loop skriver:
Jeg har altid syntes at man skulle vende den anden kind til. Det er loven der er galt afmarcheret, og hvis ingen går imod så forbliver det jo sådan. hvorfor har vi overhovedet tilladt det at blive sådan, at vi skal anmelde hinanden? Jeg begriber det ikke. Men mange er jo hoppet med på den. Det må være noget med, at man føler sig bedre end andre og derfor skal de andre sættes på plads. -Ellers kan jeg ikke se hvorfor man gør det.
Jeg synes det er forkert at melde hinanden. Man skal ikke blande sig i andres ting.
Gøre sit eget bedste, i stedet for at gå op i hvad andre gør.
Derudover er der jo ingen der kan sige sig fri for aldrig at gøre noget forkert.
Og hvis politikkerne kan få folket til at gå imod hinanden, jamen så går befolkningen jo ikke efter politikkerne.
Jeg så engang et program på tv, hvor de opsatte nogle eksempler lignende trådstarters. Disse eksempler skulle et udvalg af politikkere forholde sig til, hvorvidt de ville anmelde eller ej. De ville ikke anmelde. Og som det altid sker i den type programmer sagde politikkerne "vi skal vidst have kigget på loven igen", men det er så vidt jeg ved endnu ikke sket.
I stedet strammes grebet mere og mere om ældre og syge og andre svage. Hvorfor? Jeg tror det er fordi de ikke kan gøre modstand. De der placerer deres penge i skattely, som er dem vi virkelig burde gå efter. De kan gøre stor modstand, for de har midlerne til det.
Tænk hvis alle de store firmaer der ikke betaler skat i DK fik pligt til at gøre det? Så tror jeg vi havde meget mere velfærd nu og fremover.
Alt det her med skattely er jo også i gang med at blive afsløret, der er vidst lang vej endnu, men staten lader ikke bare den ligge.
Jeg vil til enhver tid blande mig i andres ting, hvis jeg hører om at de begår socialt bedrageri. Jeg og mange andre betaler skat, og de penge skal fordeles til dem der er berettiget til det. Når man reelt er enlig, så er man berettiget, men lever man i et ægteskabslignende forhold hvor kæresten bidrager til husholdningen, så er man ikke enlig mere. Synes selvfølgelig at TS skulle tage en snak med sin ex først, hvor hun fortæller om sin bekymring, og hvis han/hun ikke vil gøre noget ved det, jamen så er en anmeldelse på sin plads.
Jeg kan høre at vi to står helt forskellige steder på det her, og det er også ok. Jeg tolerer ikke socialt bedrageri, og ser ingen gråzoner, folk der får ydelserne, kender også reglerne.