Kønsscanning skuffelse

Har nogen af jer oplevet at blive skuffet over kønsscanning? hvis ja, hvad gjorde i så for at "komme videre"? 

Vi skal have en dreng, og jeg elsker ham da allerede utrolig højt! Det er ikke ham jeg ikke ønsker, men ønskede også bare en pige, da jeg havde min prinsesse drøm 

Ved nogen vil være dømmende, og det skal i så hjertens gerne have lov til 

Anonym skriver:

Har nogen af jer oplevet at blive skuffet over kønsscanning? hvis ja, hvad gjorde i så for at "komme videre"? 

Vi skal have en dreng, og jeg elsker ham da allerede utrolig højt! Det er ikke ham jeg ikke ønsker, men ønskede også bare en pige, da jeg havde min prinsesse drøm 

Ved nogen vil være dømmende, og det skal i så hjertens gerne have lov til 

Ved vores andet barn havde jeg en idé om at jeg ikke ville vide kønnet for jeg havde født... Indtil det gik op for mig at jeg var 100% sikker på at jeg havde en pige i maven og blev hel bange for at blive skuffet hvis der kom en dreng ud  købte en scanning og først lignede det en lille dreng, men det blev bekræftet at det var en lille pige i maven. Blev helt lettet og glad, fordi det var den fornemmelse jeg også selv havde, men også lidt flov over at jeg måske ville blive skuffet over at have født en dreng.

Jeg er nu sikker på at man elsker sin baby uanset hvad, lige så snart den er i armene på en 

Jeg kender mange som har været skuffede, men kender ingen der har været skuffet, når først baby er ude. Det er helt ok at være skuffet, og nu har du længe til at bearbejde det. Du bliver alligevel smask forelsket når han er ude. Men det lyder også til, at du godt ved det

Stort tillykke med din graviditet, det er stort lige meget hvad 

striber skriver:

Jeg kender mange som har været skuffede, men kender ingen der har været skuffet, når først baby er ude. Det er helt ok at være skuffet, og nu har du længe til at bearbejde det. Du bliver alligevel smask forelsket når han er ude. Men det lyder også til, at du godt ved det

Stort tillykke med din graviditet, det er stort lige meget hvad 

Tak for dit svar  - føler mig virkelig forkert.. Jeg håber det hele ændre sig, når jeg har ham i mine arme. Siden vi fandt ud af det, har jeg bare haft det svært med det og ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv.. Men ja, jeg må bearbejde det, ved bare ikke helt hvordan.. 

Mange tak  Ja det er så stort og det er jo virkelig en smuk ting 

Anonym skriver:

Ved vores andet barn havde jeg en idé om at jeg ikke ville vide kønnet for jeg havde født... Indtil det gik op for mig at jeg var 100% sikker på at jeg havde en pige i maven og blev hel bange for at blive skuffet hvis der kom en dreng ud  købte en scanning og først lignede det en lille dreng, men det blev bekræftet at det var en lille pige i maven. Blev helt lettet og glad, fordi det var den fornemmelse jeg også selv havde, men også lidt flov over at jeg måske ville blive skuffet over at have født en dreng.

Jeg er nu sikker på at man elsker sin baby uanset hvad, lige så snart den er i armene på en 

Og nu bliver jeg kun misundelig  Du fik din pige, og du er virkelig heldig. Selvom du selvfølgelig også havde elsket "hende" hvis hun havde været en dreng.. Puha jeg synes den er svær at sluge. Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig det skulle være  men barnet vælger sine forældre, ikke omvendt. 

Altså jeg drømte selv om jeg fik en af hver, skuffet ved jeg ikke men ville blive ærgerlig over ikke at have mulighed for en af hver når jeg ikke skal have flere....

Min mor ønskede sig brændende en dreng, men fik istedet mig...(senere en dreng) og inden mig en pige... Hun har altid gjort set åbenlyset at jeg ikke var ønsket pga køn, og jeg har altid bevidst og ubevidst været helt klar over det var sådan det var... Og det har aldrig ændret sig, jeg var en skuffelse...  Og vil altid være det 

Jeg skal selv til kønsscanning i morgen kl. 12 og har det præcis som dig.  Jeg har en søn i forvejen og har lige fra starten haft en fornemmelse af, at denne gang var det en pige. Så jeg må ærligt indrømme, at jeg nok bliver skuffet, hvis det viser sig at være endnu en dreng... Har også dårlig samvittighed over det. Ikke fordi jeg tror, at jeg ikke kommer til at elske den uanset køn, for det gør man og det er jo også kun praktisk med to drenge ift. tøj og ting, men ugh... Er lidt nervøs for min egen reaktion. 

Anonym skriver:

Har nogen af jer oplevet at blive skuffet over kønsscanning? hvis ja, hvad gjorde i så for at "komme videre"? 

Vi skal have en dreng, og jeg elsker ham da allerede utrolig højt! Det er ikke ham jeg ikke ønsker, men ønskede også bare en pige, da jeg havde min prinsesse drøm 

Ved nogen vil være dømmende, og det skal i så hjertens gerne have lov til 

Jeg tudede 3 uger begge gange fordi jeg havde drømt om en pige og jeg LOVER dig jeg gar aldrig nogensinde elsket noget så meget som de små drenge og jeg ville ikke bytte dem for en pige ikke engang hvis jeg kunne gøre det inden jeg kendte dem. 

Ved den første var jeg faktisk skuffet helt indtil han lå i mine arme så forsvandt det som dug for solen. Ved den anden var jeg mere ked af at chancen for OGSÅ at få en datter blev mindre men der vendte det inden han kom til verden. Det går nemmere at komme over det hvis man accepterer sine følelser Er min erfaring så længe man naturligvis ikke lader det overskygge alt ♡ 

Jeg var sikker på at nr 2 ville være en dreng og jeg skulle lige vænne mig til tanken om at jeg ikke får den dreng jeg altid havde troet ville komme som nr. 2. 

Og jeg tager stadig mig selv i at have lyst til at sige, nej hvor er l heldige at l får lov til at opleve begge køn, når nogle vi kender skal have nr. 2 og får det modsatte køn af hvad de havde. 

Men jeg har givet mig selv plads til at rumme de følelser for det hjælper ikke at pakke dem væk. 

Du er tydeligvis ikke alene om at have det sådan, så lad være med at slå dig selv i hovedet over det

Anonym skriver:

Altså jeg drømte selv om jeg fik en af hver, skuffet ved jeg ikke men ville blive ærgerlig over ikke at have mulighed for en af hver når jeg ikke skal have flere....

Min mor ønskede sig brændende en dreng, men fik istedet mig...(senere en dreng) og inden mig en pige... Hun har altid gjort set åbenlyset at jeg ikke var ønsket pga køn, og jeg har altid bevidst og ubevidst været helt klar over det var sådan det var... Og det har aldrig ændret sig, jeg var en skuffelse...  Og vil altid være det 

Jeg ville aldrig åbenlyst fortælle ham det, for det er jo ikke hans skyld at han er en dreng. Elsker ham selvfølglig alligevel  er ked af at du føler sådan med din mor for du er da ikke en skuffelse!