Anonym skriver:
Jeg er ved at være godt træt af min mor og hendes ideer, ikke nødvendigvis selve ideerne, men at HUN har en ide om at alt det vi laver der skal min yngre søster være med. Min søster har ingen kæreste, bor hjemme og arbejder fast i sundhedssektoren hvilket betyder weekendarbejde. Jeg selv har mand og 2 små børn under 3 år.
Min mor spørger således i søndags:
"skal vi to koge klejner på lørdag?"
Jeg tænker kæft det bliver hyggeligt, ringer og spørger om Søs skal være med og mor svare: "nej hun er på arbejde"
super, mulighed for at lave noget bare med min mor.
Min mor skriver så i dag:
"kan vi rykke tidspunktet så din søster også kan være med, hun vil så gerne"
- jeg har nævnt SÅ mange gange for min mor at jeg ikke gider have min søster med på slæb. Hun skriver så en ny besked efter jeg meget udtrykkeligt har fortalt at de bare kan bage dem.
"nu har jeg en der er sur (læs:datter) og en der er ked af det - det fandme heller ikke nemt"
- hvor jeg tænker min mor hun kunne jo have holdt sin mund lukket omkring de skide klejner og min søster ville så ikke vide hvad hun gik glip af.
- min søster og jeg har intet tilfælles udover at vi ELSKER mine unger!
er det bare mig der er latterlig? Eller hvad?
min mor gider åbenbart ikke holde jul næste år på grund af det her 
kender i problemet?
OG NEJ JEG GIDER IKKE BIDE I DET SURE ÆBLE, det gør jeg nok i RESTEN af året!! 
Dit indlæg rummer så meget vrede, at dette næppe er stedet at søge luft/råd. De fleste forstår da godt behovet for alenetid med sin mor - men dine ordvalg og måden, hvorpå du beskriver jeres situation, er så strid, at de fleste responderer med: ja, det er dig, som er latterlig.
Du skal på en eller anden måde have forklaret din mor, at det er meget vigtigt for dig med alenetid med hende - og så burde du overveje at tage en snak med en professionel, om de issues du har med din søster. Det kan ikke være rart at være SÅ fortørnet på et familiemedlem.