Forarget bliver jeg ikke, for det er dømmende og jeg vil ikke at ønske at dømme før jeg forstår, men jeg ville nok undre mig.
Jeg arbejder med børn dog ældre børn, og oplever jeg et barn der aldrig får sammenhængende fri med mindre det er tvungen som imellem jul og nytår. Så ville jeg blive nysgerrig på bevæggrunden og jeg ville formodentlig indkalde til et møde og spørge ind til grundene, og om der var nogle af de grunde vi som professionelle kunne hjælpe med at finde instanser der kunne hjælpe med eller om vi kunne hjælpe "bare" os. For ingen tvivl om at børn (her taler jeg børn uden specifikke udfordringer) har brug for de sammenhængende fridage.
Desværre er det jo så bare sådan at der er familier hvor dette ikke er en mulighed og det kan der være mange grunde til. Men som fagperson ville det være vigtigt for mig at have fokus på om det bundede i et eller andet som handler om forældreevnen, om der var noget jeg skulle være mere obs på, og om jeg skulle i samarbejde med forældrene bede om yderligere hjælp hos andre instanser.
Som mor til en lille flok behøver jeg såmænd hverken at have læst fine bøger eller have taget en uddannelse inden for området. For min erfaring fra hver ferie er, der går 3 dages tid før mine børn kommer ned i gear, ja nogle gange længere. En ferie starter stort set altid med institutionsbørnene om det så er vuggestue, børnehave, skole/SFO (vil sige teenageren ryger ned i gear på et trylleslag) har myrer i kroppen, siger: jeg keder mig, hvad skal vi nu...? Og lige så stille kryber ferien over dem, og deres tempo går ned og de kan sidde koncentreret og i ro med små ting i længere tid. De kan bede om, skal vi nok ikke lade være med at lave noget i dag? Deres kroppe får mere ro, ja selv deres små skønne ansigter bliver mere rolige - det giver sporadiske fridage, det giver fri hver mandag ikke. Det kræver flere fridage i rap og helst over en uge.
Jeg vil sige, jeg kender selvfølgelig også mine børn i hverdagen, men at få lov at være sammen med dem 24 timer i døgnet i en uge eller to giver mig en samhørighed, jeg kommer tættere på dem. Og børneflokken vokser sammen.
Og så helt off topic, jeg synes det er længe DP har lukket i ferien og alternativet jo nærmest bliver præsenteret som en straf. Jeg troede jeg som lærer var dybt privilegeret med 4 ½ uges sommerferie/afspadsering, men hvis alle med børn i DP skal holde 4 uger, så er jeg måske ikke så privilegeret. Og hvad hvis man vil to måneder til Australien i Sep/okt så skal ens barn igennem lorte 4 uger. Har ikke selv haft børn i DP men ser det som en stor bagdel.
Anmeld
Citér