Melde afbud på invitation?

lineog4 skriver:

Det er vel heller ikke forkert, men man skal vel bare overveje hvilket signal man sender og også om hvor vigtigt det menneske er i ens liv. Jeg har ikke haft søskende, og har måske en romantisk drøm on, at søskende er nogle man vitterlig gerne vil i sit liv og man derfor kan ændre en plan for at kunne fejre netop sin søster. 

Men udover det så er jeg nok af den gamle skole og ved der er kan ting og skal ting og for mig er en fødselsdag hos tør familiemedlem en skal ting.

Jeg er meget tæt med min bror og søster og her er det helt iorden at melde afbud bare fordi man ikke orker - det betyder ikke at man ikke er vigtig, men blot at man ikke har lyst, måske fordi man har nogen andre planer (og planerne kan godt være ingenting). At være sammen er ikke lig med hvor vigtig man er. Er være ærlig, forstående og nærværende NÅR man er sammen er vigtigt.

Det er ikke et barn som har fødselsdag men et voksent menneske og jeg ville faktisk nok i større grad forvente forståelse for, hvorfor vi meldte afbud, end udvise pli i forhold til hvorfor man SKAL deltage, når man i bund og grund har lagt andre planer. Var det en børnefødselsdag, ville mit svar være anderledes, da jeg altid mener at man skal prioriterer børn meget højt.

Loa skriver:

Fordi jeg tænker det bliver mere en principsag/irritation over svigerfamilie at netop skulle holde den 25 ledig. Er der vitterligt ingen andre dage at kunne slappe af på, så man kan være så sød ved familien at komme til fødselsdagen. 

Hvad så når fasteren fylder rund? Så melder man også bare fra, fordi man SKAL slappe af den 25? Man kan vel slappe af hver søndag eller resten af juleferien. Netop når børnene er så små lægger de nok ikke mærke til at traditionen ændres lidt...

Hvem siger det er en principsag overfor svigerfamilien, måske svaret ville være det samme hvis det var egen familie?

Der er i min verden stor forskel på en rund fødselsdag, en børnefødselsdag og en 25 års fødselsdag. Rund og børnefødselsdag ville jeg altid prioritere højt.

Thilde86 skriver:

Selvfølgelig kan man skabe nye traditioner, men jeg ser virkelig ingen grund til at det absolut skal være den 25., og synes ikke man “går glip” af noget ved ikke lige at holde sin fødselsdag på selve dagen. Jeg holder da fx sjældent min egen fødselsdag på selve dagen, med mindre det alligevel falder sammen med en weekenddag, simpelthen fordi det er nemmere for de fleste at passe det ind en weekenddag frem for en hverdag.

Mht hvem der har ret til at bestemme hvad der skal være tradition, så handler det jo om at trådstarter og hendes mand har skabt en tradition i deres lille familie. Og hvis søsteren så pludselig ønsker at skabe en tradition om at holde fødselsdagen på den 25., selvom hun indtil nu har holdt det den 26., så står det hende jo også frit for, men så må hun jo også bare acceptere, at trådstarter og hendes familie fravælger det, da de har andre planer.

Personligt ville jeg ikke føle mig fravalgt i denne situation, da der er tale om en dag, som rigtigt mange mennesker i forvejen har faste traditioner omkring, og så ville jeg i stedet vælge at holde det en anden dag, hvis det var meget vigtigt for mig at alle kunne komme.

Men det gør søsteren så, altså synes det er nødvendigt det er d.25.12. På hendes fødselsdag i år. På samme måde kan hun vel sige: det er vel ikke nødvendigt pyjamasdagen er d.25. Og ikkw d.26. 

Jo jeg forstår irritationen, ville selv blive irriteret og øv hvis jeg skulle ændre noget jeg ellers plejer at opleve som hyggeligt og godt, men så er det heller ikke værre end jeg råbte øv og var sur og gnaven 10 minutter og som måtte jeg finde det gode i den situation. 

Og så er jeg nok en af dem, der ikke mener mine traditioner er vigtigere end andres og at de heller ikke er vigtigere end de kan ændres og så får vi det bedste ud af det. Og jeg ville aldrig fravælge et menneske jeg holdt af, hvis dette menneske ønskede jeg kom og det på nogen måde var muligt. 

Og udover det er mine traditioner for julen blevet ændret mange gange. Før min mor pg far blev skilt var traditionen at vi var på skift hos farmor og mormor og den anden 1. Juledag. Så blev de skilt og så hed det et år hos far og et år hos mor, så døde min far og så hed der kun mor, så blev der godt en ind i familien der havde fødselsdag d.25. Og hvert andet år var der så fødselsdag d.25. Så døde hun, så kom min mand med hans italienske jul, så døde min morfar så ændrede det på traditionerne osv. Livet er omskiftelig og jeg følger med. Nå ja og så døde min datter lige op til jul og så blev julen igen noget helt andet - for mig er julen at være sammen med dem jeg holder af og heller slappe af og nyde alle end stresse og ikke kunne nyde alle. 

Mom skriver:

Jeg er meget tæt med min bror og søster og her er det helt iorden at melde afbud bare fordi man ikke orker - det betyder ikke at man ikke er vigtig, men blot at man ikke har lyst, måske fordi man har nogen andre planer (og planerne kan godt være ingenting). At være sammen er ikke lig med hvor vigtig man er. Er være ærlig, forstående og nærværende NÅR man er sammen er vigtigt.

Det er ikke et barn som har fødselsdag men et voksent menneske og jeg ville faktisk nok i større grad forvente forståelse for, hvorfor vi meldte afbud, end udvise pli i forhold til hvorfor man SKAL deltage, når man i bund og grund har lagt andre planer. Var det en børnefødselsdag, ville mit svar være anderledes, da jeg altid mener at man skal prioriterer børn meget højt.

Igen jeg har ingen søskende og taler jo derfor ud fra er andet udgangspunkt. 

Måske jeg også har en meget afslappet holdning til jul og fødselsdag og familie, for jeg orker stort set altid dem jeg holder af, for de holder også så meget af mig så jeg kan sidde med fødderne oppe og gabe. Og ja kunne såmænd troppe op i nattøj uden de løftede er øjenbryn. At være sammen med fx min mor er præcis lige så afslappende som at være hjemme også selvom det er til fødselsdag. Men ja har jo ikke søskende, så aner ikke om det ville være det samme. 

Der er to dage på året hvor jeg ikke orker nogle mennesker, og det er jeg hundrede procent ærlig omkring - orker dårligt mine egne børn.

Jeg havde meldt fra.... Efter alt den jule stress med indkøb af gaver/ bagning af småkager klargøring til juleaften og så  selvfølgelig selve den 24, ja så er jeg altså FÆRDIG den 25. Jeg gider ikke skulle forholde mig til nogen mennesker andre end mine børn og kæreste, jeg gider ikke skulle i bad og have pænt tøj på og sidde omkring et bord og sludre. Jeg har meldt ud at julefrokoster den 25 deltager vi ikke i, dog gjorde vi en undtagelse det sidste år min svigermor levede. min kæreste må hjertens gerne tage afsted men jeg vil ikke... Vil folk se mig kan de inviterer på en gå tur i skoven og en kop kaffe fra termokanden. Jeg hader generelt hvis vi modtager invitationer til noget mellem jul og nytår. Vi deltager dog som regelt i de store ting.

Og når der som her er tale om en voksen som heller ikke kommer når invitationerne er den anden vej så havde jeg meldt afbud uden at blinke. Det er også helt fint for mig hvis folk ikke kommer når jeg afholder noget pga manglende overskud. 

Thilde86 skriver:

Selvfølgelig kan man skabe nye traditioner, men jeg ser virkelig ingen grund til at det absolut skal være den 25., og synes ikke man “går glip” af noget ved ikke lige at holde sin fødselsdag på selve dagen. Jeg holder da fx sjældent min egen fødselsdag på selve dagen, med mindre det alligevel falder sammen med en weekenddag, simpelthen fordi det er nemmere for de fleste at passe det ind en weekenddag frem for en hverdag.

Mht hvem der har ret til at bestemme hvad der skal være tradition, så handler det jo om at trådstarter og hendes mand har skabt en tradition i deres lille familie. Og hvis søsteren så pludselig ønsker at skabe en tradition om at holde fødselsdagen på den 25., selvom hun indtil nu har holdt det den 26., så står det hende jo også frit for, men så må hun jo også bare acceptere, at trådstarter og hendes familie fravælger det, da de har andre planer.

Personligt ville jeg ikke føle mig fravalgt i denne situation, da der er tale om en dag, som rigtigt mange mennesker i forvejen har faste traditioner omkring, og så ville jeg i stedet vælge at holde det en anden dag, hvis det var meget vigtigt for mig at alle kunne komme.

Lave ny tradition med at holde hendes fødselsdag på den aktuelle dag?

Lyder for mig som en barnlig holdning om at “vi valgte vores tradition først”, men nu er børnene kun 2 og 3, så så længe kan den tradition jo ikke have eksisteret.

Sjovt nok svarer TS ikke på om samme holdning ville være gældende hvis det var hendes egen familie eller hvad manden mener om at melde fra til søsterens fødselsdag....

lineog4 skriver:

Igen jeg har ingen søskende og taler jo derfor ud fra er andet udgangspunkt. 

Måske jeg også har en meget afslappet holdning til jul og fødselsdag og familie, for jeg orker stort set altid dem jeg holder af, for de holder også så meget af mig så jeg kan sidde med fødderne oppe og gabe. Og ja kunne såmænd troppe op i nattøj uden de løftede er øjenbryn. At være sammen med fx min mor er præcis lige så afslappende som at være hjemme også selvom det er til fødselsdag. Men ja har jo ikke søskende, så aner ikke om det ville være det samme. 

Der er to dage på året hvor jeg ikke orker nogle mennesker, og det er jeg hundrede procent ærlig omkring - orker dårligt mine egne børn.

At holde af er ikke det samme som altid at orke i min verden. At holde af, er også at være ærlig og melde ud når man ikke orker eller prioritetere sig selv og sin egen lille familie. Hvis man holder af, og ved man er holdt af, så ville følelsen af fravalg ikke opstå, for så ved man at det ikke er et personligt fravalg, men et tilvalg af egne børn, mand, traditioner osv.

Jeg tror ikke vi ser ens på valg, og det er vel også okay.

Hvis jeg inviterede min nære familie, og de meldte fra, fordi de ikke gad stå tidligt op eller lignende, ville jeg blive ret ked af det. 

Jeg har et decemberbarn, og hvis hun aldrig måtte fejre sin fødselsdag på dagen, fordi folk havde for travlt med juleindkøb, ville jeg også blive ked af det.

Ville du ikke blive ked af det, hvis et nært familiemedlem sagde nej til dit arrangement og åbenlyst sagde, at det gad han/hun bare ikke? 

Mom skriver:

At holde af er ikke det samme som altid at orke i min verden. At holde af, er også at være ærlig og melde ud når man ikke orker eller prioritetere sig selv og sin egen lille familie. Hvis man holder af, og ved man er holdt af, så ville følelsen af fravalg ikke opstå, for så ved man at det ikke er et personligt fravalg, men et tilvalg af egne børn, mand, traditioner osv.

Jeg tror ikke vi ser ens på valg, og det er vel også okay.

Helt okay - men har altså også en lille lille bitte familie så har aldrig skulle forholde mig til det. Og de få jeg har kan jeg være mig selv sammen med og behøver ikke energi for at være sammen.

jeg er heller ikke den der har bagt 20 forskellige julesmåkager, konfekten er vi helst, hvis den bliver lavet inden 2018, vi har ikke specielt juletøj, hjemmet er pyntet af ungerne og ikke mig, rengøringen er bare som normalt og julemaden tager ikke længere tid end hvad jeg kan finde på en almindelig lørdag. Derfor er jeh ikke flad efter juleaften for det har jo bare været en hyggedag med dem jeg holder af - og igen der er jeg nok ikke hel kedelig gennemsnitlig som heg er med stort set alt andet. Og jeg ville selv hellere drosle ned på juleaften så jeg orkede fødselsdagen, men har jo også prøvet det i tidernes morgen og nød vi mødtes til fødselsdag d.25.12. Fik frisk luft og grint sammen igen igen igen

Loa skriver:

Lave ny tradition med at holde hendes fødselsdag på den aktuelle dag?

Lyder for mig som en barnlig holdning om at “vi valgte vores tradition først”, men nu er børnene kun 2 og 3, så så længe kan den tradition jo ikke have eksisteret.

Sjovt nok svarer TS ikke på om samme holdning ville være gældende hvis det var hendes egen familie eller hvad manden mener om at melde fra til søsterens fødselsdag....

Jeg beklager meget jeg ikke svarede hurtigt nok . Havde to børn og nogle madpakker at tage mig af ��

Som sagt så kommer hun meget sjældent når vi inviterer så det er jeg såmænd vant til, og forventer faktisk ikke at hun kommer. 

Min mand er ligeglad. De har ikke noget tæt forhold, og han er i øvrigt også skuffet over måden hun har behandlet ham og vores børn på lige siden de kom til verden. Hun har ikke den mindste interesse i os. Vi er kun inviteret fordi resten af familien er..