skal vi fortælle det?

Ena skriver:

Så mobbere skal forhindre mennesker i at følge sit hjerte og leve på måder, der er rigtige for os?

Lad os hellere fokusere på at komme mobning til livs, i stedet for at indrette vores liv så mobbere ikke har noget at komme efter. 

Nej - pointen er netop at barnet ikke har noget valg. Forældrene og ekstra partner sætter de alternative rammer for barnets opvækst - med risiko for at barnet vil blive kigget skævt til. Uanset hvor fedt man synes det selv er at brude rammer/ normer er det altså de færreste børn der synes det er rart.

Anonym skriver:

Nej - pointen er netop at barnet ikke har noget valg. Forældrene og ekstra partner sætter de alternative rammer for barnets opvækst - med risiko for at barnet vil blive kigget skævt til. Uanset hvor fedt man synes det selv er at brude rammer/ normer er det altså de færreste børn der synes det er rart.

Men hvis man følger den logik, så skal hele verden tvinges ned i de samme konforme kasser, og gøre vold mod dem selv og den måde de gerne vil leve på - blot fordi andre mennesker ikke kan finde ud af at opdrage deres unger til at være tolerante væsener med respekt for andre?

Hvor bliver det dog en fattig verden, hvis ignorancen på den måde skal sejre ...

Ena skriver:

Så mobbere skal forhindre mennesker i at følge sit hjerte og leve på måder, der er rigtige for os?

Lad os hellere fokusere på at komme mobning til livs, i stedet for at indrette vores liv så mobbere ikke har noget at komme efter. 

Mit barn valgte at på trods af mobning( grov mobning i mange år)at være den han er ( han er transkønnet), men i guder hvor er jeg glad for at det ikke er min livsmåde der har påført ham den smerte fulde reaktion fra omverdenen. vi har herhjemme og heldigvis også resten af familien støttet ham fuldt ud,  men det er sørme ikke nemt at skille sig ud. min søn lider desværre nu af stor angst b.la på grund af mobning i gennem mange år. 

Hck skriver:

Mit barn valgte at på trods af mobning( grov mobning i mange år)at være den han er ( han er transkønnet), men i guder hvor er jeg glad for at det ikke er min livsmåde der har påført ham den smerte fulde reaktion fra omverdenen. vi har herhjemme og heldigvis også resten af familien støttet ham fuldt ud,  men det er sørme ikke nemt at skille sig ud. min søn lider desværre nu af stor angst b.la på grund af mobning i gennem mange år. 

Med din erfaring om, hvad mobning gør ved mennesker, vil du så ikke støtte at fokusset skal være at komme mobning til livs? Det er jo muligt, det ses igen og igen. Men det er ikke muligt, at komme mobbeemner til livs. 

Anonym skriver:

Nej - pointen er netop at barnet ikke har noget valg. Forældrene og ekstra partner sætter de alternative rammer for barnets opvækst - med risiko for at barnet vil blive kigget skævt til. Uanset hvor fedt man synes det selv er at brude rammer/ normer er det altså de færreste børn der synes det er rart.

Korrekt barnet har intet valg, vores bærb har heller valgt deres navn, deres forældre, dets hårfarve, hvor og hvordan de bor osv. 

Hvad er så normalitetskriteriet, hvem må ikke få børn fordi de er for "unormale". Må de med briller få børn eller har de så lavet en potentiel brilleabe? Hvad med dem med rødt hår, de der er for tykke, for gamle, for unge, for rige, for fattige osv. 

Mine børn har fået en halvgammel italiensk far med begyndende topmave, og en hippi mor - stor potentiale for mobning. Plus mor har stærke briller så måske de ender med briller, og de gpr sågar i hjemmesyet tøj - gisp. 

Så hvor går grænsen for normalitet og unornalitet og retten til at få børn? Og hvem sætter den grænse? 

Anonym skriver:

Nej - pointen er netop at barnet ikke har noget valg. Forældrene og ekstra partner sætter de alternative rammer for barnets opvækst - med risiko for at barnet vil blive kigget skævt til. Uanset hvor fedt man synes det selv er at brude rammer/ normer er det altså de færreste børn der synes det er rart.

Men den livsførelse er ikke så særpræget i min verden, i min omgangskreds, på mine børns skole, i vores nabolag. Her ville et barn med én mor og to fædre ikke blive mobbet, kigget skævt til eller føle sig anderledes.

Men man ville helt sikkert blive kigget skævt til, hvis man ikke bifaldt den form for livsførelse. 

Ena skriver:

Med din erfaring om, hvad mobning gør ved mennesker, vil du så ikke støtte at fokusset skal være at komme mobning til livs? Det er jo muligt, det ses igen og igen. Men det er ikke muligt, at komme mobbeemner til livs. 

Jo, selvfølgelig ville jeg støtte op om det, det er bare ikke så lige til, som jeg fornemmer at du gør det. tro mig jeg ville gøre alt for at der ikke fandtes mobbere.

Men jeg skrev at jeg var glad for at jeg eller min familie sammensætning ikke var skyld i det der er sket for mit barn.

tingene kan lyde så rosenrødt og nemt på skrift, men sådan er virkeligheden desværre ikke altid

Jo, selvfølgelig ville jeg støtte op om det, det er bare ikke så lige til, som jeg fornemmer at du gør det. tro mig jeg ville gøre alt for at der ikke fandtes mobbere.

Men jeg skrev at jeg var glad for at jeg eller min familie sammensætning ikke var skyld i det der er sket for mit barn.

tingene kan lyde så rosenrødt og nemt på skrift, men sådan er virkeligheden desværre ikke altid

Jeg har ikke påstået at det er nemt, og ingen ønsker at udsætte sit barn for noget ubehageligt. Men en familliekonstallation bestående af tre forældre, betyder ikke per automatik at man udsætter sit barn for mobning. Der findes masser af miljøer og mennesker, der kan rumme det.

I øvrigt synes jeg, det er ret trist at nærmest have givet op på forhånd, og regne med at ens barn nok bliver mobbet, hvis man ikke lever, som de fleste og "virkeligheden ikke er rosenrød"

Anonym skriver:

Nej - pointen er netop at barnet ikke har noget valg. Forældrene og ekstra partner sætter de alternative rammer for barnets opvækst - med risiko for at barnet vil blive kigget skævt til. Uanset hvor fedt man synes det selv er at brude rammer/ normer er det altså de færreste børn der synes det er rart.

Og havde alle indrettet sig efter de gældende normer og værnet deres potentielle børn mod mobning, ville vi ikke se lesbiske mødre, adoptivforældre til børn fra fremmede lande, selvvalgte singlemødre - der har helt afgjort været adskillige af disse børn, der har været udsat for mobning og fordømmelse. Hvorfor skal stregen trækkes lige netop hér? Hvorfor er det "normale" i 2016 præcis dét, folk skal indrette sig efter? 

UPDATE:

Nu er vi vel hjemme fra besøg hos mine forældre. Det gik ikke helt som mig og mor havde troet.

Min ene kæreste og jeg tog derhjem til eftermiddagskaffen. Den anden kæreste var fanget i trafik fra arbejde og kom ½-1 time senere. Da min kæreste kom og min mor præsenterede ham for min onkel og tante sad de begge stille et stykke tid inden hun så på min anden kæreste og spurgte om han ikke var det.

Da vi fortalte hvordan det hele hænger sammen var hendes eneste spørgsmål faktisk kun om vi alle tre var kærester, om vi vidste hvem faren var, og om vi alle tre skulle bo sammen, før hun begyndte med de 1000 spørgsmål hun stiller når der er nogen i familien der har en familieforøgelse.

Da vi sad og spiste sad vi bare og hyggesnakkede med min onkel og tante om hvordan det går hos dem og deres side af familien. Eneste kommentar om vores valg under maden var faktisk da min onkel - med et glimt i øjet - sagde at når jeg nu kunne holde ud at bo med to kærester, så måtte jeg vel også kunne holde ud at hjælpe ham med at finde julegaver til dem.