Vilde mavekramper

Anonym skriver:

Nej, han spurgte flere gange - men jeg ville ikke sige det..

han sagde jeg ku bo hos ham indtil jeg fandt noget andet eller vi kunne finde ud af det, han sys det var flovt at hans søster er på et krisecenter sagde han . Jeg frygter bare det er en planB hvor min eks så bare kommer og tvinger mig med hjem. 

Min bror forstår ikke alvoren i det her (fordi jeg havde det RIGTIG svært da vores mor døde for 4 år siden, jeg var kun 19) Han tror det er rigtigt hvad min eks siger netop fordi han altid er så sød og rar ud af til, og fordi jeg ind i mellem stadig er ked af det over min mor døde .  Men jeg vidste også godt der ikke ville være opbakning fra min familie .. det gør mig mega usikker at han siger han godt ved det men ikke har tager kontakt..

men jeg skal tænke mig om, for måske er det opbakning han vil gi mig, men det kan også være en planB..

jeg går en lille tur, nu.. trænger virkelig til luft og så sover jeg lige på den. Jeg svare nok først i eftermiddag, skal også ud efter ny tlf senere idag..

Har kun læst med og egentlig ikke ville skrive, for du fik så gode råd af alle andre.

Det kan godt være det er flovt at ens søster er på krisecenter, men det er flovt fordi han ikke har hjulet noget før. Du er det helt rigtige sted, for der ved de hvordan man kan hjælpe og støtte,  der kan du få psykolog hjælp, der er nogle der støtter dig døgnet rundt. Også selvom du havde verdens bedste storebror og du stolede hundrede procent på ham, så skulle du blive hvor du var, for der får du den rigtige hjælp.

Anonym skriver:

Vi er færdige, og jeg er helt færdig nu. Jeg har aldrig været så træt før. 

Hun vil gå stille og rolig igang, for at skabe tillid  hun var super sød og forstående. 

Vi brugte meget af tiden op at få snakket med min familie som hun hjalp mig med. 

Min mor er død, og min far ku vi ikke få fat på. 

Men vi fik fat i min storebror, han vidste det godt  og tilbød jeg kunne bo hos ham, og at han gerne ville hente mig idag. Men jeg er splittet, vis han vidste det, hvorfor har han så ikke ringet/skrevet? Han hr altid været gode venner med min (eks) kæreste. Jeg er bange for det bare er et nummer. Så jeg ved ikke om jeg tør tá hen til ham.. han spurgte om vi ikke sku gi det en chance eller i det mindste snakke om det og finde ud af det ordentligt.. 

jeg lukker tlfen ned lidt, har brug for at tænke mig om.. jeg går en lille tur, ig så går jeg tilbage her til og sover lidt 

Du skal blive på krisecentret. Dem ved du, at du kan stole på, og der kan du få hjælp til at hele.

Vær stærk Du har klaret det så flot, fortsæt med det. En dag ad gangen.

Ikke for at skræmme dig, men pas på med hvor du går tur lige pt. Du tvivler på dig selv, og det er meget normalt, at manden finder frem til hvor kvinden befinder sig. Gå ikke udenfor krisecentret alene. Der skal være nogen til at hjælpe dig.

Har du nogen veninder? Eller har han fået dig til at droppe alle?

Jeg hjalp dig i går med hvordan du undgår at læse hans beskeder, men det lyder til du fortsat læser, måske endda har svaret? For din egen skyld, lad være med at læse dem. Han bliver ved med at skrive fordi han mangler sin krykkestok=dig.

Det er ni år siden, jeg blev skilt. Han prøver stadig at manipulere mig. Han har ikke direkte adgang til mig, så nu foregår det gennem statsforvaltningen, kommunen, udb dk og børnene. Godt du ikke har børn med ham, det er dem det går ud over. Myndighederne er slet ikke rustet til at spotte den slags mænd. Det er så farligt, hvis børn tilkendes samvær med en sådan mand. Min ældste er skadet, og er begyndt at efterligne faren.

Jeg har fået rigtig meget hjælp, og har det godt, men jeg er for altid skadet. Jeg var sammen med ham i 10 år. Jeg er så skadet, at jeg nok aldrig kommer til at være i et forhold igen.

Du kan godt. Du er det rigtige sted, på krisecenter.

lineog4 skriver:

Har kun læst med og egentlig ikke ville skrive, for du fik så gode råd af alle andre.

Det kan godt være det er flovt at ens søster er på krisecenter, men det er flovt fordi han ikke har hjulet noget før. Du er det helt rigtige sted, for der ved de hvordan man kan hjælpe og støtte,  der kan du få psykolog hjælp, der er nogle der støtter dig døgnet rundt. Også selvom du havde verdens bedste storebror og du stolede hundrede procent på ham, så skulle du blive hvor du var, for der får du den rigtige hjælp.

 

 

Jeg er helt enig.

Pas på at du ikke, ved at tage hjem til din bror, ender tilbage i dit gamle liv. Når du siger at han er/har været venner med din ekskæreste, så ringer alarmklokkerne lidt hos mig. Og det med at det er flovt.. det er det absolut ikke. Du er ikke skyld i at du er endt her, tilgengæld er det enormt stærkt af dig at gøre noget ved din situation og tage imod hjælp. Ofte kan man måske føle sig svag ved at skulle hjælpes, men det er en styrke at kunne tage imod det.

Baseret på alt hvad du indtil nu har skrevet, så ville jeg virkelig fraråde dig at tage hjem til din bror. Specielt hvis han også bor i Herning.

Anonym skriver:

Du skal blive på krisecentret. Dem ved du, at du kan stole på, og der kan du få hjælp til at hele.

Vær stærk Du har klaret det så flot, fortsæt med det. En dag ad gangen.

Ikke for at skræmme dig, men pas på med hvor du går tur lige pt. Du tvivler på dig selv, og det er meget normalt, at manden finder frem til hvor kvinden befinder sig. Gå ikke udenfor krisecentret alene. Der skal være nogen til at hjælpe dig.

Har du nogen veninder? Eller har han fået dig til at droppe alle?

Jeg hjalp dig i går med hvordan du undgår at læse hans beskeder, men det lyder til du fortsat læser, måske endda har svaret? For din egen skyld, lad være med at læse dem. Han bliver ved med at skrive fordi han mangler sin krykkestok=dig.

Det er ni år siden, jeg blev skilt. Han prøver stadig at manipulere mig. Han har ikke direkte adgang til mig, så nu foregår det gennem statsforvaltningen, kommunen, udb dk og børnene. Godt du ikke har børn med ham, det er dem det går ud over. Myndighederne er slet ikke rustet til at spotte den slags mænd. Det er så farligt, hvis børn tilkendes samvær med en sådan mand. Min ældste er skadet, og er begyndt at efterligne faren.

Jeg har fået rigtig meget hjælp, og har det godt, men jeg er for altid skadet. Jeg var sammen med ham i 10 år. Jeg er så skadet, at jeg nok aldrig kommer til at være i et forhold igen.

Du kan godt. Du er det rigtige sted, på krisecenter.

Jeg vil hurtig lige svare dig inden jeg ligger mig. Jeg spurgte min kontaktperson om det var okay at jeg gik en tur, men det ville hun kraftig fraråde netop af den grund du beskriver trænger bare til luft og frihed. Jeg sys det er frygteligt og umenneskeligt at man stadig er 'indespærret' 

jeg har slået nonfikationer fra som du sagde men kigger ind i mellem ind i beskederne kan ikke lade værre 

Nel skriver:

Jeg er helt enig.

Pas på at du ikke, ved at tage hjem til din bror, ender tilbage i dit gamle liv. Når du siger at han er/har været venner med din ekskæreste, så ringer alarmklokkerne lidt hos mig. Og det med at det er flovt.. det er det absolut ikke. Du er ikke skyld i at du er endt her, tilgengæld er det enormt stærkt af dig at gøre noget ved din situation og tage imod hjælp. Ofte kan man måske føle sig svag ved at skulle hjælpes, men det er en styrke at kunne tage imod det.

Baseret på alt hvad du indtil nu har skrevet, så ville jeg virkelig fraråde dig at tage hjem til din bror. Specielt hvis han også bor i Herning.

Han bor også i Herning, det gør resten af min familie også 

jeg 'måtte' ikke gå for kontaktpersoner så jeg går ind og ligger mig nu. Jeg er virkelig træt efter den formiddag 

Anonym skriver:

Du skal blive på krisecentret. Dem ved du, at du kan stole på, og der kan du få hjælp til at hele.

Vær stærk Du har klaret det så flot, fortsæt med det. En dag ad gangen.

Ikke for at skræmme dig, men pas på med hvor du går tur lige pt. Du tvivler på dig selv, og det er meget normalt, at manden finder frem til hvor kvinden befinder sig. Gå ikke udenfor krisecentret alene. Der skal være nogen til at hjælpe dig.

Har du nogen veninder? Eller har han fået dig til at droppe alle?

Jeg hjalp dig i går med hvordan du undgår at læse hans beskeder, men det lyder til du fortsat læser, måske endda har svaret? For din egen skyld, lad være med at læse dem. Han bliver ved med at skrive fordi han mangler sin krykkestok=dig.

Det er ni år siden, jeg blev skilt. Han prøver stadig at manipulere mig. Han har ikke direkte adgang til mig, så nu foregår det gennem statsforvaltningen, kommunen, udb dk og børnene. Godt du ikke har børn med ham, det er dem det går ud over. Myndighederne er slet ikke rustet til at spotte den slags mænd. Det er så farligt, hvis børn tilkendes samvær med en sådan mand. Min ældste er skadet, og er begyndt at efterligne faren.

Jeg har fået rigtig meget hjælp, og har det godt, men jeg er for altid skadet. Jeg var sammen med ham i 10 år. Jeg er så skadet, at jeg nok aldrig kommer til at være i et forhold igen.

Du kan godt. Du er det rigtige sted, på krisecenter.

Og nej, har kun en veninde tilbage 

er virkelig ked af det du hr været igennem i dit tidligere liv, det gær mig virkelig obdt 

Anonym skriver:

Vi er færdige, og jeg er helt færdig nu. Jeg har aldrig været så træt før. 

Hun vil gå stille og rolig igang, for at skabe tillid  hun var super sød og forstående. 

Vi brugte meget af tiden op at få snakket med min familie som hun hjalp mig med. 

Min mor er død, og min far ku vi ikke få fat på. 

Men vi fik fat i min storebror, han vidste det godt  og tilbød jeg kunne bo hos ham, og at han gerne ville hente mig idag. Men jeg er splittet, vis han vidste det, hvorfor har han så ikke ringet/skrevet? Han hr altid været gode venner med min (eks) kæreste. Jeg er bange for det bare er et nummer. Så jeg ved ikke om jeg tør tá hen til ham.. han spurgte om vi ikke sku gi det en chance eller i det mindste snakke om det og finde ud af det ordentligt.. 

jeg lukker tlfen ned lidt, har brug for at tænke mig om.. jeg går en lille tur, ig så går jeg tilbage her til og sover lidt 

Det er hårdt at få vendt så mange ting selv om det får stille og roligt og dejligt du får sovet lidt så du kan blive mere frisk. Du skriver lige det du skal gøre du skal ikke hjem til din bror det lyder alt for farligt og når han viste det og ikke engang har gjord det. 

Du skal holde dig langt væk og blive hvor du er og få mere hjælp til hvad du skal gøre osv. 

Ta en dag af gangen 

B&J skriver:

Det er hårdt at få vendt så mange ting selv om det får stille og roligt og dejligt du får sovet lidt så du kan blive mere frisk. Du skriver lige det du skal gøre du skal ikke hjem til din bror det lyder alt for farligt og når han viste det og ikke engang har gjord det. 

Du skal holde dig langt væk og blive hvor du er og få mere hjælp til hvad du skal gøre osv. 

Ta en dag af gangen 

Ja, jeg kan ikke falde i søvn . Men jeg ligger ig hviler. 

Ja vil bare gerne være sammen med en jeg kender og en der kender mig. 

Min storebror lovede mig ikke ar sige noget til min eks. Men jeg har virkelig mine tvivl 

Jeg kan godt forstå, at du har det rigtig svært lige nu - du skal til at redefinere hele dit liv, og hvordan du skal være i det. Jeg kan forestille mig, at han længe har taget alle beslutninger for dig, og at du ikke har måtte bestemme ret meget selv? Nu står du selv med ansvaret for dit liv. Hvad vil du bruge det til? Hvad har du lavet indtil nu? Er der en en bestemt uddannelse du gerne vil have? Der er mange muligheder, men med mange muligheder kommer også megen usikkerhed, for du bliver kastet direkte ud på åbent vand. 

Men tænk på det som en process - hvor længe var I sammen? Du skrev, at du ikke havde elsket ham de sidste 6 måneder, så længere end det, i hvert fald. Du kan ikke forvente, at du kan det hele på en gang nu - forvent at det bliver svært, og forvent, at du får lyst til at vende om på vejen. I stedet for at dunke dig selv i hovedet med at du savner ham (selvom du ved at det er forkert) og at du ikke ved, hvilket ben du skal stå på lige nu, så ros dig selv for hvert skridt du tager fremad - du har lige brudt en dårlig cirkel inden den helt ødelagde dig, og det er SÅ sejt!

Hold fast i det - selv små fremskridt er milepæle lige nu 

ErDetSnartNU skriver:

Jeg kan godt forstå, at du har det rigtig svært lige nu - du skal til at redefinere hele dit liv, og hvordan du skal være i det. Jeg kan forestille mig, at han længe har taget alle beslutninger for dig, og at du ikke har måtte bestemme ret meget selv? Nu står du selv med ansvaret for dit liv. Hvad vil du bruge det til? Hvad har du lavet indtil nu? Er der en en bestemt uddannelse du gerne vil have? Der er mange muligheder, men med mange muligheder kommer også megen usikkerhed, for du bliver kastet direkte ud på åbent vand. 

Men tænk på det som en process - hvor længe var I sammen? Du skrev, at du ikke havde elsket ham de sidste 6 måneder, så længere end det, i hvert fald. Du kan ikke forvente, at du kan det hele på en gang nu - forvent at det bliver svært, og forvent, at du får lyst til at vende om på vejen. I stedet for at dunke dig selv i hovedet med at du savner ham (selvom du ved at det er forkert) og at du ikke ved, hvilket ben du skal stå på lige nu, så ros dig selv for hvert skridt du tager fremad - du har lige brudt en dårlig cirkel inden den helt ødelagde dig, og det er SÅ sejt!

Hold fast i det - selv små fremskridt er milepæle lige nu 

Tak for din besked. Den varmer meget 

han har tavetalle beslutninger om mit liv i ca 1 år. Jeg har ikke engang rørt mit eget hævekort i 9 mdr. Det blev hver eneste dag værre og værre og de sidste uger når jeg har forsøgt at gøre forholdet forbi har han holdt mig fast indtil jeg har ændret mening. 

Vi har været sammen i et år og 4 mdr, så det er egentlig startet ret hurtigt ..

ja pludselig går det op for mig hvor mange ting man skal tage stilling til, og det er fandme svært. Jeg er ikke vand til at træffe beslutninger. 

Det gør mig rigtig frustreret at min storebror begynder at påvirke mig! Jeg vil rigtig gerne hjem til min storebror, jeg kender ham og han kender mig! Men jeg ved ikke om jeg tør. Jeg tror han tager røven på mig ig at hensigten er at han vil ha mig hjem til min eks.. min storebror sys min eks hr gjort rigtig meget godt for mig og at jeg har fået det bedre med ham efter min mor døde, det Sys jeg så ikke.

jeg er så bange for at det mindste fejltrin føre til at jeg havner i det hus igen, men jeg kan jo heller ikke bo her for evigt, og så længe jeg er her er min frihed også væk. Jeg hr nærmest ikke gået på gaden i 9-12 mdr, og jeg kan jo nok ikke undgå se min far og storebror resten af livet