Sygemeldt - skal jeg bare være hjemme?

Anonym skriver:

Nu er jeg lærer og har ikke mulighed for at flexe min arbejdstid. Derfor har jeg fået en fuldtidssygemelding. Dette på trods af, at jeg egentlig ønskede en deltid. Min læge vurderede at jeg skulle sygemeldes fuld tid.

Jeg mener, at det helt afgørende må være, hvorfor man er sygemeldt. Skyldes det den psykiske belastning i lærerjobbet, så forstår jeg godt, man er i stand til og måske ligefrem har godt af at lade op ved fx at tage med ungerne i biffen - den "energi", man lægger i det, kunne ikke "veksles" til to eller seks timers undervisning. Skyldes det udelukkende fysiske gener, så ville jeg have sværere ved at forstå, at man godt kan bevæge sig ud og gå i bio nogle timer, men ikke kan være på arbejde, evt. færre timer end normalt. 

Jeg forstår så heller ikke, at du ikke kan deltidssygemeldes og få et reduceret skema, når du nu selv ønskede det. Det har jeg oplevet masser af lærere få. Og mht. fleks, så ville en fleksibel leder da kunne dispensere fra tilstedeværelsestiden og lade dig forberede dig hjemme, så du kun skulle møde på skolen til undervisning og dette i begrænset omfang. Hvorfor vurderer lægen anderledes end du selv? 

Jeg håber, du har kyndige folk "ind over", så du ikke, her i din prøvetid, risikerer at indgå aftaler, som kan spænde ben for dig i forhold til din videre ansættelse. 

Muhmi skriver:

Så fordi man er syg så stopper livet?
En biftur kan jo ikke sidestilles med en arbejdsdag, så synes den sammenligning er lidt "tosset", om man vil.. Hendes børn skal jo heller ikke "straffes" fordi mor er syg. Hvis hun har det ok den dag, så er det, i hvert fald i mine øjne, helt ok at tage en tur i biffen..
Hvad nu hvis hun gik til svømning for at tage smerter, eller opretholde muskulatur? Ville det så også være for meget? En god psyke er, i mine øjne, ligeså vigtig som en sund krop og især hvis man render rundt derhjemme resten af ens graviditet og bare keeeeder sig, hvilket man jo hurtigt kommer til.

Du lægger vist en hel del ord i min mund

Mor og meget mere skriver:

Jeg mener, at det helt afgørende må være, hvorfor man er sygemeldt. Skyldes det den psykiske belastning i lærerjobbet, så forstår jeg godt, man er i stand til og måske ligefrem har godt af at lade op ved fx at tage med ungerne i biffen - den "energi", man lægger i det, kunne ikke "veksles" til to eller seks timers undervisning. Skyldes det udelukkende fysiske gener, så ville jeg have sværere ved at forstå, at man godt kan bevæge sig ud og gå i bio nogle timer, men ikke kan være på arbejde, evt. færre timer end normalt. 

Jeg forstår så heller ikke, at du ikke kan deltidssygemeldes og få et reduceret skema, når du nu selv ønskede det. Det har jeg oplevet masser af lærere få. Og mht. fleks, så ville en fleksibel leder da kunne dispensere fra tilstedeværelsestiden og lade dig forberede dig hjemme, så du kun skulle møde på skolen til undervisning og dette i begrænset omfang. Hvorfor vurderer lægen anderledes end du selv? 

Jeg håber, du har kyndige folk "ind over", så du ikke, her i din prøvetid, risikerer at indgå aftaler, som kan spænde ben for dig i forhold til din videre ansættelse. 

Lægen vurderede at jeg i en 14 dages periode skulle være fuldtidssygemeldt for lige at komme helt ned og kunne mærke efter hvordan kroppen reagerer på det hele. Hun mente ikke at effekten af deltid var god nok. Min leder har været fuld af forståelse og inden sygemelding havde jeg fået dispensation for tilstedeværelestiden. Det var bare ikke nok Jeg håber selv at kunne komme tilbage i 3-4 timer dagligt, men nu må vi se hvad skolen siger til det og om min krop vil være med!

Jeg har tænkt meget over min fremtid i forhold til betydningen af sygemeldinger, både økonomisk og karrieremæssigt, men som min situation er lige nu, har jeg bare ingen alternativer - jeg er virkelig skidt og kan bare ikke mere

EBK skriver:

Du lægger vist en hel del ord i min mund

Det synes jeg nu ellers ikke jeg gør?? 

Jeg stiller bare en masse spørgsmål til dine holdninger omkring det at være SYG og så være for syg til arbejde.

Muhmi skriver:

Så fordi man er syg så stopper livet?
En biftur kan jo ikke sidestilles med en arbejdsdag, så synes den sammenligning er lidt "tosset", om man vil.. Hendes børn skal jo heller ikke "straffes" fordi mor er syg. Hvis hun har det ok den dag, så er det, i hvert fald i mine øjne, helt ok at tage en tur i biffen..
Hvad nu hvis hun gik til svømning for at tage smerter, eller opretholde muskulatur? Ville det så også være for meget? En god psyke er, i mine øjne, ligeså vigtig som en sund krop og især hvis man render rundt derhjemme resten af ens graviditet og bare keeeeder sig, hvilket man jo hurtigt kommer til.

Ens børn BLIVER jo "straffet", når man er syg. Det kan ikke undgås, at det også har konsekvenser for dem, og så er der i dette tilfælde det lykkelige at sige, at det er en midlertidig og ikke en kronisk tilstand. 

Jeg er meget enig med Line4 i, at man skal være uendeligt varsom, om det så er fair eller ej, når man som sygemeldt lærer bevæger sig ud på gaden. Det hjælper jo ikke den lærer, hvis ledelse får henvendelser fra uforstående forældre, og som der hviskes om blandt forældrene, at det ikke er rimeligt. Et ry som ustabil er det sidste, man ønsker sig - og personligt ville jeg ikke løbe den risiko, belært af bitter erfaring fra kolleger, der har stået i lignende situationer. 

Anonym skriver:

Lægen vurderede at jeg i en 14 dages periode skulle være fuldtidssygemeldt for lige at komme helt ned og kunne mærke efter hvordan kroppen reagerer på det hele. Hun mente ikke at effekten af deltid var god nok. Min leder har været fuld af forståelse og inden sygemelding havde jeg fået dispensation for tilstedeværelestiden. Det var bare ikke nok Jeg håber selv at kunne komme tilbage i 3-4 timer dagligt, men nu må vi se hvad skolen siger til det og om min krop vil være med!

Jeg har tænkt meget over min fremtid i forhold til betydningen af sygemeldinger, både økonomisk og karrieremæssigt, men som min situation er lige nu, har jeg bare ingen alternativer - jeg er virkelig skidt og kan bare ikke mere

14 dage er et fint udgangspunkt i mine øjne. Jeg havde nok fået indtryk af, at der var tale om længere tid. Jeg håber, du kan få en god aftale om gradvis tilbagevending, når du bliver klar til dét. 

Mor og meget mere skriver:

Ens børn BLIVER jo "straffet", når man er syg. Det kan ikke undgås, at det også har konsekvenser for dem, og så er der i dette tilfælde det lykkelige at sige, at det er en midlertidig og ikke en kronisk tilstand. 

Jeg er meget enig med Line4 i, at man skal være uendeligt varsom, om det så er fair eller ej, når man som sygemeldt lærer bevæger sig ud på gaden. Det hjælper jo ikke den lærer, hvis ledelse får henvendelser fra uforstående forældre, og som der hviskes om blandt forældrene, at det ikke er rimeligt. Et ry som ustabil er det sidste, man ønsker sig - og personligt ville jeg ikke løbe den risiko, belært af bitter erfaring fra kolleger, der har stået i lignende situationer. 

Synes jo heller ikke man skal føjte rundt til højre og venstre og faktisk ikke slappe af, som man jo bør gøre i sin sygdoms periode, slet ikke Men jeg kan ikke se hvad en enkelt biftur kan skade og slet ikke i efterårsferien, der er hun jo reelt set ikke sygemeldt, der har hun jo ferie, ligesom skolebørnene

Muhmi skriver:

Det synes jeg nu ellers ikke jeg gør?? 

Jeg stiller bare en masse spørgsmål til dine holdninger omkring det at være SYG og så være for syg til arbejde.

Det virkede bestemt ikke sådan.

Nu er det jo nu en gang sådan, at når enten mor eller far er syg, så kommer det til at påvirke børnene. Det er super synd og ærgeligt, ja. Men der er jo ikke tale om, at mor er syg for evigt. Hvis man er syg på grund af sin graviditet, og ikke er i stand til at varetage sit arbejde overhovedet, så mener jeg virkelig ikke at man er rask nok til at tage i biografen.

Der er vel en far som sagtens kan tage ungerne med?

jeg synes bestemt heller ikke, at det kan sidestilles med f.eks. Bækkenløsning og svømning, som jo kan afhjælpe symptomerne eller give lindring.

Muhmi skriver:

Synes jo heller ikke man skal føjte rundt til højre og venstre og faktisk ikke slappe af, som man jo bør gøre i sin sygdoms periode, slet ikke Men jeg kan ikke se hvad en enkelt biftur kan skade og slet ikke i efterårsferien, der er hun jo reelt set ikke sygemeldt, der har hun jo ferie, ligesom skolebørnene

Nej, så skal hun raskmelde sig, hvis hun vil holde ferie, og så sygemelde sig når hun er færdig med at holde ferie.

Anonym skriver:

Lægen vurderede at jeg i en 14 dages periode skulle være fuldtidssygemeldt for lige at komme helt ned og kunne mærke efter hvordan kroppen reagerer på det hele. Hun mente ikke at effekten af deltid var god nok. Min leder har været fuld af forståelse og inden sygemelding havde jeg fået dispensation for tilstedeværelestiden. Det var bare ikke nok Jeg håber selv at kunne komme tilbage i 3-4 timer dagligt, men nu må vi se hvad skolen siger til det og om min krop vil være med!

Jeg har tænkt meget over min fremtid i forhold til betydningen af sygemeldinger, både økonomisk og karrieremæssigt, men som min situation er lige nu, har jeg bare ingen alternativer - jeg er virkelig skidt og kan bare ikke mere

Når du har det så skidt og bare ikke kan mere, var det så ikke en bedre ide at lave bio hjemme i stuen med en god film? Lav popcorn, køb bland selv slik, hvis der er en tiger butik i nærheden, og din kæreste kan smutte forbi er der sådan en lille bord bland selv slik dims, man kan fylde op. 

Så skal du ikke overbelastes, være nervøs for at møde nogle kolleger eller forældre og jeg er sikker på ungerne også ville synes det var hyggeligt! 

Jeg er selv sygemeldt med graviditetsgener på 9 uge og det går så meget ud over vores datter og det er røvsygt og slet ikke fair! Og på ingen måde fedt, at gå rundt med dårlig samvittighed hver dag over man ikke slår til spm mor. Men det er altså et vilkår lige nu, selvom jeg synes det er rædselsfuldt! 

Rigtig god bedring. 

Kram