Mor og meget mere skriver:
Jeg stemmer EL, efter at SF skuffede mig fælt, da de sad i regering og sammen med S blev de rene marionetdukker for R. Jeg er ikke enig med EL i alt, men jeg synes, det er vigtigt at have et parti, der trækker i den retning.
Jeg kunne aldrig ekskludere nogen eller vige uden om potentielle venskaber, fordi de stemte DF. Folk er andet og mere end deres kryds på valgdagen, og jeg kender fx personligt en DF'er, der er Venligbo ud fra synspunktet om, at hun ikke er tilfreds med antallet af herboende flygtninge og indvandrere, men hun vil hjertensgerne gøre en forskel for dem, der nu engang er her. På samme måde som jeg jævnligt, trods mine ræverøde holdninger, støtter op om multinationale firmaer ved at købe deres produkter. Faktisk er det, jeg har det allersværest med, grøftegravning og manglende dialog mellem folk med indbyrdes modsatrettede politiske holdninger.
Det er i mine øjne forløsende at læse, at Johanne Schmidt og Inger Støjberg opfatter sig selv som gode venner og har respekt for hinandens vidt forskellige ståsteder - ligesom da Fremskridtparti-politikeren Kirsten Jacobsen og SF'eren Lilli Gyldenkilde var nære veninder. Selv har jeg stor respekt for Birte Rønn Hornbech, som om nogen har formået at få mig til at forstå, hvad det er ved liberalisme, der virker så smukt på mange.
Og så har skæbnens ironi villet, at min snart 19-årige søn - opvokset med ræverøde værdier - har meldt sig ind i DF. Først tog vi det som et teenageoprør, men efterhånden som vi har haft mange - utallige! - diskussioner, hvor sønnen virkelig har argumenteret og dæleme også oplyst os - og ikke mindst i takt med, at vi faktisk begyndte at LYTTE til ham - er jeg blevet klogere og har sænket paraderne lidt.
Dialog og respekt for, at verden opfattes forskelligt af folk, er i mine øjne nogle af de væsentligste værdier overhovedet. Og min grænse går ved racisme - men skulle jeg støde på en rendyrket racist, ville jeg om ikke opfatte det som begyndelsen på et smukt venskab, så i hvert fald søge dialogen og forsøge at forstå hans i mine øjne frastødende og uforståelige holdninger. Det er den eneste måde, jeg kan forestille mig, at han også ville lytte til mig på.
Jeg kan godt almindeligvis omgås med en DF'er, men det er ikke nogen, jeg har lyst til at ses med i privaten. Måske fordi jeg altid har været i meget røde og socialistiske miljøer, men der er nogle steder hvor jeg ikke går på kompromis omkring værdier og menneskesyn og der spiller DF for eksempel ind. Men måske er det også bare fordi at jeg er ret ekstrem i den anden ende. Måske er det også en fejltagelse begået af mig, men jeg har svært ved at sætte mig ind i hvad jeg skulle med folk der støtter højrefløjs nationalisme og hvad de skulle med mig. Hvad der også undrer mig er - specielt ved sådan én som din veninde - at de ikke stemmer noget andet, hvis det virkelig er det, de føler? Et andet mindre ekstremt blåt parti eller eventuelt endda social demokraterne, som også har skruet op for flygtninge politikken i den hårdere ende - hvorfor vælge noget så ekstremt og åbenlyst fremmedhadsk som DF, når der er så mange andre, der deler nogenlunde den samme optik mere eller mindre, men som hvis parti ikke er blevet fanget i den ene racistiske udtalelse efter den anden? Jeg tror desværre godt at de fleste mennesker ved, at hvis man stemmer DF så er det sgu ikke fordi man elsker gamle mennesker og dyr. Men at DF synes dyrevelfærd er vigtigere end mennesker på flugt fra krig, det fortæller måske lidt også om hvor de i virkeligheden står. DF er for mig intet andet end fodring af den indre svinehund, desværre.
Og der har jeg respekt for at du har det på den måde, fordi rendyrkede racister er nogle, som jeg har givet op på, simpelthen fordi at tale fornuft til dem er som at slå i en dyne. Her passer ordsproget "you can wrestle with a pig, you'll both get dirty but the pig will enjoy it" meget godt, hvis folk virkelig er kommet så langt ud i forhold til racisme, så tror jeg ikke jeg kan redde dem eller omvende dem, det tror jeg der skal nogle højere kræfter til, desværre. I nogle situationer er der ingen hjælp at hente og der er tusinde andre ting jeg hellere vil bruge min tid på, end at sidde og tale fornuft til én, der tydeligvis ikke besidder det særligt meget. At tro at man kan komme i en fornuftig dialog med en skrap racist er måske at overvurdere sådanne mennesker en smule, jeg har prøvet engang, men jeg gør det ikke mere.
