Nu vil jeg godt lige have lov til, at slå noget fast: det her handler ikke om, at drengene SKAL lege med vores datter hvis de ikke har lyst. Det handler heller ikke om, om de 3 drenge har brug for "pauser" undervejs. Det handler ikke om et totalforbud mod ipads. Det handler om, at de sidder med dem HELE TIDEN! Det er altså 3 drenge i tæt familie, så vil mene jeg kender dem bedre end andre brugere herinde
Hvis de ikke vil lege med vores datter, så fred være med det, så kan de lege hver for sig, men rammerne og mulighederne for, at de kan lege på tværs bør, efter min mening, være til stede. Det er den ikke ved konstant brug af iPads.
Har de brug for pauser, så er der masser af muligheder for det. Vi har en hel 1. sal som der børneområde under fødselsdagen. Der er en stor stue og to værelser hvor man kan gå ind og lukke døren. De kan også gå udenfor.
Jeg vil ikke forbyde dem at tage iPads med - det er derfor heller ikke sikkert, at et slukket wifi hjælper en dyt, men vi prøver det i hvert fald af. Som sagt: det er HVER ENESTE gang de er nogle steder og vi føler ligeså godt de kunne blive hjemme. Vi har inviteret dem fordi vi rent faktisk har lyst til at være sammen med dem.
Anmeld
Citér