skal vi fortælle det?

At en kvinde ligger og knalder med to forskellige mænd, som jeg antager er det der foregår, fordi hun ikke kan vælge/bestemme sig, eller hvad der lige sker. Og det skal et barn vokse op med. Jeg vil lære mit barn en dag, at man ikke må "spille på to heste" når han bliver ung, og så skal han vokse op og tro det er normalt fordi andre lever sådan. 

 

Og lige en side note, "fordi hun ikke kan vælge/bestemme sig" - så polygami eksisterer ikke i din verden eller hvad? Jeg føler mig for eksempel langt mere polygam end monogam og det har jeg gjort hele mit liv og jeg er skam vokset op i en kernefamilie og havde aldrig set skyggen af polygami før langt inde i mine teenageår, men jeg kunne sagtens finde på at "spille på 2 heste" som du kalder det - du virker utroligt ensidig og ikke særligt nuanceret i din tankegang - er der ikke andre måder at leve på end den du lige forestiller dig som den ideelle? Det er da en utroligt firkantet tankegang at fordi man vokser op i noget "alternativt", så bliver det normalen og sådan man gør - barnet kommer forhåbentligt også i kontakt med omverdenen og finder ud af, at de kulturelle og sociale normer overvejende er monogame - og derved hurtigt selv kan danne sig et overblik over at polygami absolut ikke nødvendigvis er "normalen" så at sige. Man bliver jo ikke fuldstændigt hjernevasket til at tro at hele verden hænger sammen på samme måde som indenfor hjemmets fire vægge - og det er da nærmest også umuligt med den konstante oplyste og nuancerede verden vi lever i idag. Derudover er det jo en hel personlig holdning om polygami er "i orden" og ikke noget man skal lære børn er fy fy skamme - polygami er jo ikke lig med utroskab og jeg tror du blander de to ting sammen når de snakker om ikke at lære dit barn "at spille på to heste" - så du tror simpelthen at du kan diktere dit barns seksualitet og lyster udfra hvad du mener er lidt for alternativt? 

Kattha skriver:

Har altid haft svært ved at forstå og forestille mig de mennesker der har gjort livet surt for dem der gerne vil stikke ud fra samfundets normer og rammer og bare være lykkelige. Hold da op, hvor har børn i blandede ægteskaber, altså raceblandede, haft det hårdt engang i fortiden, og stadig nogle steder i verden. Det var da fuldstændig mærkeligt, særpræget, alternativt, ulækkert at de eksiterede, for deres forældre må da nærmest have været bæster, der ikke kunne styre sine lyster og holde sig til racerenhed... Hvad med børn og teenagere der fandt ud af at deres køns-identitet ikke lige passede ind i de kønsnormer der lige er gældende i samfundet? Og mennesker der fik børn på tværs af religioner? De har godt nok også været udsat for en del i nogle samfund. For ikke at tale om andre slags uvidenhed.. igen mod mennesker der bare vil bruge det ene liv de har på at være lykkelige og elske, både sine nærmeste og sine børn, velvidende om at samfundkonstruktioner er noget flygtigt og skiftende, og ikke nødvendigvis det der skal diktere deres lykke.. Men dejligt der er nogle der ikke lader sig stoppe af holdninger som dine.

Det er sjovt at man ikke kan komme med en betragtning uden at det bliver gjort til ens holdning.

Helt objektivt konstaterer jeg bare at et barn med  forældre der lever i en ikke normal (=det man oftest møder) konstellation nok vil blive mobbet mere. Vil det ske - ingen anelse men jeg tror sandsynligheden er større. Som det fremgår er det meget få af os herinde der har set en sådan konstellation før.

Jeg forholder mig faktisk ikke til om det er ulækkert eller skummelt (det er en anden anonym der har skrevet det). Det er da interessant når folk prøver andre ting end set normen tilskriver - men det kan have konsekvenser for barnet. 

Aristocats skriver:

Men børn kan jo for hulan blive mobbet med alt - at far er sprunget ud som homoseksuel, at mor er sort og far er hvid, at man kun har én mor, at man har 2 mødre - så alt hvad der ikke er det ideelle Hr. og Fru Danmark er egoistisk og forkert fordi barnet eventuelt kan være udsat for mobning? Det er da godt nok en firkantet verden vi skulle leve i, hvis voksne skulle danne par og livsstil udelukkende baseret på hvad der ville give mindst chance for mobning og det at folk snakker i krogene - det er trods alt ikke 1950'erne mere og gudskelov for at "alternative" levemåder er blevet mere socialt acceptabelt og at børn heldigvis ofte er mere forstående og accepterende end vi voksne går og tror. Er du sikker på at du ikke procijere dine egne reaktioner over på børn og derved går udfra at det 100 % er noget andre børn bare vil bide mærke i på en negativ måde og mobbe til deres dages ende? Jeg tror tit at for børn har noget alternativt slet ikke den samme affekt som det desværre har på mange voksne. 

Det er naturligt for børn at kigge efter hvad der er normalt.. og mange synes ikke det er sjovt at stikke ud af mængden mens de vokser op. 

Jeg tror det er ret usandsynligt at børn ikke registrerer at deres familie er forskellig fra andres. Det er ikke min projektering - selvfølgelig børn undre sig. .. og det er da også naturligt hvis det gør. Det er ikke forkert at gøre noget anderledes i min optik. Men det er i mine øjne mere et spørgsmål om at tilfredsstille egne behov - med evt. konsekvenser for barnet. 

ja normerne ændrer sig - men jeg synes kkke nødvendigvis mit barn skulle være en bannerførere i den proces. Andre har det på en anden måde....

Anonym skriver:

Det er naturligt for børn at kigge efter hvad der er normalt.. og mange synes ikke det er sjovt at stikke ud af mængden mens de vokser op. 

Jeg tror det er ret usandsynligt at børn ikke registrerer at deres familie er forskellig fra andres. Det er ikke min projektering - selvfølgelig børn undre sig. .. og det er da også naturligt hvis det gør. Det er ikke forkert at gøre noget anderledes i min optik. Men det er i mine øjne mere et spørgsmål om at tilfredsstille egne behov - med evt. konsekvenser for barnet. 

ja normerne ændrer sig - men jeg synes kkke nødvendigvis mit barn skulle være en bannerførere i den proces. Andre har det på en anden måde....

Det er jo altid et egoistisk valg at få børn. Og der er så mange variationer af familier i dag, som ikke følger normen. Gamle forældre, unge forældre, enlige forældre, to forældre af samme køn, osv. Men normen ændrer sig jo kun, hvis der er nogen modige mennesker, der tør at udfordre den.

I gamle dage var det fuldstændigt uhørt at få børn, hvis man ikke var gift. Dér kunne man tale om, at børnene blev stemplet og mobbet, ja sågar af hele byen og ikke kun i skolen. Men jeg er sikker på, at netop de "horeunger" i dag ville være lykkelige for, at der heldigvis er sket en normændring, således at det i dag er helt acceptabelt ikke at være gift, selvom man får børn.

Det vigtigste må trods alt være, at børnene får rigeligt kærlighed og omsorg, og at familien er velfungerende. Måske en ekstra forælder netop her betyder, at baret får masser positiv opmærksomhed og ikke behøver lange dage i institution, fordi der altid er nogen til at hente. Sådan kan der jo være direkte fordele også.

Det er sjovt at man ikke kan komme med en betragtning uden at det bliver gjort til ens holdning.

Helt objektivt konstaterer jeg bare at et barn med  forældre der lever i en ikke normal (=det man oftest møder) konstellation nok vil blive mobbet mere. Vil det ske - ingen anelse men jeg tror sandsynligheden er større. Som det fremgår er det meget få af os herinde der har set en sådan konstellation før.

Jeg forholder mig faktisk ikke til om det er ulækkert eller skummelt (det er en anden anonym der har skrevet det). Det er da interessant når folk prøver andre ting end set normen tilskriver - men det kan have konsekvenser for barnet. 

Umiddelbart er børn ikke fordomsfulde, nysgerrige og undrende. I hvert fald de børn jeg møder i min hverdag både professionelt og privat. Fordommene får de serveret der hjemme, så nej en familie konstellation som ikke ligner den "normale" (hvad det så efterhånden er, for jeg har kendt min mand i 25 år, har kun børn med ham og jeg er vist tæt på "unormal" ) er ikke en mobbeting med mindre vi som voksne fortæller det er det. 

Derudover er det min oplevelse i arbejdet med børn og unge, at de der bliver mobbet ikke bliver det fordi dets familie skiller sig ud fra mængden, eller de har andet tøj på, andet mad, hvad ved jeg. Det handler om en masse andet (og vidste jeg hvad kunne jeg sige mit arbejde op og skrive bøger og være rejsende i antimobning). Og så jo når en så bliver mobbet så finder man alt det der er "unormalt" og trykker på. Men er du den der er højest oppe i hierakiet i klassen måske fordi du er den bedste til fodbold, så er det bedøvende ligegyldigt om du er søn i en familie med 5 voksne, med kun kvinder, veganskfamilie eller hvad ved jeg...! 

Så jo jeg tænker da også vauw det er anderledes. Og jeg tænker puha 3 kløver det kunne jeg frygte for 3 er sådan et dumt antal hvis der kommer uvenskab for det kan blive 2 mod en osv. Men jeg dømmer ikke, og jeg tænker ikke et barn for et dårligere liv fordi de er to mænd og en kvinde osv. Egentlig tænker jeg mest man skal beskytte den 3. Part,  den mand som ikke er far, sørge for han og barnet får rettigheder til hinanden. Og så skal man virkelig holde tungen lige i munden og aldrig lave 2 mod en finten. 

Jeg har (helt ikke-anonymt) meget svært ved at se den store lykke og harmoni i et polygamt forhold med børn.

Jeg synes ikke, at det er smart og anderledes eksotisk. Det synes jeg heller ikke for de folkeslag, hvor flerkoneri er udbredt. 

Men spørgsmålet er jo, om I skal sige det til jul. Og det skal I da. I kommer til at møde mange undrende blikke i jeres liv, I kan ligeså godt begynde at øve jer i trygge rammer.

Nu har jeg ikke læst hele tråden, så beklager hvis du har svaret på det  

Jeg kommer til at tænke på Silas Holst og hans situation Ved du hvem der er faren/eller vil i vide det? Har i gjort jer tanker om, hvordan det skal fungere fremadrettet? Vil i alle være forældrene eller kun jer to biologiske?

Ej undskyld nysgerrigheden, men håber du vil svare  

Minder de to mænd om hinanden? Udseende mæssigt og personlighed? 

Eller får du det bedste fra to verdener

Anonym skriver:

Jeg fik her i weekenden at vide at min onkel og tante måske kommer hjem til mine forældre juleaften, og nu har vores lille familie brug for et godt råd.

vores familie er speciel idet at den består af en kvinde og to mænd. Vi bor i et kollege, og de andre i huset har accepteret vores forhold, ligesom mine forældre. Begge kærester er inviteret med hjem til mine forældre juleaften.

De gange mine bedsteforældre har besøgt os, så har vi ikke snakket nærmere angående hvem der er hvem eller bor hvor, så de har indtrykket at jeg er i et traditionelt forhold. Nu er jeg gravid, og vi står til at flytte i vores eget i starten af det nye år, bare os tre.

 

Bør vi fortælle min onkel og tante det som det er nu, eller se tiden an?

Du er gravid (tillykke) og I planlægger at flytte sammen. Jeg kan ikke rigtigt se fordelene ved at se tiden an. Med de fremtidsplaner I har, skal de jo have det at vide før eller senere.  

Anonym skriver:

Tænker bare, én ting er at køre sådan en alternativ livsstil som egoister, altså uden børn i billedet, men jeg synes virkelig man skulle tænke længere end sin egen næsetip når der kommer børn i billedet....

Ja, ligesom at skilsmisseforældre også er heeelt vildt egoistiske når de får en ny kæreste. Altså, hvad hulan bilder de sig ind. Alle ved jo at børn ikke kan rumme mere end to voksne mennesker som elsker dem.