Er det normalt i jeres familie?

Anonym skriver:

Jeg skulle aldrig have slået den op her, i læser ikke hele tråden eller hva?

kald mig latterlig, smålig, egoistisk og andre onde ord. Bare fordi jeg ønsker en dag med min mor UDEN min søster - HVILKET jeg har skrevet ikke kan lade sig gøre da min mor tager min søster med hver gang vi laver en aftale. Alt fra børnepasning, til kaffehuse til cafetur

i kender heller ikke hele historien, i kender ikke min søster. I kender ikke min mor. 

Jeg er et menneske med følelser og i har så smuk ikke kommet med noget som helst konstruktivt. Så jeg lader deb ligge her og ved at mit netværk /mand/veninde r forstår mig og kan komme noget mere konstruktivt end i et kommet med. Hvor er jeg dog glad for at jeg skrev tråden som anonym.

i havde ikke behøvet at hagle mig ned, fair nok i har jeres mening og i ikke er enige men er det nødvendigt at skrive det i så hård en tone. Er i osse sådan udenfor skærmen?

anyway - done is done 

jeg bager ikke de skide klejner!

 

jeg kender det udmærket her er det bare min svoger som vil blande sig i alt og hvor det er min søstre som er jaloux på mig når kom til vores forældre hvorfor det ved jeg ikke men hun  kan ikke magt vi andre få opmærksomhed 

Anonym skriver:

Jeg er ved at være godt træt af min mor og hendes ideer, ikke nødvendigvis selve ideerne, men at HUN har en ide om at alt det vi laver der skal min yngre søster være med. Min søster har ingen kæreste, bor hjemme og arbejder fast i sundhedssektoren hvilket betyder weekendarbejde. Jeg selv har mand og 2 små børn under 3 år.

Min mor spørger således i søndags:

"skal vi to koge klejner på lørdag?" 

Jeg tænker kæft det bliver hyggeligt, ringer og spørger om Søs skal være med og mor svare: "nej hun er på arbejde"

super, mulighed for at lave noget bare med min mor. 

Min mor skriver så i dag: 

"kan vi rykke tidspunktet så din søster også kan være med, hun vil så gerne"

- jeg har nævnt SÅ mange gange for min mor at jeg ikke gider have min søster med på slæb. Hun skriver så en ny besked efter jeg meget udtrykkeligt har fortalt at de bare kan bage dem.

"nu har jeg en der er sur (læs:datter) og en der er ked af det - det fandme heller ikke nemt"

- hvor jeg tænker min mor hun kunne jo have holdt sin mund lukket omkring de skide klejner og min søster ville så ikke vide hvad hun gik glip af.

- min søster og jeg har intet tilfælles udover at vi ELSKER mine unger!

er det bare mig der er latterlig? Eller hvad?

min mor gider åbenbart ikke holde jul næste år på grund af det her 

kender i problemet? 

OG NEJ JEG GIDER IKKE BIDE I DET SURE ÆBLE, det gør jeg nok i RESTEN af året!! 

Ja. 

Jeg synes du er latterlig. Vær taknemlig for den familie du har og som vil dig. Tænk hvis de havde det sådan med dig. Nøj jeg ville være ked af det, hvis min søster foragtede mig og samvær med mig så meget. Der findes folk der ville give sin højre arm for familie. Og du behandler din som skidt. Ja, undskyld mig. Men så fortjener du heller ikke familie. Øv. 

Anonym skriver:

Jeg skulle aldrig have slået den op her, i læser ikke hele tråden eller hva?

kald mig latterlig, smålig, egoistisk og andre onde ord. Bare fordi jeg ønsker en dag med min mor UDEN min søster - HVILKET jeg har skrevet ikke kan lade sig gøre da min mor tager min søster med hver gang vi laver en aftale. Alt fra børnepasning, til kaffehuse til cafetur

i kender heller ikke hele historien, i kender ikke min søster. I kender ikke min mor. 

Jeg er et menneske med følelser og i har så smuk ikke kommet med noget som helst konstruktivt. Så jeg lader deb ligge her og ved at mit netværk /mand/veninde r forstår mig og kan komme noget mere konstruktivt end i et kommet med. Hvor er jeg dog glad for at jeg skrev tråden som anonym.

i havde ikke behøvet at hagle mig ned, fair nok i har jeres mening og i ikke er enige men er det nødvendigt at skrive det i så hård en tone. Er i osse sådan udenfor skærmen?

anyway - done is done 

jeg bager ikke de skide klejner!

 

Glædelig jul.

Anonym skriver:

Jeg skulle aldrig have slået den op her, i læser ikke hele tråden eller hva?

kald mig latterlig, smålig, egoistisk og andre onde ord. Bare fordi jeg ønsker en dag med min mor UDEN min søster - HVILKET jeg har skrevet ikke kan lade sig gøre da min mor tager min søster med hver gang vi laver en aftale. Alt fra børnepasning, til kaffehuse til cafetur

i kender heller ikke hele historien, i kender ikke min søster. I kender ikke min mor. 

Jeg er et menneske med følelser og i har så smuk ikke kommet med noget som helst konstruktivt. Så jeg lader deb ligge her og ved at mit netværk /mand/veninde r forstår mig og kan komme noget mere konstruktivt end i et kommet med. Hvor er jeg dog glad for at jeg skrev tråden som anonym.

i havde ikke behøvet at hagle mig ned, fair nok i har jeres mening og i ikke er enige men er det nødvendigt at skrive det i så hård en tone. Er i osse sådan udenfor skærmen?

anyway - done is done 

jeg bager ikke de skide klejner!

 

Prøv og læs dit første indlæg igen. Som udenforstående. Der fortæller du intet for historie andet end at DU er træt af din søster. Derfor reagere folk som de gør. 

Derudover luk ørene for den der: jeg ville ønske jeg havde en familie! 

Det kan du ikke bruge til noget og bare fordi andre ikke har må du godt have det svært med din

Anonym skriver:

Det er da også en skrækkelig følelse selv at sidde med. Jeg har ikke lyst til at føle sådan og har heller ikke ALTID følt sådan men de sidste 5-6 år har hun været mors frimærke og jeg magter det bare ikke mere

Min mand har det på samme måde med min søster. 

 

Forstår dig fuldt ud. Man kan bare ikke blive ved med at rumme det.

Jeg er desværre begyndt at tage lidt afstand fra min mor. Vi besøger hende ikke ret tit. Men ringer jæventlig sammen. Hun snakker desværre bare mere om min søsters dreng end at spørge til vores 3 børn.

Har du snakket med din mor om det.

I bund og grund, handler det vel om, at du har brug for alenetid med din mor - hvilket du har gjort hende opmærksom på, uden det har ændret sig. 

Jeg har en del søskende, bio, halvbio og pap - derudover også 4 forældre - far, fars kæreste, mor & mors mand.

jeg har ind imellem alene tid med alle - sjældent, men det sker. Fordi, det er vigtigt! Også selvom man (som jeg) er 28 år, så har man også som voksen, ind imellem har nogle forskellige små problematikker, som man har behov for at vende med den, der nu er 'ekspert' i et bestemt område .. hvad enten det er arbejdsrelateret, følelsesmæssigt, håndværker noget, etc.

så 100% - jeg kan godt følge dig!!

kunne du købe 2 billetter til koncert, musical eller andet, for at få denne alene tid ??

Synes det er super trist du skal have det sådan med din søster - men hvis din mor "tvinger" dig til ALTID at skulle ses med hende, så kan jeg måske godt lidt forstå dig. Tror din mor gør jer en bjørnetjeneste ved at tvinge jer sammen hele tiden, selvom hun sikkert gør det i en god mening.

Har du prøvet at spørge hende hvorfor din søster altid skal være med? 

Har din søster meget lille omgangskreds? Måske din mor har lidt ondt af hende. 

Jeg ved ikke hvad der er normalt for har ikke selv søskende, har aldrig prøvet at skulle dele og være misundelig, føle sig overset osv.

Prøver derfor i stedet at tænke som moren, når mine børn en gang er voksne. Jo jeg vil ønske alene tid med dem eller rettere jeg vil ønske at give dem alene tid hvis de har det behov. Men tanken om at sidde og se mine tre voksne børn sammen, se dem bage klejner (altså det bager vi slet ikke men...), se dem have det godt sammen puha jeg er lige ved at tude når jeg skriver det. Og tænker hvis jeg kunne mærke en spænding mellem to af dem, så ville jeg nok som din mor gå den forkerte vej og sørge for de var sammen så meget som muligt og "glemme" at det måske handlede om alene tid. 

Derudover tænker jeg, din søster bor hos din mor. Hvis du så inviterer din mor over på middag, ja så ville jeg også synes det var helt vildt underligt hvis jeg skulle lade din søster blive hjemme. Jeg tager jo heller ikke ud og spiser hos et familiemedlem og lader mit ene barn blive hjemme fordi nu skal de andre have tid uden han/hende. Jeg ved ikke, jeg ville synes der var helt forkert hvis min yngste stadig boede hjemme og vi forældre tog til middag hos min ældste uden ham. 

Men jo jeg forstår eller rettere kan læse dine følelser og de er store og du virker som du har behov for anerkendelse fra din mor, brug for hun ser dig og kun dig i er øjeblik, at du kan få en mormor og en mor som ikke har fokus på din søster hele tiden. Og konstruktivt - spørg til din søsters skiftende arbejdstider og inviter når du ved hun arbejder, lav en forkælelaesaften for din mor så hun kan være din mor og dine børns mormor hjemme i dit hjem en dag/aften hvor din søster arbejder. 

Og pak tøsefornærmelsen langt væk og tænk over hvem du stjæler noget fra ved at melde afbud. Du rammer de forkerte, for du rammer dine børn som ikke får en skøn klejnebagedag med mormor og moster (som du selv skriver holder af dine børn) - lav planer, tænkt strategisk og nyd stunden som en stor familie sammen med dine børn og få arrangeret stunder med den lille familie. Du skriver hun altid kommer med, men hvis hun er i arbejde og især med skiftende arbejdstider så er det da åbenlyst muligt at lave planer uden om hende uden at såre nogen. 

Jeg forstår dig til dels.. jeg havde det ligesådan min mor tilsidesatte altid mig for min søster og hendes børn ( jeg er efternøler og blev moster som 8 årig) jeg valgte i en tidlig alder at jeg ikke ønskede at holde fødselsdag for familien med det udtrykkelige ønske og aftale med min mor og far at lige denne ene dag på året skulle det bare være mig og dem og vi skulle ud og shoppe og spise.  Da jeg så kommer hjem sidder min niece der sgu og min mor bliver vild sur over at jeg bliver sur og skuffet. Vi endte med at blive hjemme.  Jeg såret inde på mit værelse hele aften.. og dette var bare en dag i rækken af alle de dage jeg blev svigtet.. Den dag i dag har jeg det stramt med min fødselsdag til trods for alle min mands gode forsøg �� Denne tilsidesættelse fortsatte op i mit voksne liv. Altid børnebørnene første ( min søsters børn som jeg self elsker) uanset aftaler og mærkedage. 

Self skal man som voksen have lov til at have ene tid med sin mor. Bare en enkelt gang eller to på et helt år er altså ikke unormalt. Nogen gange har man måske endda brug for lidt alene tid hvis man tumler med noget man gerne vil snakke med mor om.. 

jeg elsker også at være sammen med mine søskende og deres børn men vil også gerne havevretten til bare en enkelt gang at ikke hele familien er på slæb. 

Så nej du er ikke latterlig. Du reagerede lidt overilet fordi du blev såret og det må du rette op på med din mor men din mor svigter også især hvis du har forsøgt at snakke med hende før

Jeg synes overhovedet ikke at du er latterlig. Hvis din søster og dig ikke har et særligt godt forhold, så kan jeg da sagtens forstå at du helst bare vil være dig og din mor. Det er da helt ok at have det sådan, selv hvis nu i så havde et godt forhold Jeg forstår dig virkelig godt.