Jeg er forarget

Min forargelse ligger mere i hvor meget du tilsyneladende ved om familien uden at de selv har fortalt dig om det?

Hvis det er dagplejemoderen der taler over sig, så bryder hun en tashedspligt hun har, og det er simpelthen ikke i orden! 

Jeg håber inderligt at det er gætterier fra din side, og i det tilfælde, vil jeg bare tilslutte mig det de andre siger: Indse at du på ingen måde kan kende deres situation og bevæggrunde for hvorfor de gør som de gør og koncentrer dig om at gøre det bedste for dine egne børn.

mor:) skriver:

Nej - men aflastning er ikke bare noget man får, især ikke hvis barnet trives og udvikler sig som han skal. Mon ikke  de ville bruge derea netværk hvis de har et? 

Jeg ved da udemærket godt at det ikke bare er noget som man får, men læs lige hvad jeg skriver. Jeg har ikke skrevet at det er let, men når man har så lidt overskud som forældre (altså begge forældre)! At man ikke har det overskud der gør at man kan give sit barn eller børn ferie overhovedet, så er det da mega bekymrende. Det må da betyde at man har meget begrænset ressourcer. Særligt hvis man så heller ikke har et netværk, som kan hjælpe (det ved vi jo ikke om de har). Men det virker også som om at du mener, at forældre altid er at fortrække for børn? Børn er jo sådan nogle trofaste og loyale poder at de ikke selv kan vide hvad der er bedst for dem, og naturligvis vil laaaaaangt de fleste børn helst bo hos deres forældre og det er sådan set også børn som er udsat for evt. vold eller misbrug. Fordi børn elsker deres forældre og vil gerne beskytte dem. Men jeg har lyst til at spørge dig om du så mener at hvis Frede på 7 år engang om måneden får en lille flad af sin mor, så skal der ikke underettes fordi lille Frede vil nok hellere leve med at få en flad i ny og næ end at risikere at havne på en døgninstitution? Stiller dig spørgsmålet i forhold til dit tidligere indlæg. 

God-mor skriver:

Jeg ved da udemærket godt at det ikke bare er noget som man får, men læs lige hvad jeg skriver. Jeg har ikke skrevet at det er let, men når man har så lidt overskud som forældre (altså begge forældre)! At man ikke har det overskud der gør at man kan give sit barn eller børn ferie overhovedet, så er det da mega bekymrende. Det må da betyde at man har meget begrænset ressourcer. Særligt hvis man så heller ikke har et netværk, som kan hjælpe (det ved vi jo ikke om de har). Men det virker også som om at du mener, at forældre altid er at fortrække for børn? Børn er jo sådan nogle trofaste og loyale poder at de ikke selv kan vide hvad der er bedst for dem, og naturligvis vil laaaaaangt de fleste børn helst bo hos deres forældre og det er sådan set også børn som er udsat for evt. vold eller misbrug. Fordi børn elsker deres forældre og vil gerne beskytte dem. Men jeg har lyst til at spørge dig om du så mener at hvis Frede på 7 år engang om måneden får en lille flad af sin mor, så skal der ikke underettes fordi lille Frede vil nok hellere leve med at få en flad i ny og næ end at risikere at havne på en døgninstitution? Stiller dig spørgsmålet i forhold til dit tidligere indlæg. 

Nej selvfølgelig skal det underrettes. 

Men et barn kan godt trives hos forældre hvis det at barnet er i instutution giver forældrene overskud til at være bedre forældre når barnet er hjemme. 

Ferie alene er i min verden ikke nok til anbringelse. 

mor:) skriver:

Nej selvfølgelig skal det underrettes. 

Men et barn kan godt trives hos forældre hvis det at barnet er i instutution giver forældrene overskud til at være bedre forældre når barnet er hjemme. 

Ferie alene er i min verden ikke nok til anbringelse. 

Det er det heller ikke, men årsagen til at barnet ikke har noget ferie kan være en god grund fx hvis forældrene er syge på den ene eller den anden måde. Jeg er da enig i at et barn helst skal være hos sine forældre, det er da klart det mest optimale! Men det skal ikke være for enhver pris. Det ville da være bedre for alle, hvis alle tænkte sig en ekstra gang om inden de satte børn i verden. Noget af det vigtigste må da være at kunne rumme at være sammen med dem. Jeg er med på at i perioder kan der være nogle gode grunde til at børn ikke får ferie, men når det er noget som er permanent reagerer jeg bare. 

Men vi bliver nok ikke enige om hvor grænsen for omsorgssvigt ligger. 

God dag

mor:) skriver:

Nej selvfølgelig skal det underrettes. 

Men et barn kan godt trives hos forældre hvis det at barnet er i instutution giver forældrene overskud til at være bedre forældre når barnet er hjemme. 

Ferie alene er i min verden ikke nok til anbringelse. 

Det handler jo ikke om ferie eller ikke ferie men om grunden til valget. Hvis grunden er at fx mor og far er så hårdt ramt af sygdom så en dag uden 8 timers pause fra ansvaret, ville det så ikke være godt den familie fik noget hjælp? Hvis grunden er at barnet er så udfordret og forældrene slet ikke kan overkomme tanken on flere dage i træk uden pause, igen er det så ikke det rigtige at familien skal have noget hjælp?

jeg er ikke den store fortaler for anbringelser, men jeg er den store fortaler for hjælp og støtte for at alle børn får den pause en ferie kan være, måske et andet sted end hos mor og far, fortaler for vi som system sætter ind med hjælp hvor det giver mening og er bedst for barnet (og også forældrene). 

lineog4 skriver:

Det handler jo ikke om ferie eller ikke ferie men om grunden til valget. Hvis grunden er at fx mor og far er så hårdt ramt af sygdom så en dag uden 8 timers pause fra ansvaret, ville det så ikke være godt den familie fik noget hjælp? Hvis grunden er at barnet er så udfordret og forældrene slet ikke kan overkomme tanken on flere dage i træk uden pause, igen er det så ikke det rigtige at familien skal have noget hjælp?

jeg er ikke den store fortaler for anbringelser, men jeg er den store fortaler for hjælp og støtte for at alle børn får den pause en ferie kan være, måske et andet sted end hos mor og far, fortaler for vi som system sætter ind med hjælp hvor det giver mening og er bedst for barnet (og også forældrene). 

 

Jo jo - men kommunen er ho inde ovet ifølge ts. 

Så at der så skrives anbringelsr og diverse er i min optik overilet. 

Måske får de psykologhjælp, måske får de forældrekurser, måske får de besøg af familievejleder osv. 

Det er måske nok til at de kan få det overskud de ikke føler de har til barnet, hjælpe til at forstå og rumme barnet, hjælpe til at stimulere barnet osv. Og så kommer ferie måske i takt med det. 

lineog4 skriver:

Det handler jo ikke om ferie eller ikke ferie men om grunden til valget. Hvis grunden er at fx mor og far er så hårdt ramt af sygdom så en dag uden 8 timers pause fra ansvaret, ville det så ikke være godt den familie fik noget hjælp? Hvis grunden er at barnet er så udfordret og forældrene slet ikke kan overkomme tanken on flere dage i træk uden pause, igen er det så ikke det rigtige at familien skal have noget hjælp?

jeg er ikke den store fortaler for anbringelser, men jeg er den store fortaler for hjælp og støtte for at alle børn får den pause en ferie kan være, måske et andet sted end hos mor og far, fortaler for vi som system sætter ind med hjælp hvor det giver mening og er bedst for barnet (og også forældrene). 

 

Se mit svar til line og 4. Det samme svar har jeg til dig.