Skuffet over børnenes farfar

Og hvis du tror at din mand eller svigermor får en hyggelig jul med svigerfar alene, så tror jeg du skal tro om. 

Uanset hvor barnlig man synes den anden er ønsker man ikke at være væk fra sin partner juleaften. Og jer er der måske tale om folk der har været gift  +30 år. Den er svær.....

det samme men forældre. Man kan da ikke lide af de er alene ...

Tæk hånden ud og lad være med at være smålige og vis rumlighed. ..det er i julens ånd 

Årgangs Mor skriver:

Jeg kan sagtens forstå at i synes det er langt ude, men synes nu ikke farfars følelser bør negligeres. Han har jo haft en intention og er måske svært for ham at den ikke blev modtaget som ventet. I den her situation selvom ja det er sådan lidt af farfar, men ville klart række hånden ud. Det er en dum situation at ødelægge en jul på 

Han havde haft alt for høje forventninger til min kærestes reaktion på gaven og det er han så blevet skuffet over. Men skulle min kæreste så bare havde sagt Ihh mange tak og så smidt den i køkkenskuffen uden at den aldrig nogensinde ville blive brugt? Og så senere på året få at vide af farfar hvorfor vi aldrig bruger tingen? 

B&J skriver:

Ved du hvad i skal bare have en fantastisk jul uden ham, og det bliver også meget bedre stedet for at have en sur mand der ødelægger hele jeres dejlige aften så pyt med ham

og nej han opføre sig et stort patte barn der ikke får sin vilje men helt ærligt så har han også fortjent at side alene fordi man skal ikke altid føje sig for ham 

Helt enig! Endelig en der forstår mig!

Anonym skriver:

Farfar havde købt et køkkengrej til min kæreste. I hans familie er de altid meget ærlige og har kunne sige ting ligeud til hinanden. Min kæreste siger så at han da er glad og tak for gaven men at hvis han skal være helt ærlig så er det ikke noget som han vil komme til at bruge. Altså kækkengrejet. Dette bliver farfar så tøsefornærmet over for nu havde han jo købt det over nettet og at han havde forventet at min kæreste ville blive meget glad osv. Det er det farfar er sur og skuffet over. Hvilket i sidste ende går udover børnene selvom de slet ikke har noget med det at gøre 

Prøv da lige at sætte da ind i farfars sted. Han køber noget som han tror at hans søn bliver glad for - det bliver han ikke og tillader sig at sige det. din kæreste burde kende din far og vide om han kan "tåle" at få det at vide. 

Ja det er en bagatel, men synes helt sikkert din kæreste skal sige undskyld. Farfar er jo nok ikke bare "tøsefornærmet" - han er da ked af det.  

I skriver farfar er stædig - jamen det er I da også. Så sig da undskyld og komme videre så I kan få en hyggelig jul. Det er da absolut ikke en sag der på nogen måde er vigtig eller I SKAL holde på jeres ret for. 

Newsence skriver:

Syntes ikke helt jeg kan se at KUN farfar er forkert på den.

Du sidder og nedgøre farfar for nogle følelser som helt sikkert er ægte for ham.

 

Farfar har tydeligvis gjort sig umage ellers ville han ikke blive så sur og farfars følelser er ikke mere forkerte end jeres er.

 

Man kan ikke sige at nogens følelser er forkerte. De er alle reelle. 

Intet er sikkert før den 25 december. I er da mindst lige så stædige. I VIL jo heller ikke række ud fordi farfar skal vide at man ikke kan vinde hver gang med stædighed. Men så vinder I jo bare med stædighed. Helt ærligt i mine øjne er I mindst lige så stædige, barnlige og forkert på den. Og I er lige så meget med til at tage juleaften og børnene som gidsel.

Vi kan godt blive enige om at det er dybt forkert af farfar at bringe truslen i spil. Og han vil helt sikkert fortryde det, men vend den lige om 180 grader. I vil helt sikkert også fortryde det en dag. Når farfar ikke er her mere vil I fortryde at I ikke gjorde alt hvad I kunne for at få farfar med til en jul med jeres børn som jo elsker farfar meget højt. 

 

En eller anden SKAL være den første til at række ud. Og ja måske burde det være farfar men hvis farfar er for stædig kan I jo bare holde døren åben. Skriv til ham at I er kede af at han vælger ikke at komme men at han skal vide at han altid er velkommen og I håber at se ham til en hyggelig Juleaften.

På den måde har I ikke undskyldt ( som jo er et problem) men fortalt ham at han er velkommen uden at han også skal undskylde men at I blot er villig til at lade den ligge uden at blive nævn igen og så få det rart sammen

Jeg ved ikke hvad min kæreste og min kærestes mor har sagt til ham..... 

Og ja jeg er pisse skuffet og ked af det. Men han er tit blevet sur på mig hvor jeg har undskyldt mange gange og stadig har han bare ignoreret mig og ikke godtaget nigetbsom helt. Jeg har endda undskyldt for noget som HAN misforstod!! Han truede endda mig med at lægge vores samtale på Facebook for at se om det virkelig var ham der var gal på den. 

Føler mig ikke forstået...men nok fordi I bare ikke kender ham...

CarinaSB skriver:

Jeg tror altså også at jeg ville blive skuffet hvis jeg havde købt en gave til en af mine børn og bagefter få af vide den er jeg glad for, men jeg kommer sq ikke til at bruge den .. Hvorfor så ikke bare sige mange tak den er jeg glad for og så ikke begynde at fortælle at man ikke kommer til at bruge den ..

Jeg kan faktisk godt forstå farfar .. dog ikke at han vælger ikke at komme, men at han bliver skuffet.. 

Men de har ALTID været ærlige uden at blive sure på hinanden. Hvorfor ikke være ærlig så farfar har mulighed for at få pengene retur og så bruge pengene på sig selv? Min kæreste sagde det på en pæn måde  til ham. Jeg syntes det er helt fair sagt af min kæreste. 

mor:) skriver:

Prøv da lige at sætte da ind i farfars sted. Han køber noget som han tror at hans søn bliver glad for - det bliver han ikke og tillader sig at sige det. din kæreste burde kende din far og vide om han kan "tåle" at få det at vide. 

Ja det er en bagatel, men synes helt sikkert din kæreste skal sige undskyld. Farfar er jo nok ikke bare "tøsefornærmet" - han er da ked af det.  

I skriver farfar er stædig - jamen det er I da også. Så sig da undskyld og komme videre så I kan få en hyggelig jul. Det er da absolut ikke en sag der på nogen måde er vigtig eller I SKAL holde på jeres ret for. 

Han ved at hans far kan tåle at få det at vide. De har AlTID været meget ærlige i deres familie uden at blive sure på hinanden. Men okay....man skal åbenbart lyve sig frem her i livet...

Anonym skriver:

Helt enig! Endelig en der forstår mig!

Du skriver du ikke er en del af det men har en klar holdning som du vidst helker ikke vil rykke ved - længe leve stædighed. 

Anonym skriver:

Han ved at hans far kan tåle at få det at vide. De har AlTID været meget ærlige i deres familie uden at blive sure på hinanden. Men okay....man skal åbenbart lyve sig frem her i livet...

Men når nu han ser at farfar er blevet enirm skuffet så må din kæreste da gøre en indsats i at få situationen vendt

Mariehøne123 skriver:

Det kan godt være farfar tager fejl men husk nu der er altid 3 sider af sagen

jeres version - farfars version og ikke mindst den sande version. 

Husk på at i alle konflikter er der flere sider så jeg mener bestemt ikke altid at i skal give farfar ret, men hvis han er en god farfar ville jeg række hånden frem og erkende at stædighed er hans svage side og ihvertfald ikke bare sidde og være påståelig og fastholde i er uden skyld for helt ærligt har jeg aldrig hørt om en konflikt hvor ikke begge parter har et ansvar. Det kan godt være i kun har 10 pct men i har helt sikkert også et ansvar. 

 

Jeg ville i øvrigt aldrig lyve for mine børn og sige farfar var syg

Jeg er blot nysgerrig, men hvis du ikke ville omgås sandheden over for dine små børn, hvad ville du så sige til dem i lige præcist denne her situation?