Sygemeldt - skal jeg bare være hjemme?

Selvfølgelig må du da tage i biffen med dine børn her i efterårsferien, hvis dine kollegaer er så små borgerlige, at de ikke kan unde dig, at du opper  dig et par dage i ferien for dine børn, så skal de dælme da til at finde sig en hobby.

Alle normale voksne mennesker ved da godt, at man ikke bliver sygemeldt for sjov. 

Og har man børn, hvor de ydermere har  ferie, så skal de da bestemt ikke  "lide" under forældrenes sygemelding, forstået på den måde, at selvfølgelig skal man da kunne tage ud en eller to gange i ugen

Abracadabra skriver:

Der var en anden tråd for kort tid siden, hvor en nyuddannet lærer havde det svært i sin nye ansættelse, som var siden 1/8 - nogenlunde det sammen tidspunkt, hun var blevet gravid,  OG hun vidste, at hun var dårlig til at være gravid.

Hvis sådan en lærer melder sig syg, skal hun nok ikke rende i biffen eller i Zoo, tænker jeg. Jeg ville i hvert fald som forælder blive lidt gnaven, hvis mit barns skolegang sejlede, fordi den nye nærmest ukendte lærer prioriterede bif/Zoo/fætter BR over sit nye arbejde. 

Den gang jeg var skolebarn, var min mor i øvrigt meget striks: Hvis man var for syg til skole, var man også for syg til legeaftaler mm.

Jeg har det på samme måde i forhold til mine børn. Altså er de syge, så bliver de hjemme. I min situation er det bare noget andet, hvis jeg skal have det så skidt resten af graviditeten. Men har i dag måttet erkende, at jeg ikke kommer nogen vejene med ungerne i ferien. De bliver passet et par dage og de dage, hvor jeg selv har dem, må blive på sofaen.

Soonmom skriver:

Jeg synes det lyder som et meget tyndt grundlag du er sygemeldt på. 

Jeg døjer med for lavt blodtryk og har været ved at besvime mange gange,  alligevel er jeg da nødt til at tage mig af min søn som jeg er på barsel,  der kan jeg jo ligesom ikke sygemelde mig,  det samme ville gælde hvis jeg havde et job.  Synes godt nok der er mange der sygemelder sig lige så snart der har vist sig to streger. 

Og hvis du overvejer at tage i biffen med ungerne osv.  Var det måske bedre og droppe det og overveje at komme tilbage på jobbet i stedet for. 

Det er helt fair, at du tænker sådan. Vi er forskellige og kan klare forskelligt pres. Min krop siger fra og min psyke ender ligedan, hvis ikke jeg lytter til min krop. Jeg har tabt mig 4 kg nu og føler mig energiforladt. Kan ikke rigtig noget. Ønskede at komme i biffen med ungerne, 'en har måttet sande, at min krop siger fra - sådan er livet! Min læge har sygemeldt mig og tænker at hun har styr på hvad hun laver - specielt, når det ikke var det jeg bad om.

EnGodMor skriver:

Selvfølgelig må du da tage i biffen med dine børn her i efterårsferien, hvis dine kollegaer er så små borgerlige, at de ikke kan unde dig, at du opper  dig et par dage i ferien for dine børn, så skal de dælme da til at finde sig en hobby.

Alle normale voksne mennesker ved da godt, at man ikke bliver sygemeldt for sjov. 

Og har man børn, hvor de ydermere har  ferie, så skal de da bestemt ikke  "lide" under forældrenes sygemelding, forstået på den måde, at selvfølgelig skal man da kunne tage ud en eller to gange i ugen

Jeg ved ikke lige, hvad småborgerlighed har med sagen at gøre, men jeg synes virkelig, det er uheldigt at give dårlige råd, når det omhandler andres ansættelsesforhold. Som lærer, og i særdeleshed som nyansat lærer, skal man virkelig træde varsomt. Det er ikke kollegerne, der ud fra min erfaring er nøjeregnende og går i små sko - men forældrene, der møder deres barns sygemeldte lærer i bio, VIL ikke nødvendigvis have den store forståelse. Og får man en forældregruppe på nakken, bliver det en kæmpe stressfaktor fremadrettet - "Tør jeg tage barns første sygedag, eller vil de røre på sig igen?" - "Bare, bare, bare jeg ikke får influenza nu!" - osv. osv. Nogle forældre klager til ledelsen for et godt ord, og om så lederen er nok så reel, så er det altså ikke nogen fornøjelse at have en ansat, hvis forældregruppe er skeptisk og fordømmende. Vi skal jo samarbejde med forældrene i flere år.

Det er let nok at sige, at det ikke bør være et problem. Men det kan det altså meget let gå hen og blive. Jeg har flere af den slags historier fra mine 20 år i faget, end du drømmer om - og de er langt fra endt godt allesammen. Jeg arbejder delvist i fagforeningen og kender derfra eksempler på sager, der begyndte med forældreklager over småting og endte med, at den pågældende lærer "tilfældigvis" røg i næste fyringsrunde.

Derfor mener jeg, det er uendeligt uhensigtsmæssigt at rådgive TS ud fra en uretfærdighedsfølelse og foregive, at det ikke er noget problem. Ydermere, så er der næppe konsensus om, at man ikke bliver sygemeldt "for sjov" - masser af mennesker mener, at det er for let at få en sygemelding.

Endelig, så synes jeg, det er ganske naturligt, at ens børn mærker til, man er syg. De vil da i sagens natur påvirkes af, at mor eller far ikke er på toppen, og opfatter man det som synd og uretfærdigt, så har man endnu en stressfaktor i form af dårlig samvittighed. Jep, det er træls, at man ikke kan holde fri fra sygdom og give sine børn alt, hvad de plejer at "få" og burde have, men det er jo så de vilkår, der er her og nu. Dette skriver jeg som sclerosesyg, som i perioder ikke har kunnet være der for mine børn som "normalt" - det koster på familiekontoen, men børnene overlever. 

Jeg kan se at du allerede har svaret at du nok ender på sofaen i ferien.

Jeg forstår dig så godt. Min 3. graviditet var også et mareridt, var SÅ dårlig indtil 3-4 måneder. Så blev det gradvist bedre, men den var godt nok meget meget hårdere end de andre, og man har det så dårligt i forhold til de store børn. Jeg håber du får det bedre i løbet af graviditeten, det er jo for de flestes vedkommende overstået ved 3-4måneder.

Jeg ville nok også have holdt mig på sofaen, og så sendt far afsted. Og så bagt boller derhjemme. Uanset hvad man må og ikke må, så som de andre skriver: du risikerer at der er nogen der synes en helt masse. Det er de færreste der forstår hvor syg man faktisk kan blive, og du kan nemt få problemer hvis nogen (undskyld mit franske) får ondt i røven over en biograftur..

Anonym skriver:

Det er helt fair, at du tænker sådan. Vi er forskellige og kan klare forskelligt pres. Min krop siger fra og min psyke ender ligedan, hvis ikke jeg lytter til min krop. Jeg har tabt mig 4 kg nu og føler mig energiforladt. Kan ikke rigtig noget. Ønskede at komme i biffen med ungerne, 'en har måttet sande, at min krop siger fra - sådan er livet! Min læge har sygemeldt mig og tænker at hun har styr på hvad hun laver - specielt, når det ikke var det jeg bad om.

Du skal passe på dig selv og gøre som din  krop beder om!

og som skrevet tidligere er jeg sikker på at de vil sætte pris på en "biftur" i stuen gør det hyggeligt, pop popcorn i en gryde, snup dyner, puder og tæpper med i stuen evt også madrasser og hyg max. Er helt sikker på de vil kunne forstå at det er det mor kan holde til lige nu  

rigtig god bedring, håber snart det lysner for dig

tarkoflen skriver:

Du skal passe på dig selv og gøre som din  krop beder om!

og som skrevet tidligere er jeg sikker på at de vil sætte pris på en "biftur" i stuen gør det hyggeligt, pop popcorn i en gryde, snup dyner, puder og tæpper med i stuen evt også madrasser og hyg max. Er helt sikker på de vil kunne forstå at det er det mor kan holde til lige nu  

rigtig god bedring, håber snart det lysner for dig

Jeg tænker, at det er en rigtig god ide og noget, som jeg bestemt vil benytte mig af. Må lægge skyldfølelsen til side - både overfor mine børn og jobbet. Ellers bliver jeg skør.

Anonym skriver:

Jeg tænker, at det er en rigtig god ide og noget, som jeg bestemt vil benytte mig af. Må lægge skyldfølelsen til side - både overfor mine børn og jobbet. Ellers bliver jeg skør.

Jeg har stadig den dårlige samvittighed både overfor job og overfor vores datter og jeg har været sygemeldt i 10 uger håber snart jeg kan komme på job igen og komme af med alt den dårlige samvittighed. 

Jeg er dog ret sikker på at vores datter ikke kommer til at kunne huske det. Min mor arboterde da jeg var 5 år gammel, og husker intet om at hun var rigtig ked af det i en periode. Så satser på at en 3,5 årig ikke husker at det var hårdt. 

lineog4 skriver:

det er juridisk ikke helt korrekt, og en chef kan stille spørgsmålstegn ved din sygemelding og det kan føre til fyring. Hvis du er sygemeldt med dårlig ryg må du fx ikke fortsætte fodboldtræningen. Du må heller ikke melde dig syg fra en arbejdsdag 8-16 pga diarré og kl 12 når alt er godt, så gå på restaurant, så skal du faktisk melde dig rask og gå på arbejde.

Så nej du må ikke alt det du plejer og du kan risikere en fyring

Nej men det KAN man jo heller ikke når man er syg, så det giver vel sig selv? Mit svar var også til dem der skrev at de blev harme når folk sygemeldt med stress ikke må gå i biffen .. 

Nu er jeg lærer og har ikke mulighed for at flexe min arbejdstid. Derfor har jeg fået en fuldtidssygemelding. Dette på trods af, at jeg egentlig ønskede en deltid. Min læge vurderede at jeg skulle sygemeldes fuld tid.

Hvis din læge ligefrem mener det ikke er nok med en deltids sygemelding, så skulle man jo også mene at det var så voldsomt at du netop ikke kunne rende rundt og lave alle de hyggelige ting. Også mht dig selv og din krop - har den rent faktisk godt af at du er ude og er aktiv?

Selvfølgelig er det trist for dine børn, men hvis man bliver sygemeldt kan man jo ikke bare tilsidesætte ens grund til sygdom fordi ungerne synes det er kedeligt at man ligger på sofaen.

Så må manden være lidt ekstra på i graviditeten, du vender jo tilbage igen på fuldt kraft når du har født tænker jeg.