Kønsscanning skuffelse

Anonym skriver:

Jeg skal selv til kønsscanning i morgen kl. 12 og har det præcis som dig.  Jeg har en søn i forvejen og har lige fra starten haft en fornemmelse af, at denne gang var det en pige. Så jeg må ærligt indrømme, at jeg nok bliver skuffet, hvis det viser sig at være endnu en dreng... Har også dårlig samvittighed over det. Ikke fordi jeg tror, at jeg ikke kommer til at elske den uanset køn, for det gør man og det er jo også kun praktisk med to drenge ift. tøj og ting, men ugh... Er lidt nervøs for min egen reaktion. 

Uh hvor spændende ! Du skal nok få din pige.. jeg krydser i hvert fald alt hvad jeg kan 

ja man har det virkelig dårlig! Jeg frygtede også min egen reaktion så meget.. det er ikke sjovt at føle sig ussel.. føler mig som en helt anden person. En person jeg ikke er stolt af 

amkjaer skriver:

Jeg tudede 3 uger begge gange fordi jeg havde drømt om en pige og jeg LOVER dig jeg gar aldrig nogensinde elsket noget så meget som de små drenge og jeg ville ikke bytte dem for en pige ikke engang hvis jeg kunne gøre det inden jeg kendte dem. 

Ved den første var jeg faktisk skuffet helt indtil han lå i mine arme så forsvandt det som dug for solen. Ved den anden var jeg mere ked af at chancen for OGSÅ at få en datter blev mindre men der vendte det inden han kom til verden. Det går nemmere at komme over det hvis man accepterer sine følelser Er min erfaring så længe man naturligvis ikke lader det overskygge alt ♡ 

1.000 tak for dit svar og din ærlighed! Hold kæft hvor det hjælper mig, så det skal du virkelig have tak for  jeg føler mig ikke længere så alene, og vigtigt af alt ikke så fortabt længere  føler der er masser af "håb" jeg skal bare møde ham 

Anonym skriver:

Jeg var sikker på at nr 2 ville være en dreng og jeg skulle lige vænne mig til tanken om at jeg ikke får den dreng jeg altid havde troet ville komme som nr. 2. 

Og jeg tager stadig mig selv i at have lyst til at sige, nej hvor er l heldige at l får lov til at opleve begge køn, når nogle vi kender skal have nr. 2 og får det modsatte køn af hvad de havde. 

Men jeg har givet mig selv plads til at rumme de følelser for det hjælper ikke at pakke dem væk. 

Du er tydeligvis ikke alene om at have det sådan, så lad være med at slå dig selv i hovedet over det

Mange tak for dit svar - jeg vil ikke slå mig selv oven i hovedet længere, men prøve at finde mere ro i det samtidig med at jeg acceptere og giver mig selv lov til at føle som jeg gør 

Vi er sgu også heldige, sådan at skabe små bandit mirakler hehe 

Der er i mine øjne absolut intet galt i at være skuffet, når man finder ud af kønnet. Jeg er helt overbevist om at du elsker ham fuldstændig lige så højt, som du ville elske en pige, når du først får ham i armene 

De forældre som i forvejen har fire piger og brændende ønsker sig en dreng i femte graviditet, de bliver sq nok også en smule skuffede, hvis femte barn også viser sig at være en pige - men det betyder jo ikke at de elsker hende mindre af den grund.

Skuffelse er jo en forlængelse af en forventning/et ønske om noget bestemt, og hvis du altid har drømt om at få en pige, så skal din hjerne jo lige omvende sig til at du nu skal have en dejlig lille dreng i stedet for, det skal nok komme 

Jeg kunne så godt unde jer alle at have fået børn, før kønsscanninger var en mulighed. Netop dét, at man bliver stormende forelsket i det øjeblik, man får miraklet i armene og er bedøvende ligeglad med køn - hey, verdens lækreste baby er lige ankommet til verden! - er for mig den vægtigste årsag til, at jeg priser mig lykkelig for at have undgået kønsscanning. 

Thilde86 skriver:

Der er i mine øjne absolut intet galt i at være skuffet, når man finder ud af kønnet. Jeg er helt overbevist om at du elsker ham fuldstændig lige så højt, som du ville elske en pige, når du først får ham i armene 

De forældre som i forvejen har fire piger og brændende ønsker sig en dreng i femte graviditet, de bliver sq nok også en smule skuffede, hvis femte barn også viser sig at være en pige - men det betyder jo ikke at de elsker hende mindre af den grund.

Skuffelse er jo en forlængelse af en forventning/et ønske om noget bestemt, og hvis du altid har drømt om at få en pige, så skal din hjerne jo lige omvende sig til at du nu skal have en dejlig lille dreng i stedet for, det skal nok komme 

Tak for din besked og forståelse 

Ja præcis, jeg elsker ham jo, det er slet ikke det - det er mere drømmen om en pige der er øv, ikke ham  ja min hjerne skal lige omstilles, så det må jeg give lidt tid 

Anonym skriver:

Har nogen af jer oplevet at blive skuffet over kønsscanning? hvis ja, hvad gjorde i så for at "komme videre"? 

Vi skal have en dreng, og jeg elsker ham da allerede utrolig højt! Det er ikke ham jeg ikke ønsker, men ønskede også bare en pige, da jeg havde min prinsesse drøm 

Ved nogen vil være dømmende, og det skal i så hjertens gerne have lov til 

Jeg har en dreng, en pige og 2 drenge. Med de 3 yngste har jeg ikke kendt kønnet. Specielt de 2 små som har anden far, min kæreste har det været lidt specielt fordi han altid har haft en drøm om en pige. Specielt yngste manden fremkaldte lidt skuffelse fordi jeg vidste at det ville blive den sidste.

Men drenge er nu også dejlige, så du får lige et billede efter at yngste manden er styrtet på motorcykel 2 dage i træk ;-)

Anonym skriver:

Har nogen af jer oplevet at blive skuffet over kønsscanning? hvis ja, hvad gjorde i så for at "komme videre"? 

Vi skal have en dreng, og jeg elsker ham da allerede utrolig højt! Det er ikke ham jeg ikke ønsker, men ønskede også bare en pige, da jeg havde min prinsesse drøm 

Ved nogen vil være dømmende, og det skal i så hjertens gerne have lov til 

Hej

Det er en ganske normal reaktion. 

Jeg har altid troet at jeg ville få piger og var overbevist om at jeg havde en i maven da jeg var gravid første gang. Min mand blev ved med at sige at jeg ikke skal regne med en pige, da ingen i hans familie havde fået piger de sidste 3 generationer. Han ville ikke have jeg skulle blive skuffet. Men jeg var sikker i min sag. 

Til kønsscanning viste det sig at det var en dejlig dreng jeg havde i maven og ikke et sekund var jeg ked af det. Tværtimod blev jeg fuldstændig forelsket i MIN SØN  

Det viste sig så at min mand var skuffet, da han også gik og troede det var en pige (uden at jeg var klar over det) netop fordi jeg havde virket så sikker på det. Han har allerede en søn fra et tidligere forhold. 

Da vi skulle have barn nr. 2 håbede vi begge på en pige men havde accepteret at det nok blev en dreng igen. Og det blev det også  

Heller ikke denne gang blev jeg skuffet. Nu er jeg glad for at være mor til drenge og kunne ikke forestille mig en pige da det virker "ukendt"/anderledes. 

Min veninde derimod fik en dreng som første barn og hun ønskede sig en pige så meget, at hun gik og bildte sig selv ind at det også var en pige fordi graviditet nr. 2 var helt anderledes end den 1.  Da de til kønsscanning fik at vide at de ventede endnu en dreng blev hun ramt af en depression. Hendes mand mente at man nok skulle vente med at ønske tillykke med sønnen i et par uger indtil hun havde accepteret det. 

Men selvfølgelig elskede hun ham overalt på jorden da han kom til verden og det gør hun stadig 

Anonym skriver:

Har nogen af jer oplevet at blive skuffet over kønsscanning? hvis ja, hvad gjorde i så for at "komme videre"? 

Vi skal have en dreng, og jeg elsker ham da allerede utrolig højt! Det er ikke ham jeg ikke ønsker, men ønskede også bare en pige, da jeg havde min prinsesse drøm 

Ved nogen vil være dømmende, og det skal i så hjertens gerne have lov til 

Jeg forudser at jeg har det som dig om nogle uger  jeg er også gravid, har en søn i forvejen og forventer nærmest at dette er en pige  

Jeg vil selvfølgelig elske en søn mere lige så højt, men mit hoved er bare så indstillet på at det er en pige at jeg ved jeg bliver skuffet hvis der er en tap

Mor og meget mere skriver:

Jeg kunne så godt unde jer alle at have fået børn, før kønsscanninger var en mulighed. Netop dét, at man bliver stormende forelsket i det øjeblik, man får miraklet i armene og er bedøvende ligeglad med køn - hey, verdens lækreste baby er lige ankommet til verden! - er for mig den vægtigste årsag til, at jeg priser mig lykkelig for at have undgået kønsscanning. 

Hvor har du bare ret. Det ville gavne mange slet ikke at kende kønnet så det ikke bliver en primær fokus. Vi har ikke kendt kønnet på tre af vores 4 børn og netop fordi det slet ikke er vigtigt for os. Det er så også bare sjovere med overaskelsen syns vi men ja al den fokuseren på køn er virkelig synd for det fylder alt for meget for folk og selv er jeg træt af at folk undrer sig over man ikke vil kende kønnet og man ligesom skal "forsvare" det at man vil vente til fødslen med at vide det.