Er det normalt i jeres familie?

Fine_007 skriver:

Dit indlæg rummer så meget vrede, at dette næppe er stedet at søge luft/råd. De fleste forstår da godt behovet for alenetid med sin mor - men dine ordvalg og måden, hvorpå du beskriver jeres situation, er så strid, at de fleste responderer med: ja, det er dig, som er latterlig. 

Du skal på en eller anden måde have forklaret din mor, at det er meget vigtigt for dig med alenetid med hende - og så burde du overveje at tage en snak med en professionel, om de issues du har med din søster. Det kan ikke være rart at være SÅ fortørnet på et familiemedlem. 

 

Tak - jeg er enig det lød hårdt den måde jeg skrev det på! 

- god jul

hannetheis skriver:

Jeg kender problematikken.

Jeg har selv en søster der bor tæt på vores mor. Hun er alene med sin søn og kommer hos vores mor hver dag.

Nu er det ved at være så meget at jeg knap nok kan ringe til min mor uden at hun blander sig.

Selv min mand håber ikke de er der når vi kommer 

Det er da også en skrækkelig følelse selv at sidde med. Jeg har ikke lyst til at føle sådan og har heller ikke ALTID følt sådan men de sidste 5-6 år har hun været mors frimærke og jeg magter det bare ikke mere

Min mand har det på samme måde med min søster. 

Anonym skriver:

Jeg skulle aldrig have slået den op her, i læser ikke hele tråden eller hva?

kald mig latterlig, smålig, egoistisk og andre onde ord. Bare fordi jeg ønsker en dag med min mor UDEN min søster - HVILKET jeg har skrevet ikke kan lade sig gøre da min mor tager min søster med hver gang vi laver en aftale. Alt fra børnepasning, til kaffehuse til cafetur

i kender heller ikke hele historien, i kender ikke min søster. I kender ikke min mor. 

Jeg er et menneske med følelser og i har så smuk ikke kommet med noget som helst konstruktivt. Så jeg lader deb ligge her og ved at mit netværk /mand/veninde r forstår mig og kan komme noget mere konstruktivt end i et kommet med. Hvor er jeg dog glad for at jeg skrev tråden som anonym.

i havde ikke behøvet at hagle mig ned, fair nok i har jeres mening og i ikke er enige men er det nødvendigt at skrive det i så hård en tone. Er i osse sådan udenfor skærmen?

anyway - done is done 

jeg bager ikke de skide klejner!

 

Er du mon selv sådan udenfor skærmen? Den der har den hårdeste tone i denne debat, er dig selv, og det er sandsynligvis derfor, folk reagerer med "hårde" kommentarer. 

Nåååååeeh du lyder så vred at jeg synes du fortjener et knus! Jeg kan godt sætte mig ind i at du ønsker alenetid med din mor. Jeg har ingen søskende selv, men børn som også virkelig har brug for alentid med hhv. mor og far.. jeg tror på voksne børn ofte har det samme behov- og det er ok. Jeg ville sige det tydeligt til min mor! 

Hvis hun har skiftende arbejdstider, så kan du måske sørge for at lave 'spontane' invitationer på hendes arbejdsdage?

Har hun ikke venner? Træls at både din bror og dig er kørt trætte i hende. Synd for begge sider. 

Anonym skriver:

Hun har min søster med 

Inviter hende en dag du ved din søster arbejder

Jeg har intet behov for at lave noget med min mor alene. Det er da hyggeligt nok, hvis de andre tilfældigvis ikke kan, men vi er en familie, og vil helst være sammen alle sammen. Og synes alle det er beklageligt, når de andre ikke kan. Hvis jeg kun ses med mine forældre, kan jeg godt "savne" min søster lidt.

Vi er dog mange der arbejder skiftende vagter, og jeg kan godt forstå at man bliver træt af, at der bliver planlagt efter én persons specifikke arbejdsskema, hvis det er sådan hver eneste gang. Men vi prøver nu altid at finde tidspunkter hvor flest muligt kan. 

Ved ikke hvad der er normalt, men sådan er det i vores familie. 

Det er så skrækkelig mundlarm jeg er over dit indlæg. 

Jeg HAR EN bror og en søster og mor.        Mine søskende er også yngre end mig, så jeg også den ældste som har mand og barn. 

Men hvor vil jeg ønske at jeg ser dem tit og samles hver gang omkrend vores mor og hygge os ligesom i de gode gamle tider men kan desværre ikke da alt kontakten brugt mellem mig og min familie. 

Det er en lang historie men det er noget persondeligt og følsomt emne for mig at jeg ikke har lyst til at skrive det i sådan åbent forrum som dette. 

Men pointen er at jeg vil ønske og elske at være med min famile mega tit hvis jeg kunnet. 

Så ja du er mega barnelig. Og du skulle forstille at være den voksen af jer to?! Sådan som du skriver, lyder du som om at DU er MEGET YNGRE end hende. 

Plus det er for poker din LILLE SØSTER, ikke et eller anden fremmede person. 

Du sku heller tag og være taknemmelig over de søskende/famile du har. For tænkt hvis det ene øjeblik er de i dit liv og det næste øjeblik er de væk. 

Nu skriver jeg ikke anonymt pga jeg ikke vil genkendes her af JER. Men hver gang det kan omhandle om min familie så har jeg det bedst med at være anonym. 

Jeg kan faktisk godt forstå dig. Kan godt forstå at du ønsker at kunne ses med din mor uden din søster. Hun behøver jo ikke være med altid. Ville jeg også være træt af. 

Anonym skriver:

Så alle jer der har svaret, hver gang vi snakker HVER ENESTE gang i skal være sammen med jeres forældre, så skulle jeres søskende være med? Det var i helt med på? 

jeg har en bror som ikke engang vil komme hjem til jul pga hende. 

Jeg synes netop ikke jeg er latterlig! 

Ville i selv være sammen med begge/alle jeres børn HVER GANG i skulle noget, aldrig give børnene alenetid med jer forældre hver især. Må jeres barn ikke få lov til at få jeres opmærksomhed 100% bare en gang i mellem? Hvorfor må man så ikke det som voksen mens man stadig har sine forældre?!?

Du ringer jo selv og spørger om din søster skal være med? Det ville jeg klart tolke som om at det håbede du på.. Og derfor ville jeg, hvis jeg var din mor, også rykke det så din søster kunne være med.. 

Hvis du ønsker at lave noget alene med din mor, så sig det som et voksent menneske. Inviter hende evt selv med et sted hen eller hjem til dig. Ingen grund til at sige grimme ord om din søster samtidig, bare inviter din mor..

og til dit tidligere spørgsmål omkring om vi ville være okay med at vores søskende altid var med - JA.. 100 procent. Jeg synes faktisk det er hyggeligt sådan, nu hvor vi er VOKSNE og ikke kan ses hele tiden. Og mine forældre elsker at se deres børn sammen og nyder at vi alle 3 har det så godt med hinanden, også på tværs af kærester og børn osv.