Melde afbud på invitation?

1. Juledag er også helliget familien, spise rester, nattøj og leg med julegaver her hjemme hos os og selvom jeg nyder det og elsker 1. juledag, så ville jeg ønske, at jeg som dig tænkte: øv det er træls vi skal noget. 

Hvorfor fordi det ville betyde en del af dem vi har sagt farvel til var levende og krævede os enten til fødselsdag (vi havde også en i familien der hade fødselsdag d. 25.1. Og havde en dejlig tradition med fælles brunch og så i biffen alle sammen), eller til julefrokost fordi både min mor og far (de var skilt) ville se ungerne i julen.

Så ja det er da møg irriterende, og I havde en anden ide og en anden dagsorden. Men det er da også skønt for din mand at fejre sin søster.

Og børn kan godt overleve at gå sent i seng, og stå forholdsvist tidligt op (at skulle være et sted kl 10 er for mig ikke tidligt op med mindre vi taler om over 2 timers transport hver vej - jeg har vist ikke siden jeg fik mit første barn for 14 år siden prøvet at sove meget længere end til kl 8) og klare lidt festivitas. Og nu hvor d. 26. Jo så er uden planer så får I nattøjsdagen den dag, og så kan de jo nok klare to dage med festivitas og d. 23. Er jo heldigvis en lørdag, så der kan I lade op.

Så skulle jeg sige noget, så var det afsted med jer og vælg at se muligheder frem for begrænsninger, eventuelt kan I jo spørge om det er okay I kommer kl 11 fordi I vil lade børnene sove til de vågner (jeg tænker de som de fleste børn ikke sover voldsomt længe om morgenen alligevel), eller I kan vælge at kun bliv til 12 og give dem en dejlig lang middagslur hvor de indhenter det forsømte. Og så tænk på det som en ny skøn tradition, kan jo være det bliver så hyggeligt for alle. 

Lige omkring julen er jeg virkelig traditionsbundet, og mener at traditioner er enormt vigtige og skal værnes om.

Hos jer er det en tradition at rive dagen ud af kalenderen den 25. og bare hygge derhjemme - en god tradition i mine øjne, da børnene sjældent når at lege ret meget med legetøjet den 24., og så er det skønt at kunne fordybe sig i det den 25. og bare slappe af oven på en dag, hvor man har været “på” hele tiden.

Da jeg var barn havde vi familiejulefrokost i min mors familie den 26., og det var faktisk også lige tidligt nok for mig ift juleaften, især fordi vi sommetider var hos min fars familie på Lolland den 24., og så måske skulle til julefrokost i Nordjylland hos min mors familie. Så fordi der var meget kørsel, så blev det ikke til ret meget tid til afslapning og fordybning i sine julegaver. I dag holdes den i januar i stedet for, og det er jeg super glad for.

Jeg synes ikke der er noget som helst galt i at I melder fra til fødselsdagen, når hun har valgt at holde den på jeres traditionelle slappe-af dag i år. Synes dog I skal gøre hende det klart at det ikke handler om at I ikke har lyst til at være med til at fejre hende, men at denne dag hjemme er vigtige for jeres familie. Det havde også været noget andet, hvis hun hele sit liv havde holdt den den 25., for så ville det jo også være en tradition, men når hun plejer at holde den den 26., så ser jeg ikke noget forkert i at I prioriterer jeres tradition hjemme.

Dog vil jeg erklære mig enig med mange andre i at det ikke er så små børns behov at være oppe til midnat. Synes det er ok at rykke sengetiden den aften med måske et par timer, så de stadig kan være længere oppe og være med lidt længere. Men ellers vil jeg mene at man hellere skal tilpasse aftenen til at man har små børn, og så evt spise en time tidligere osv. Men det er jo selvfølgelig jeres eget valg, jeg mener bare at små børn har brug for mere struktur end det, fordi de på mange områder kan sammenlignes med autister i forhold til behovet for struktur.

Men synes måske du får nogle lidt for hårde kommentarer med på vejen i forhold til dit ønske om at melde afbud. Synes ikke du skal have dårlig samvittighed, men som sagt forklare søsteren hvorfor, så hun (forhåbentligt) vælger at holde sin fødselsdag den 26. igen næste år, så I også kan være med.

Men man kan vel også skabe nye traditioner og lad os nu lege søsteren ikke er så gammel endnu, ikke har fået børn eller måske det første år med barn eller med kæreste eller hvad ved jeg - må hun så ikke byde ind med den eller de juletraditioner som hun ønsker at skabe. Hvem har retten til at bestemme hvad der er tradition og hvad der ikke er?

Jeg ville som søster, der måske har tænkt: jeg kunne godt tænke mig at starte en tradition hvor alle kommer til brunch hos mig 1. Juledag, for jeg savner at være noget særligt lige præcis på min dag eller måske i min kærestes familie har de altid holdt julefrokost d. 26., og det kan jeg give ved at ændre lidt på traditionerne og holde d. 25. Eller hvad der kan være bevæggrunden. Hvis jeg så blev mødt af: ej det ikek fordi vi ikke vil fejre dig, men det er bare fordi det er vores tradition, det har vi skabt og bestemt og så må du indordne dig - ja så ville jeg sgu nok tænke: okay fair nok, der er plads til mig hvis jeg nikket og siger ja og amen, men hvis jeg vil noget som ikke anses som det “rigtige” så er der ikke plads til mig.

Forstå mig ret, det handler om hvem har retten til at bestemme hvad der er tradition og hvad der kan og ikke kan lade sig gøre? Ja vi møder hinanden med en masse plejere og traditioner, men hvis vi ønsker samvær må vi også kunne ændre og finde kompromiser -og personligt meldte min bror (jeg har desværre ikke nogen) afbud for hans egen familie vade nu en tradition som var ubrydelig, så ville jeg nok tænker jeg ikke var vigtig i hans liv. Min morbror mødte en ny kone, der havde fødselsdag d. 25. Og selvfølgelig var vi da som familie parate til at ændre traditioner og være sammen på hendes fødselsdag - vi ønskede jo hende i vores liv. 

Jeg ville aldrig melde afbrud til tæt familiens fødselsdag den 25. Aldrig! 

Jeg ville putte ungerne når de var trætte dog senest kl 22 også hive dem op. Lade dem tage yndlings legetøjet med også sige til min bror: vi elsker dig men ungerne leger nok 

julen handler netop om familien, om nærhed og hygge. Og det kan man sagtens med andre end en selv. 

Men du har jo bestemt dig? Men hvad tænker din mand? 

A-1995 skriver:

Hold da op hvor har i travlt med at være bebrejdende. Havde lige glemt det var sådan debatterne foregik herinde ��

Jeg tror mine børn er rimelig lige glade med at gå glip af deres fasters fødselsdag. De har mødt hende 3- 4 gange og hun har kun været til den stores fødselsdag 1 gang. - ikke fordi hun ikke he været inviteret, det bliver hun altid. ☺️

I mener virkelig at det er bedre for små børn med to dage i stræk hvor der er gang i den, en en dag hvor de får lov at være længe oppe og have tøffedag hele næste dag. Der må jeg virkelig erklære mig uenig... 

 

Jeg tænker ikke noget er bedre end det andet - jeg tænker små og store børn kan klare lange aftener, de kan klare to dage med gang i den, de kan klare at gå i seng kl 19 og kl 24 juleaftenen, og de kan klare fødselsdage 7 dage i træk - det hee afhænger af hvordan vi som voksne takler det og hvordan vi som voksne oser af overskud og lyst. Jeg er endda ret sikker på jeres børn kan klare at gå i seng kl 24 juleaften og være med til fødselsdag næste dag kl 10, hvis det er det I voksne vil og giver udtryk for både med ord og væremåde, at det er det I vil. 

Men jeg tror ikke helt, at jeg forstår hvad du vil med tråden. Var dit ønske en bekræftigelse af, at det er det mest rigtige at melde afbud, eller var det at høre forskellige tilgange til det? Jeg fx vil ikke (med mindre vi taler om udfordrede børn og så er det en anden historie) bekræftige dig i, at det er bedst at vælge familien fra fordi det ikke lige passer ind i planerne. Og jeg vil heller ikke bekræftige dig i, at det er forkert at andre i familien også må være med til at definere traditioner både i forhold til jul og andre mærkedage - ja os med børn har måske lidt mere at sige fordi børnene skal kunne komme i seng, sove til middag osv. Men vi har ikke lov at bestemme alt og vi skal give rum til de andre vi ønske i vores liv også har noget at skulle have sagt. 

Hvad jeg derimod vil er at anerkende øv følelsen når noget bliver anderledes end man lige regnede med. Anerkende lysten til at melde afbud. Anerkende irritationen over noget der fungerede godt, nu skal laves om. 

Og når det så er anerkendt, vil jeg give et lille velment spark i røven og sige: det kan jo være det nye bliver fantastisk, det kan jo være I i år starter en tradition som I vil elske i mange år fremover og som I vil få en øv følelse over når og hvis den bliver brudt. GIv det en chance, og nyd jeres skønne familie og alle de traditioner I får skabt sammen. Afsted med jer og ikke bare afsted, men afsted men den der famøse jahat på

Tag af sted. Tænk på personen det “rammer” fordi hun “bare” har fødselsdag den 25....

jeg har selv et decemberbarn, så er nok lidt farvet der, men det gør ondt, når folk melder fra pga. Alle mulige underlige grunde...

Den 25. Er jo nu der, hvor fødselsdagen er, så hvorfor ikke holde den der?  

jeg tænker nu, at sine børn nok skal klare den. 

lineog4 skriver:

Jeg tænker ikke noget er bedre end det andet - jeg tænker små og store børn kan klare lange aftener, de kan klare to dage med gang i den, de kan klare at gå i seng kl 19 og kl 24 juleaftenen, og de kan klare fødselsdage 7 dage i træk - det hee afhænger af hvordan vi som voksne takler det og hvordan vi som voksne oser af overskud og lyst. Jeg er endda ret sikker på jeres børn kan klare at gå i seng kl 24 juleaften og være med til fødselsdag næste dag kl 10, hvis det er det I voksne vil og giver udtryk for både med ord og væremåde, at det er det I vil. 

Men jeg tror ikke helt, at jeg forstår hvad du vil med tråden. Var dit ønske en bekræftigelse af, at det er det mest rigtige at melde afbud, eller var det at høre forskellige tilgange til det? Jeg fx vil ikke (med mindre vi taler om udfordrede børn og så er det en anden historie) bekræftige dig i, at det er bedst at vælge familien fra fordi det ikke lige passer ind i planerne. Og jeg vil heller ikke bekræftige dig i, at det er forkert at andre i familien også må være med til at definere traditioner både i forhold til jul og andre mærkedage - ja os med børn har måske lidt mere at sige fordi børnene skal kunne komme i seng, sove til middag osv. Men vi har ikke lov at bestemme alt og vi skal give rum til de andre vi ønske i vores liv også har noget at skulle have sagt. 

Hvad jeg derimod vil er at anerkende øv følelsen når noget bliver anderledes end man lige regnede med. Anerkende lysten til at melde afbud. Anerkende irritationen over noget der fungerede godt, nu skal laves om. 

Og når det så er anerkendt, vil jeg give et lille velment spark i røven og sige: det kan jo være det nye bliver fantastisk, det kan jo være I i år starter en tradition som I vil elske i mange år fremover og som I vil få en øv følelse over når og hvis den bliver brudt. GIv det en chance, og nyd jeres skønne familie og alle de traditioner I får skabt sammen. Afsted med jer og ikke bare afsted, men afsted men den der famøse jahat på

Vi har netop et barn med særlige behov. Så bare ikke nogen grund til at nævne det. 

Lillebror er under genetisk udredning da han har en masse sygdomme, men hans største udfordring er hans hørelse- han bruger høreapparat og bliver derfor meget træt i sociale sammenhænge fordi det ikke kan sortere lyden fra. Derfor kunne han blandt andet ikke deltage i sociale sammenhænge uden at bryde sammen før han var halvandet. Og af samme grund får vi tabt arbejdsfortjeneste til at undgå legestue osv. 2 dage med larm er for ham noget der tager længe at komme ovenpå, og en situation hvor han med garanti ikke hygger sig. 

Nu er jeg typen der melder afbud til fødselsdage mm, alene fordi jeg faktisk ikke har lyst til at bruge lige den dag på netop det. Oftest skyldes det at jeg faktisk havde udset mig netop den dag til en afslappende dag med benene oppe.

Så jo, jeg vil mene at du sagtens kan melde afbud fordi du har andre planer..

A-1995 skriver:

Vi har netop et barn med særlige behov. Så bare ikke nogen grund til at nævne det. 

Lillebror er under genetisk udredning da han har en masse sygdomme, men hans største udfordring er hans hørelse- han bruger høreapparat og bliver derfor meget træt i sociale sammenhænge fordi det ikke kan sortere lyden fra. Derfor kunne han blandt andet ikke deltage i sociale sammenhænge uden at bryde sammen før han var halvandet. Og af samme grund får vi tabt arbejdsfortjeneste til at undgå legestue osv. 2 dage med larm er for ham noget der tager længe at komme ovenpå, og en situation hvor han med garanti ikke hygger sig. 

Se det er jo vigtig viden. Så ville jeg heller ikke gøre det. Og fasteren kender vel til de her problematikker? Så ville jeg ringe og sige: 

hey faster. X er mega følsom og han døjer altså med to dage i træk. Hvad siger du til at vi kommer den xx istedet? 

A-1995 skriver:

Vi har netop et barn med særlige behov. Så bare ikke nogen grund til at nævne det. 

Lillebror er under genetisk udredning da han har en masse sygdomme, men hans største udfordring er hans hørelse- han bruger høreapparat og bliver derfor meget træt i sociale sammenhænge fordi det ikke kan sortere lyden fra. Derfor kunne han blandt andet ikke deltage i sociale sammenhænge uden at bryde sammen før han var halvandet. Og af samme grund får vi tabt arbejdsfortjeneste til at undgå legestue osv. 2 dage med larm er for ham noget der tager længe at komme ovenpå, og en situation hvor han med garanti ikke hygger sig. 

Så er det for mig en helt anden historie - og for mig gør netop en sådan information en væsentlig forskel. 

Dog ville jeg nok vurdere og overveje, hvordan kan jeg gøre så han kan rumme begge arrangementer. Og hvis konklusionen er det kan jeg ikke, så ville jeg dele familien og tage afsted far og den ældste så far kan få lov at fejre sin søster og være sammen med sin familie (ved ikke om det også er det i er sammen med juleaften?)

lineog4 skriver:

Så er det for mig en helt anden historie - og for mig gør netop en sådan information en væsentlig forskel. 

Dog ville jeg nok vurdere og overveje, hvordan kan jeg gøre så han kan rumme begge arrangementer. Og hvis konklusionen er det kan jeg ikke, så ville jeg dele familien og tage afsted far og den ældste så far kan få lov at fejre sin søster og være sammen med sin familie (ved ikke om det også er det i er sammen med juleaften?)

Hvorfor er det ganske enkelt ikke iorden at sige nej tak, når man nu har andre planer - selvom de planer er "intet"?

Hvorfor skal man absolut prioriterer andre, når det set med mine briller er mindst ligeså vigtigt at prioritere en dag med ro og fred - hvis det nu netop er traditionen i ens lille familie?