Kønsscanning skuffelse

Carina:-) skriver:

Det er så ikke sikkert selv om du fik en pige. 

Lav en tråd herinde om hvor mange der ikke har et godt forhold til deres mor.

Du vil blive forbløffet over hvor mange svar du ville få.

Eller hvor mange det har "drengepiger" jeg har 5 drenge og 3 piger og mit forhold til mine drenge er mindst lige så tæt kærligt og fortroligt som til pigerne. 

Og tænker tit på om man ville være lige så large hvis mændene skrev om deres følelser hvis de ikke får en dreng om skuffelse og sorg fordi de har fået piger. 

Ville vi så også sige pyt og det er helt normalt.?

Jeg ville. Mand, kvinde, tvekønnet følelser er da lige accepteret.

Min mand havde det lige så svært ved Liam var en dreng som jeg var forresten og det talte vi meget om. 

Derudover synes jeg du har ret "fordommene" om drenge er ofte store, de er sådan og sådan pg man bliver ikke tætte og og og... har mødt mange på min vej især pædagogisk personale som selv var inkarnerede pigemødre og jeg tog det måske mere nært fordi jeg også selv havde haft de følelser og om jeg vil det eller ej så betyder kønnet noget for mig. 

Kan jo så kun prale af tre levende børn men de er også fordelt på de to køn og jeg har da et lige så tæt forhold med mine drenge som med min pige. 

De her tråde får mig altid til at tænke på mit ene hold oldeforældre, som fik 14 - jep 14 �� - børn. Og hvorfor det! Fordi 'først' nr 9 var en dreng �� De fik i øvrigt 4 drenge i alt.

Uden at have været i dine sko ts, så er jeg sikker på, at du vil elske din lille dreng og (med tiden) tænke, hvorfor ville jeg dog have en pige, min søn er to fuldstændig fantastisk ��

Carina:-) skriver:

Det behov har jeg så aldrig haft. 

Ved de ældste gjorde man ikke sådan og efter vi mistede en datter blev køn især uendeligt ligegyldigt. 

Jeg ville bare gerne have en levende baby.

Køn var en mindre detalje.

Det er det også for mig og inderst inde også for min veninde 

men når man har muligheden og hvis det kan gøre en rolig. 

lineog4 skriver:

Jeg ville. Mand, kvinde, tvekønnet følelser er da lige accepteret.

Min mand havde det lige så svært ved Liam var en dreng som jeg var forresten og det talte vi meget om. 

Derudover synes jeg du har ret "fordommene" om drenge er ofte store, de er sådan og sådan pg man bliver ikke tætte og og og... har mødt mange på min vej især pædagogisk personale som selv var inkarnerede pigemødre og jeg tog det måske mere nært fordi jeg også selv havde haft de følelser og om jeg vil det eller ej så betyder kønnet noget for mig. 

Kan jo så kun prale af tre levende børn men de er også fordelt på de to køn og jeg har da et lige så tæt forhold med mine drenge som med min pige. 

Tænker også det er deres egne fordomme om mor og søn forhold der forhindre nogen mødre  i at have et tæt forhold til deres sønner.

Sprit25 skriver:

Det er det også for mig og inderst inde også for min veninde 

men når man har muligheden og hvis det kan gøre en rolig. 

Men måske skuffelsen vil være mindre hvis de ventede for hvem kan være skuffet når man først har den lille fyr på maven 

Da jeg var gravid første gang, vidste jeg instinktivt det var en dreng. Og det var lidt svært for mig, mere fordi jeg synes det var nemmere at forholde sig til mit eget køn - altså hvordan skulle jeg nogensinde forstå en dreng? Så da jeg fik kønnet at vide halvvejs skulle jeg lige vænne mig til det, men så gik det fint og jeg elskede ham helt vildt da han blev født. 

Anden gang vidste jeg det blev en pige (ny far), og det var også et slags ønske da vi tilsammen har tre drenge, så det kunne da være hyggeligt med en pige. Men instinktivt vidste jeg det var en pige og da jeg fik det bekræftet, må jeg sgu ærligt indrømme jeg blev lettet. Hvorfor? Selvfølgelig ville jeg have elsket begge, men jeg vidste det her er sidste barn og jeg ville så gerne prøve at have en pige. 

Det sjove er at hende her elskede jeg ikke på samme måde - jeg skulle lige "se hende an" førend den helt store "forelskelse" ramte mig. 

Det jeg vil sige er at jeg forstår dig godt. Det er jo ikke fordi du ikke vil have din dreng, det er jo det andet du også gerne ville opleve. 

Tag det roligt - så længe du omfavner at det altså er sådan du har det lige nu, så er du godt på vej. Og bliv ikke forskrækket hvis du ikke føler den helt stormende kærlighed fra sekundet du ser ham - det er lige så normalt - nogle skal lige lære det lille menneske at kende, andre får lidt et chok over hvordan sådan en kan se ud lige når de kommer ud (de kan faktisk være ret.. øh ja mindre kønne)  ja og så kan fødslen også være så voldsom en oplevelse at det lidt overskygger det at babyen er født. 

Så mit råd til dig er, køb en kæmpe pose slik, en ordentlig bøtte is, yndlingskagen eller en pose chips eller ja det hele   giv dig selv lov til at sørge over det du føler du ikke får lov at opleve, og så kan du langsomt begynde at glæde dig over den lille dreng, og den anden del kan få lov at fylde mindre. 

Tænker også det er deres egne fordomme om mor og søn forhold der forhindre nogen mødre  i at have et tæt forhold til deres sønner.

Altså jeg havde også fordommende, men min kære søn (og senere sønner) lod mig jo ikke få liv at bekræfte dem. 

Jeg tror dårlige eller måske mere mindre gode forhold handler om utrolig mange ting. Jeg kan da også mærke med 3 vidt forskellige børn og ikke mindst tre vidt forskellige narrativer, at jeg har forskelligt forhold til de 3 og det er så ikke kønsafhængigt. 

Min opfattelse er vi i DK har vendt en del på hovedet og det nu er blevet prestige fuldt at have piger. Vi lever også i et samfund hvor der synes at være flere faldgrupper for drengene, flere drenge der ikke kommer videre i uddannelsessystemet osv. Den lille skønne, succesfulde prinsesse som både er køn og intelligent er drømmen, mens den beskidte, lidt umodne dreng lige skal sluges. Et lille eksempel jeg har nemlig sådan en lidt beskidt, bevægelig, snakkende og hoppende dreng, der er intet galt med ham, han kan koncentrere sig længe om en opgave, sidde stille og lytte (næsten uden at hoppe når det bliver spændende) osv. Ikke desto mindre har jeg utallige gange hørt ham omtalt som hyper af lægmænd (aldrig af professionelle). Min datter var nogenlunde det samme i samme alder, når hun så en film eller hørte en historie hoppede hun (gør hun stadig schyy...!), hun fik altid rundt i sin leg osv osv. Aldrig har nogle brugt ordet hyper om hende, derimod er der blevet sagt: skønt med en frisk pige, vidunderligt hun over sig så meget ind i historien så helt hendes krop reagerer. Hvad er forskellen på de to?

 Og så skal jeg slet ikke åbne for de kommentarer jeg har mødt om min anden dreng der ikke er så kropslig. Der kan sidde stille i flere timer, elskede klæd ud lege, rollelege hvor meget foregik i dialog, som tager et Anders and vlad når han er ked af det eller ikke kan overskue for så kan han finde ro i sin bibel, som kan tale om følelser og filosoferer og forresten er super dårlig til fodbold, men glad for at marchere og åbenbart også god til dans

Anonym skriver:

Har nogen af jer oplevet at blive skuffet over kønsscanning? hvis ja, hvad gjorde i så for at "komme videre"? 

Vi skal have en dreng, og jeg elsker ham da allerede utrolig højt! Det er ikke ham jeg ikke ønsker, men ønskede også bare en pige, da jeg havde min prinsesse drøm 

Ved nogen vil være dømmende, og det skal i så hjertens gerne have lov til 

Vi fik en dreng i 2014 og venter nu på lillebror, som gerne skulle komme meget snart! 

Da vi til kønsscanningen fik at vide, at vi ventede endnu en dreng, blev jeg faktisk lidt ked af det. Havde virkelig troet og følt, at det denne gang var en pige - har altid troet at jeg skulle have en pige! 

Der gik lidt tid, før jeg var ovre det - men nu glæder vi os helt vildt til at møde lillebror - og tænker slet ikke over at vi ikke kommer til at få en pige. 

(vi var endda igennem behandling i det offentlige for at få storebror - og lillebror kom helt naturligt, så blev faktisk også lidt vred på mig selv over, at jeg blev så skufftet over kønnet - vi burde bare have været vildt lykkelige over, at vi får lov at opleve at få endnu et ønskebarn!) 

Så som andre også nævner, det er okay at blive ærgelig, men det elsker man jo ikke sit barn mindre af, når barnet kommer - om det så er en pige eller dreng man havde håbet på. Giv dig selv lov til at bearbejde det, og så er jeg sikker på, at du vil glæde dig helt vildt til at møde dit guld. 

Anonym skriver:

Har nogen af jer oplevet at blive skuffet over kønsscanning? hvis ja, hvad gjorde i så for at "komme videre"? 

Vi skal have en dreng, og jeg elsker ham da allerede utrolig højt! Det er ikke ham jeg ikke ønsker, men ønskede også bare en pige, da jeg havde min prinsesse drøm 

Ved nogen vil være dømmende, og det skal i så hjertens gerne have lov til 

Her var det min mand der blev skuffet. Jeg har en pige fra tidligere forhold og min nuværende mand var overbevist om at det denne gang blev en dreng. Jeg selv vidste ikke hvad jeg troede. Til scanning viste det sig at det var endnu en pige. Jeg havde en drøm om at få en af hver (denne var/er min sidste). Og min Mand ville så gerne have en søn. Men han blev meget stille til scanningen og brugte et par uger på at sluge beskeden om at det nu engang altså var endnu en pige. Så var han også ovre det. Han elsker hende ubeskriveligt i dag.

Jeg tror mange mænd har et håb om at få en dreng da de bedre kan forholde sig til samme køn, tumle på en anden måde osv. Hvor manfe kvinder bedre kan forholde sig til piger af samme årsag. Ved godt det ikke er sådan for alle. Men jeg tror det er ganske normalt at "ønske" sig et barn af samme køn som en selv. Nu får vi ikke chancen for at få en dreng - men sådan er det og vi er begge afklaret 

Carina:-) skriver:

Det behov har jeg så aldrig haft. 

Ved de ældste gjorde man ikke sådan og efter vi mistede en datter blev køn især uendeligt ligegyldigt. 

Jeg ville bare gerne have en levende baby.

Køn var en mindre detalje.

Helt enig med dig.

Da vi mistede vores lille pige i uge 23 (havde storebror på 4 år i forvejen) var det ALLER sidste jeg på nogen måde gik op i kønnet på det barn vi brændende ønskede os ville komme. Det eneste af betydning var, om vi kunne vi være så heldige at få et sundt og raskt barn.