skal vi fortælle det?

Anonym skriver:

Det er vel bare anderledes. Og med jeres ikke gængse familiekonstellation sætter i barnet i en situation med risiko for at blive mobbet eller blive kigget mærkeligt på... børn kan være onde. Så ja at vælge så alternativ en livstil kan have væsentlige konsekvenser for barnet.... 

Man kan også risikere at blive mobbet hvis ens forældre er skilt. Eller man er donorbarn. Eller man er adopteret. Eller man er dværg. Eller er døv. Eller er mulat. Eller man hedder Sisse eller Janus. Eller ens far er på kontanthjælp.

Bare fordi nogle mennesker er snævertsynede og ikke mener at andre mennesker skal have lov at være dem de er og leve som de har lyst til, er det ikke ensbetydende med at man skal begrænse sit liv til en konform ensretning hvor vi alle ligner hinanden.

De er begge to delebørn, så vi har snakket om hvad der skulle ske hvis vi gik fra hinanden, men ikke noget konkret og detaljeret da vi jo håber på at vi bliver sammen.

Jeg synes det er så fint at I vælger at leve som det passer jer bedst, men lige her studser jeg altså.

Jeg kender rigtig mange mennesker som lever i alternative forhold, både homoer, transer og polyer. 

Når der kommer børn ind i billedet, nytter det ikke noget at I ikke har snakket de her ting HELT igennem ned til mindste detalje. Og skrevet dem ned med jeres alle tres underskrifter på.

Cirka halvdelen af alle ægteskaber går i stykker. I mange af de tilfælde opfører ellers fornuftige og ordentlige mennesker sig dybt ondskabsfuldt, egoistisk og irrationelt. I en normal familiekonstellation er der lovgivning og instanser der fortæller én hvordan reglerne er. Det er der ikke i jeres. Derfor har I selv et ansvar for at lave de regler. Så at I "håber" at I bliver sammen, holder altså ikke i retten. 

Jeg fatter ærligt talt ikke at "bonusfar" ikke er overordentligt opsat på at få en fastlagt aftale om hvad der skal ske med hans rolle hvis I ender med at gå fra hinanden efter at han har knyttet sig til barnet. Han har jo ingen rettigheder og I kan i princippet skylle ham ud med badevandet hvis I på et tidspunkt ikke gider have ham i jeres liv længere.

Loa skriver:

Nu har jeg ikke læst hele tråden, så beklager hvis du har svaret på det  

Jeg kommer til at tænke på Silas Holst og hans situation Ved du hvem der er faren/eller vil i vide det? Har i gjort jer tanker om, hvordan det skal fungere fremadrettet? Vil i alle være forældrene eller kun jer to biologiske?

Vi ved hvem der er faren og vi er enige om at alle tre bliver forældre.

Jeg synes det er så fint at I vælger at leve som det passer jer bedst, men lige her studser jeg altså.

Jeg kender rigtig mange mennesker som lever i alternative forhold, både homoer, transer og polyer. 

Når der kommer børn ind i billedet, nytter det ikke noget at I ikke har snakket de her ting HELT igennem ned til mindste detalje. Og skrevet dem ned med jeres alle tres underskrifter på.

Cirka halvdelen af alle ægteskaber går i stykker. I mange af de tilfælde opfører ellers fornuftige og ordentlige mennesker sig dybt ondskabsfuldt, egoistisk og irrationelt. I en normal familiekonstellation er der lovgivning og instanser der fortæller én hvordan reglerne er. Det er der ikke i jeres. Derfor har I selv et ansvar for at lave de regler. Så at I "håber" at I bliver sammen, holder altså ikke i retten. 

Jeg fatter ærligt talt ikke at "bonusfar" ikke er overordentligt opsat på at få en fastlagt aftale om hvad der skal ske med hans rolle hvis I ender med at gå fra hinanden efter at han har knyttet sig til barnet. Han har jo ingen rettigheder og I kan i princippet skylle ham ud med badevandet hvis I på et tidspunkt ikke gider have ham i jeres liv længere.

Vi har også aftalt med min bror og hans kone, at når de alligevel kommer hjem i starten af det nye år, så sætter hun sig - hun er uddannet advokat - ned sammen med os og så laver vi en aftale, så vi alle tre er sikret hvis nu det går galt.

Som hun siger "Better safe than sorry."

Vi er nået frem, med hjælp fra jer, at fortælle dettil min onkel og tante før juleaften.

min tante skal alligevel hjem til mine forældre i morgen, så min mor og jeg er blevet enige om at jeg også kommer, og så fortæller vi det sammen.

Anonym skriver:

Vi har også aftalt med min bror og hans kone, at når de alligevel kommer hjem i starten af det nye år, så sætter hun sig - hun er uddannet advokat - ned sammen med os og så laver vi en aftale, så vi alle tre er sikret hvis nu det går galt.

Som hun siger "Better safe than sorry."

Det lyder rigtig fint. Altså, "bonusfar" kan jo ikke sikres, sådan juridisk. Men det er min erfaring at det alligevel hjælper rigtig meget at have en aftale på skrift, så man kan huske tilbage på dengang man var venner og fornuftige og havde gode intentioner hvis det på et tidspunkt ender galt.

Kattha skriver:

Har altid haft svært ved at forstå og forestille mig de mennesker der har gjort livet surt for dem der gerne vil stikke ud fra samfundets normer og rammer og bare være lykkelige. Hold da op, hvor har børn i blandede ægteskaber, altså raceblandede, haft det hårdt engang i fortiden, og stadig nogle steder i verden. Det var da fuldstændig mærkeligt, særpræget, alternativt, ulækkert at de eksiterede, for deres forældre må da nærmest have været bæster, der ikke kunne styre sine lyster og holde sig til racerenhed... Hvad med børn og teenagere der fandt ud af at deres køns-identitet ikke lige passede ind i de kønsnormer der lige er gældende i samfundet? Og mennesker der fik børn på tværs af religioner? De har godt nok også været udsat for en del i nogle samfund. For ikke at tale om andre slags uvidenhed.. igen mod mennesker der bare vil bruge det ene liv de har på at være lykkelige og elske, både sine nærmeste og sine børn, velvidende om at samfundkonstruktioner er noget flygtigt og skiftende, og ikke nødvendigvis det der skal diktere deres lykke.. Men dejligt der er nogle der ikke lader sig stoppe af holdninger som dine.

Selv den dag i dag er det sgu ikke altid nemt at være  raceblandet eller mor til blandede børn. Man skal desværre stadig høre for det

Til ts

Jeg bor osse sammen med 2 mænd. 

Jeg går så kun i seng med den ene haha

Den anden er min mands bror.

Han har boet hos os i mange år. Så mange år at de yngste af mine børn aldrig har kendt andet.

Min svoger har et navn der for amå Scandinaviske munde kan være lidt svært at sige så mine sønners venner omtaler ham som xxxxxs far nr to både over for deres forældre lærer osv

Min svoger er meget hands on med ungerne og gør rigtig meget med og for dem

Vi har aldrig nogensinde hørt for det nogen steder eller blevet spurgt om vores indbyrdes forhold

Ungerne er heller aldrig blevet mobbet eller lign for det.

Højst lidt "hvor er det cool at du har to fædre"

Børn er sgu ligeglade hvad der foregår i de voksnes soveværelse

Og hvis voksne harr et problem med det har de ikke noget liv. 

Anonym skriver:

Det er vel bare anderledes. Og med jeres ikke gængse familiekonstellation sætter i barnet i en situation med risiko for at blive mobbet eller blive kigget mærkeligt på... børn kan være onde. Så ja at vælge så alternativ en livstil kan have væsentlige konsekvenser for barnet.... 

Så mobbere skal forhindre mennesker i at følge sit hjerte og leve på måder, der er rigtige for os?

Lad os hellere fokusere på at komme mobning til livs, i stedet for at indrette vores liv så mobbere ikke har noget at komme efter. 

Ena skriver:

Så mobbere skal forhindre mennesker i at følge sit hjerte og leve på måder, der er rigtige for os?

Lad os hellere fokusere på at komme mobning til livs, i stedet for at indrette vores liv så mobbere ikke har noget at komme efter. 

Godt sagt!