Det kan godt være at den sidste strofe i sangen fortæller om et andet budskab, men måden de forskellige etniske minoriteter er stillet op på emmer af nogle meget skadelige og racistiske synspunkter. Det er dejligt at sige at sangen ikke er racistisk fordi aller sidst i alle de racistiske udtalelser er der et budskab om ikke at være racistisk, er både for mig komplet ironisk og et typisk eksempel på hvordan vi hvide mennesker er. Vi tror vi kan udføre racistiske handlinger, sige racistiske ting og opretholde racistiske stereotyper men så længe vi lige topper den med "men jeg er altså ikke racist", så er det hele automatisk reddet og i orden. Den holder ikke og det gør den heller ikke i den her sang.
For mig er det heller ikke den rigtigte måde at lære børn om racisme på. Der er så mange uskadelige metoder man ellers kan bruge for at lære børn om racisme, men en sang der har den ene racistiske strofe efter den anden er ikke vejen.
Derudover vil jeg godt sige, at det er ekstremt vigtigt at anderkende folks race. "Farveblindhed" er bare en slags kamufleret form for racisme, for hvis du ikke ser og anerkender folks race og etnicitet, så gør du dig også blind overfor racisme. Der er ikke noget galt i at omtale en sort person som sort eller en brun person som brun. Derimod er der faktisk vigtigt at man gør det, da der ER forskelle på os i forhold til hvordan vi bliver behandlet i samfundet og hvis man vælger at ignorere race på den måde, vælger man også på en måde automatisk at være mindre i stand til at se de forskelle vi bliver udsat for. Ja, race bør ikke være et problem i verden - men det ER det og det er vi også nødt til at erkende.
At anderkende folk for den race de er og den hudfarve de har er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Bare fordi man personligt ikke "ser race" eller vil definere folk som den etnicitet de nu hører til, betyder det ikke, at verden heller ikke gør. At se folk for den race de er giver også mulighed for at se de uligheder der er imellem os. At sige "jeg er hvid og du er sort og derfor er der selvfølgelig en forskel på hvordan vi bliver behandlet i samfundet og jeg har nogle specifikke goder i forhold til dig, fordi jeg er hvid" er noget der er nødvendigt. Det er vigtigt at være bevidst om der visse privilegium man er blevet foræret ved at være født hvid. Nu vil jeg også godt sige at det betyder ikke at man ikke også kan være arbejdsløs, undertrykt i en vis kontekst etc. - men det er ikke fordi man er hvid.
Jeg har ikke analyseret hele sangen, men for mig at ignorere de meget stærke racistiske ting som sangen indeholder blot fordi der lige er et vers til sidst som siger "hov hov, ingen racisme" er næsten grinagtigt.
Derudover ville det selvfølgelig også være skønt hvis tingene hang sammen som det sidste vers fortæller om, men igen, det gør de ikke og det er vi også nødt til at handle udfra.
Bare fordi man lige kan slynge en anti racistisk udtalelse ud oveni noget meget resterende meget racistisk, gør ikke noget mindre racistisk. Og her snakker jeg ikke kun om neger-ordet, men også kineseren og indianeren som også begge 2 er blevet undertrykt og stadig er det. Og nej, stereotyper handler selvfølgelig ikke kun om race, men fact er, at NÅR de gør det, se er de i 99 % tilfælde baseret på et racistisk billede af den bestemte race eller etnicitet. Racistiske stereotyper er med til at opretholde et billede af, at folk af etniske minoriteter er eller ser ud på en bestemt måde og det er skadeligt for folk der er af den visse etnicitet. Og nu vil nogle måske være uenig, men stereotyper om racer er altid racistiske fordi de - sjovt nok - er opbygget på nogle racistiske "kendetegn" eller ideer.
Når jeg læser det du skriver, fortæller en lille stemme mig jeg burde give dig ret, men så kommer virkelighedens stemme og siger her er den "rigtige" teori men den passer som teori ofte ikke gør med praksis.
Der er mange ting i det du skrive som jeg kunne tage fat i, men da min egen store kæphest er "de brune" vil jeg starte her. Jeg mangler en definition af "de brune" som race. Involverer de fx tyrkere, for hvis de gør så er de som race jo som grækere fx. Min egen mand et italiener og er lige så brun som en tyrker, et par dage i solen kunne han såmænd også gå for en del af befolkningen i Marokko (hvor de selv opdeler mellem to og der findes og har fundet enorm undertrykkelse sted), er han så brun? Eller tilhører den europæiske race? Her er det absurd at tale race for der er ikke forskel på tyrkerne, italieneren, grækeren, den ikke ariske tysker mm. Men alligevel er der en stor forskel på den måde det enkelte menneske bliver mødt i det danske samfund ergo det er ikke race der her er på spil, men kultur, religion, nationalitet.
Er brune også inderen, eller er der her endnu en race vi bare ikke har fundet en farve for? Hvad med pakistanerne som for en stor del er muslimer, men udseendet minder om en inder - hvilken farve/race kasse putter vi dem i?
Jeg er helt enig med dig i, vi siddende her i DK som "hvide" mener nogle mennesker er mere værd end andre, men er ikke enig med dig i det handler om hudfarve. Skulle et adopteret barn fra Etopien, et barn det blev adopteret af hr og fru Jensen i Hillerød være offer for et terror angreb, vil han tælle med på linie med en "hvid" også selvom han er "sort" - en dansker vil være offer. Hvis derimod en etiopier dør i et angreb i Etopien er det ikke halvt så slemt, og vi vil ikke græde over ham som vi ville for det adopterede etiopiske barn - ergo igen det handler ikke om hudfarve men om kultur og nationalitet.
Det er så rigtigt det er lettere at udpege marokkaneren hvis denne er brun i huden, brune øjne og sort hud, det ville være meget mere besværligt hvis han var lyserød, blå øjne og lyst hår. Men ikke desto mindre bliver Muhammed med det lyse hårdt den lyse hud oftere afvist en Bo med det samme i fx en jobsøgning. En lille historie fra virkeligheden: min mand søgte en gang et job i en lille el virksomhed, han nåede dårligt at sige ansøge før de sagde: nej det job er allerede besat. Han hang så lidt ud og de endte med at tale sammen, de kom ind på hvor han kom fra og da han sagde Italien, trak de i land jobbet var ikke besat og de ville gerne have en samtale med ham (han takkede dog pænt nej da han ikke ville arbejde sådan et sted), ergo racismen, forskelsbehandlingen handlede ikke om race, om hans hudfarve men om hvor han kom fra (og jeg vil tro om islam kontra kristendom).
efter terror angrebet i Belgien, fandt der en del flere angreb sted. En del forsøgte at sætte fokus på det, hvorfor talte man ikke om bomben i Iran fx. Nu skulle vi så alle være politiske "rigtige" så vi fandt et angreb uden for Europa vi kunne fordømme og valget faldt på er angreb i påsken i Pakistan, og hvem var det de døde, for størstedelen kristne - fordi de muslimer vil de kristne det ondt, det passede ind i stereotypen ikke om brune men om muslimer. For mig er det lige så "skadeligt" at ville fastholde tanken om rascisme i dagens Danmark handler om race, for det gør den ikke det handler (desværre) om kultur og religion. Raceopdelingen (og her taler jeg dk ikke USA fx) er for nu i hvertfald rimelig død, en historisk anekdote. Vi er bange for de "fremmede" og de kommer i alle farver og alle faconer, ligheden mellem de fremmede er de kommer en anden kultur og for de fleste også en anden religion. Vi er også bange for østeuropæer som i race tanken jo er af den europæiske stamme, men de fremmede, de kommer med en anden kultur den der var de forfærdelige mærkelige kommunistisk undertrykkede lande, og derfor ikke tænker som "os".
Nå nu har jeg ikke tid til at skrive om stereotyper :-) arbejdsdagen begynder, hvor jeg skal være sammen med 27 af anden race og lm hvem der findes utallige stereotyper, nemlig 24 grøndlandske elever og deres 3 lærere. Og de tilhører inuitracen, de kan gå for en koreaner. Og alligevel mødes de af fordomme og stereotyper om netop grønlændere og ikke om inuitter - og ved heller ikke om de så skal have en farve, jeg ville kalde dem brune