjort noget galt (hende der har taget på min kæreste), og blandt andet dét gør, at han er begyndt at sige ting som "de to tror at hele gruppen drejer sig om dem, og det pisser mig af, og især at han altid skal holde med hende".. Altså sådanne ting.. Han nævner dem oftere og oftere, og endda nogle gange uden vi egentlig snakker negativt om dem.. Så jo jeg kender min kæreste godt nok til at vide, at det påvirker ham ret meget

Ano18 skriver:

Jeg er lidt målløs. Min søn på 15 - i hvert fald ham på 17 er mere moden end den ven og egentlig også ift vennegruppens generelle adfærd. Og min søn har endda stadig noget at arbejde med. 

Jeg ville aldrig gå ned på det niveau i en alder af 30, om jeg fatter du gider stå model til det / være en del af det. Den kammerat er uden for rækkevidde med hans jalousi/opførsel og jeg ville ikke gide have ham i mit liv. Hvis min mand var ven med den type, så skulle det ikke være i nærheden af mig, og fandt jeg ud af han snakkede grimt om mig, mine børn etc. så skulle det stoppe lige med det samme. Hvis din mand er klar over den opførsel og tillader den, så skal han også komme ind i kampen og få det stoppet. Voks nogle nosser. Sorry to say, jeg lyder hård/grov. Men Come on ? 

I skal være forældre, i er et par der skal fungere derhjemme med alt der nu hører til. Din mand er ikke længere et lille barn der skal være sammen m venner og game hele tiden. Du siger det også er hans holdning, men så må han gøre det HELT klart og ikke acceptere spydigheder han får tilbage. Så må han midlertidig stoppe det venskab, fordi er det så en “bedste ven”. 

I kan ikke hjælpe den mand, medmindre i stopper med at små acceptere opførslen. Og så må han komme til jer, hvis han nogensinde ændrer sig og forstår han var barnlig og uopdragen og indtræder i de voksnes rækker. Han skal ændre sig selv. Fatte han er blevet 30. I har prøvet, I har gjort nok. I skal fokusere på jeres kommende barn/familie. Mit barn skulle ikke omgås hans typer.

Synes ikke, at det er så slemt med vennegruppen mere.. Det er mest bedstevennen og veninden, der er de mest umodne i gruppen, og som jeg stadig har ret mange problemer med især ifm. deres umodenhed..

Og jeg står kun model til det, fordi det er de eneste venner, min kæreste har, og egentlig også lidt de eneste venner, som jeg har (alle de andre, jeg er venner med, har aldrig tid til at ses mere end 1 gang hvert 3. år).. Jeg ville elske, hvis vi fik nogle nye og mere modne venner, som man kan snakke stille og roligt med, og hygge med med en god middag eller en tur i en park eller noget..
Min kæreste tager mig også rigtig meget i forsvar, når vennen begynder at snakke negativt om mig, og min kæreste har også været tosset på ham, da han røg i hovedet på mig..
Men det er her det største problem det er: de arbejder sammen på samme kontor og det hele.. Altså de er de eneste to computernørder i firmaet, så de SKAL have en god kemi og tæt samarbejde.. Og det er min kæreste bange for at hans ven ikke kan håndtere, hvis de bliver for uvenner og dropper venskabet..
Jeg tror også, at det er derfor, at min kæreste er begyndt at snakke om nyt job om et års tid eller maks to - fordi han måske selv godt kan enten se eller mærke, at venskabet ikke holder for evigt, og det er bare nemmere, hvis de ikke arbejder sammen..

Men ja må hellere tage en snak med min kæreste om det hele, når han kommer hjem.. Vi har haft nogle småsnakke hist og her, hvor jeg blandt andet også har udtrykt min bekymring for, hvordan han kommer til at være over for vores datter.. Altså hvad hun ikke lærer af ham..
Han nægter at lytte til os, når vi beder ham om noget.. Fx da vi fik  vores killinger i starten af året, så bad vi ham om at stoppe med at lege vildt med dem med hånden (hvor de angriber hånden), fordi min gamle kat altid rev os fuldstændig til blods, når vi legede med hånden, og det gider vi ikke mere og slet ikke med lille barn også..
Men han nægtede og sagde bare "de skal lære at angribe en hånd - det ligger i deres natur"..
Og jeg har også sagt, at han ikke skal lære vores barn unoder såsom bandeord og række fuck-up, men så siger han også bare "det skal du ikke blande dig i, for det skal hun lære.. Og hun lærer det alligevel i skolen - så kan jeg ligeså godt lærer hende det".. Øh nej!!
Som du siger, så fatter han ikke, at han er 30 år om lidt, og at han er en voksen mand.. Og det er faktisk ret udmattende at have ham på besøg, fordi man hele tiden "skal være ovre ham og opdrage ham"

Jeg er enig i, at I allesammen lyder umodne til en vis grad, men især din kærestes bedste ven lyder meget barnlig. Det dér med at skyde skylden på dig, det er jo så tydeligt en barnagtig forsvarsmekanisme - for ellers skal han jo se i øjnene, at han bliver fravalgt af din kæreste, som forståeligt nok også gerne vil tilbringe tid med dig.

Du er syndebukken, fordi det er nemt. Og der er ikke andet at gøre, end at din kæreste må fortsætte med at sige, at det er hans eget valg. Stille og roligt. Når han sætter sig i mellem dig og din kæreste, så må din kæreste sige fra, ikke dig (hvis altså din kæreste har lyst til at sige fra). Ellers er du fortsat den nemme syndebuk, og på et eller andet tidspunkt vil det være nødvendigt for bedste vennen at indse, at din kærestes prioriterer er ændret på en permanent basis. Der skal være plads til at game og fester, men der er vigtigere ting, især når man skal til at blive far. 

Når så vennen fatter det, så vil venskabet enten bære eller briste. Men der er ikke andet at gøre end at se tiden an.

Seriøst. Fokuser på dit kommende barn og hvor dejligt det er og lad vær med at puste mere ild i det andet. Lad være med at fokusere på det og tænke på det. Du puster mere liv i det hele tiden på den måde. Det bliver større og fylder mere end det behøver.

helt ærligt, er han og hun så meget værd at bruge krudt på, at de skal ødelægge den oplevelse det er for jer at få et barn? Og så meget det fylder for dig(jer), kan det umuligt undgå at tage en masse energi fra det du kunne bruge på at glæde dig og tænke på hvor dejligt det bliver at blive en familie og starte på det kapitel. Lad vær at bring jeres barn ind i sådan et drama. Få styr på de prioriteter. Hvad skal fylde mest? 

csigvard skriver:

Synes ikke, at det er så slemt med vennegruppen mere.. Det er mest bedstevennen og veninden, der er de mest umodne i gruppen, og som jeg stadig har ret mange problemer med især ifm. deres umodenhed..

Og jeg står kun model til det, fordi det er de eneste venner, min kæreste har, og egentlig også lidt de eneste venner, som jeg har (alle de andre, jeg er venner med, har aldrig tid til at ses mere end 1 gang hvert 3. år).. Jeg ville elske, hvis vi fik nogle nye og mere modne venner, som man kan snakke stille og roligt med, og hygge med med en god middag eller en tur i en park eller noget..
Min kæreste tager mig også rigtig meget i forsvar, når vennen begynder at snakke negativt om mig, og min kæreste har også været tosset på ham, da han røg i hovedet på mig..
Men det er her det største problem det er: de arbejder sammen på samme kontor og det hele.. Altså de er de eneste to computernørder i firmaet, så de SKAL have en god kemi og tæt samarbejde.. Og det er min kæreste bange for at hans ven ikke kan håndtere, hvis de bliver for uvenner og dropper venskabet..
Jeg tror også, at det er derfor, at min kæreste er begyndt at snakke om nyt job om et års tid eller maks to - fordi han måske selv godt kan enten se eller mærke, at venskabet ikke holder for evigt, og det er bare nemmere, hvis de ikke arbejder sammen..

Men ja må hellere tage en snak med min kæreste om det hele, når han kommer hjem.. Vi har haft nogle småsnakke hist og her, hvor jeg blandt andet også har udtrykt min bekymring for, hvordan han kommer til at være over for vores datter.. Altså hvad hun ikke lærer af ham..
Han nægter at lytte til os, når vi beder ham om noget.. Fx da vi fik  vores killinger i starten af året, så bad vi ham om at stoppe med at lege vildt med dem med hånden (hvor de angriber hånden), fordi min gamle kat altid rev os fuldstændig til blods, når vi legede med hånden, og det gider vi ikke mere og slet ikke med lille barn også..
Men han nægtede og sagde bare "de skal lære at angribe en hånd - det ligger i deres natur"..
Og jeg har også sagt, at han ikke skal lære vores barn unoder såsom bandeord og række fuck-up, men så siger han også bare "det skal du ikke blande dig i, for det skal hun lære.. Og hun lærer det alligevel i skolen - så kan jeg ligeså godt lærer hende det".. Øh nej!!
Som du siger, så fatter han ikke, at han er 30 år om lidt, og at han er en voksen mand.. Og det er faktisk ret udmattende at have ham på besøg, fordi man hele tiden "skal være ovre ham og opdrage ham"

Han prøver jo bare at køre dig ned, ved at sige han vil lære jeres barn det. Han fortjener netop venlighed og ligegyldighed. Smil og vær ligeglad. Så stopper det med at være sjovt. 

Vennen er umoden og lyder som den evigt single type - og af den årsag siger han sikkert til sig selv at kvinder også bare lægger bånd på deres mænd og det er derfor han er så kræsen og "hellere" vil være selv. Fremfor at indse at HAN er en stor barnlig drengerøv som ingen jævnaldrende kvinder ville magte at bruge deres tid på.. 

har din kæreste nogensinde sat sig ned og talt en "voksensnak" med vennen? Hvor han fortæller ham at de her nye prioriteter(dig) er 100% selvvalgt fordi han faktisk elsker dig af hele sit hjerte og elsker at bruge tid med dig? Og ikke fordi du står og er sur derhjemme. Slet ikke faktisk.. at han er blevet ældre, og har lyst til at rykke videre i livet med de ansvar der følger med fx når i får børn.. at det er vennen der ender med at stå udenfor fællesskabet hvis han ikke ændrer indstilling. Det er fint at han gerne vil være single og lege 22, men i er der bare ikke mere og det må han enten leve med eller også fungerer deres relation ikke længere.. så hvis han gerne vil game 7 dage i ugen med en kammerat, må det altså blive en anden fremover, og det er IKKE dit diktat men hans helt eget valg. men han er mere end velkommen forbi til en øl anytime og spil er der også tid til, men bare ikke hele tiden og konstant. Der er andet i hans liv nu som er vigtigere og hvis han ikke kan acceptere det uden barnlige spydigheder, så er det altså ham (din kæreste) han ikke harmonerer med længere og ikke dig.  

Jeg har ikke læst alle svarene i denne tråd, men hvorfor stopper du ikke bare med at ses med den flok og lader din kæreste have sine skodvenner for sig selv? Hvis han synes de på trods af deres ufattelig barnlige opførsel er så spændende. 

Mor11 skriver:

Vennen er umoden og lyder som den evigt single type - og af den årsag siger han sikkert til sig selv at kvinder også bare lægger bånd på deres mænd og det er derfor han er så kræsen og "hellere" vil være selv. Fremfor at indse at HAN er en stor barnlig drengerøv som ingen jævnaldrende kvinder ville magte at bruge deres tid på.. 

har din kæreste nogensinde sat sig ned og talt en "voksensnak" med vennen? Hvor han fortæller ham at de her nye prioriteter(dig) er 100% selvvalgt fordi han faktisk elsker dig af hele sit hjerte og elsker at bruge tid med dig? Og ikke fordi du står og er sur derhjemme. Slet ikke faktisk.. at han er blevet ældre, og har lyst til at rykke videre i livet med de ansvar der følger med fx når i får børn.. at det er vennen der ender med at stå udenfor fællesskabet hvis han ikke ændrer indstilling. Det er fint at han gerne vil være single og lege 22, men i er der bare ikke mere og det må han enten leve med eller også fungerer deres relation ikke længere.. så hvis han gerne vil game 7 dage i ugen med en kammerat, må det altså blive en anden fremover, og det er IKKE dit diktat men hans helt eget valg. men han er mere end velkommen forbi til en øl anytime og spil er der også tid til, men bare ikke hele tiden og konstant. Der er andet i hans liv nu som er vigtigere og hvis han ikke kan acceptere det uden barnlige spydigheder, så er det altså ham (din kæreste) han ikke harmonerer med længere og ikke dig.  

Ja det kan godt være, at du har ret i, at han måske tænker sådan.. Han har også nogle gange sagt nogle ting, som jeg vil mene er virkelig langt ude.. Ting som min kæreste også har kommenteret på og sagt "du finder ud af det, når du finder en kæreste, at det her ikke kan lade sig gøre/ikke er sådan" til.. Fx har vennen sagt noget med, at ingen kvinde skulle sige noget om, at han ikke måtte snakke med og få alene-besøg af sin ekskæreste (hende der tog på min kæreste), for så røg den nye kæreste bare ud, hvor min kæreste har sagt til ham, at det lyder fuldstændig urealistisk, for det kommer an på, hvad den nye kæreste betyder for ham..
Fx sov hun vist hos ham her i går, fordi hun var uvenner med sin kæreste.. Igen: det er de færreste, der ville bryde sig om dette.. Men der er ikke noget, der hedder kompromis fra vennens side af - en ny kæreste skal bare indordne sig under reglerne, ellers kan hun smutte..

Men jo min kæreste har prøvet at have en "voksensnak" med ham, hvor han har fortalt alt det her - endda op til flere gange.. Men det har stadig ikke ændret noget.. Vennen mener stadig, at min kæreste er en tøffelhelt, og tror seriøst, at min kæreste hver aften står og ydmygt spørger, om han nu også må det og det..
Og ja der er da nogle gange, at han spørger, om det er okay, at han spiller i nogle timer i dag eller om jeg hellere vil have ham hen i sofaen, men det tænker jeg er normalt at spørge om, især hvis han fx kan mærke, at jeg har en dårlig dag med mange bekymringer eller noget - præcis ligesom at spørge "hvad skal vi se" eller noget lignende.. Andre siger han bare, at han tager en time eller to foran computeren, og ellers tænder han den bare, og så må jeg jo sige til, hvis jeg har en følsom dag, hvor jeg har brug for, at han sidder i sofaen og krammer mig (ja de der hormoner fucker jo nogle gange med éns tanker og følelser hehe)..
Men som jeg vist skrev længere oppe, så vil vennen have det hele kører efte hans hoved - også derfor at han blev sur over, at ingen ville drikke sig totalt fra sans og samling i weekenden.. Ikke engang den yngste og mest umodne i hele gruppen mente, at alle behøvede at drikke sig ekstremt fulde, men som han selvfølgelige sagde "S er selvfølgelig skuffet og sur, for han er gået ind i weekenden med en forestilling om, at alle var stangstive hele tiden ligesom i gamle dage, og når folk så ikke gider drikke som han gerne vil have, ja så bliver han sur"