Ved ikk hva jeg skal tænke .. En smule bekymret

Anonym skriver:

3-4 gange er da også et par gange om ugen. Er sådanset ligeglad med jeres modargumenter. I siger jeres mening og jeg siger min og fortæller hvordan det forholder sig. 

Hvis du er ligeglad med vores modargumenter, forstår jeg ikke, hvorfor du overhovedet oprettede debatten. For at blive klappet på ryggen? Det er da fuldstændig ulogisk.

Sidst jeg checkede, var "et par"=2. 

Så længe børnene er i trivsel, kan jeg ikke se nogen grund til hverken at blande sig eller bekymre sig. Generelt set synes jeg, at det er himmelråbende fjollet at stikke sin næse dybt i andres familiekonstellationer, med mindre der er nogle klare tegn på, at der noget galt. 

Det er vel det samme som hvis man havde en au pair pige, eller noget i den stil. 

Kan ikke se det "farlige" i den beskrevne situation, det er bare nogle som vælger at leve deres liv anderledes end den almene dansker. :-) 

Kan godt se at man skal skære alt ud i pap for folk herinde for ikke at blive misforstået. 

Som jeg skrev. Så skulle jeg have luft for mine tanker da jeg ikk kan overkomme at have alle mulige bekymringer i hovedet. Og netop fordi jeg ikk vil blande mig direkte og sige noget til dem brugte jeg siden her og det var jo så en fejl. 

Og nej inden i dømmer mig og angriber mig igen. Jeg har ikk selv børn for det kan jeg ikke få. 

Jeg er så en af dem der faktisk har pasning flere gange om ugen for at kunne hænge sammen.. 

Jeg er dog enlig og det er altid farmand eller fars forældre der passer.. Jeg har stort set aldrig mit barn hjemme i weekenderne, kun hvis vi decideret skal noget, ellers er aftalen at han er ved hans far! Hvis jeg har lange vagter i hverdagene foreksempel  så bliver han kørt ud til farfar, og nogengange bliver han der en ekstra dag fordi jeg trænger til ro eller fordi de selv beder om det.. 

Jeg gør det netop for mit barns skyld, for hvis du ikke har overskud til dit barn og aldrig har mulighed for at lade op, så går det netop udover barnet, men ved at få en "fridag" her og der så kan man lade op på ny og have overskuddet når barnet er hjemme.. Du siger selv de arbejder meget og hvis de gør det har de jo reelt aldrig mulighed for at få deres batterier ladet op! Jeg arbejder også utrolig meget og ved hvor vigtigt det er at huske at få ladet op indimellem.. 

MariaE skriver:

Jeg er faktisk lidt enig med ts,i at hvis man skal aflastes 1-2 gange om ugen med et barn, så ville jeg også tænke lidt negativt om at samme par vil forsøge sig med to børn.

En ting er at få dem passet i ny og næ, men to gange ugentligt fordi man er træt og stresset er alligevel meget i mine øjne og hører ikke under kategorien "ny og næ". 

Det kommer muligvis til at gå fint, men chancerne for de brænder ud er der da når de allerede er brændt ud med blot et barn. 

Det er ikke at dømme synes jeg, men at have et realistisk syn på tingene som de skulle se ud nu, og i forhold til hvad to børn vil kræve.

Men vi kender jo ikke deres 100% korrekte grunde til at få passet. Måske de bare prioriterer deres forhold/venner/interesser. Det behøver jo ikke være dybt dramatisk og at de ikke magter barnet.

Måske de også synes det er fantastisk at barnet får knyttet nogle tætte bånd til familie/bedsteforældre...

Synes bare vi er SÅ hurtige til at dømme og være over folk som en høg hvis de ikke lige gør hvad VI synes er bedst at gøre.

Jeg kender "sådan en familie". Børnene bliver ofte passet hos mormor og morfar, de er der måske endda 1/3 - 1/4 del af deres liv ved siden af børnehave og skole. Børnene er meget tætte og trygge hos deres bedsteforældre, der i den grad elsker at have sine børnebørn hos sig. Børnene har fire primære omsorgspersoner, de stor trives - både børn, forældre og bedsteforældre. Og ja, børnene er der fordi de forældrene er trætte, har brug for at slappe af og hygge sig med sine venner. Når de så alle er sammen, er de glade og har det godt. Jeg kan simpelt hen ikke se problemet i at vælge det familieliv, der passer til ens familie. 

Jeg har ikke forældre, der kan have mine børn så ofte, de kan et par timer, hvis det virkelig brænder på. Mine børn har overhovedet ikke så godt og tæt et forhold til deres bedsteforældre, som børnene i ovenstående har. Det misunder jeg. Jeg synes deres familiekonstellation er så fin og velfungerende. Det er ikke en konstellation, der ville fungere for os, men det betyder da virkelig ikke at der er noget galt med konstellationen. 

Man kan leve på mange meget forskellige måder, og hvilken måde, der fungerer bedst, er ligegyldigt, så længe man har det godt.

Loa skriver:

Men vi kender jo ikke deres 100% korrekte grunde til at få passet. Måske de bare prioriterer deres forhold/venner/interesser. Det behøver jo ikke være dybt dramatisk og at de ikke magter barnet.

Måske de også synes det er fantastisk at barnet får knyttet nogle tætte bånd til familie/bedsteforældre...

Synes bare vi er SÅ hurtige til at dømme og være over folk som en høg hvis de ikke lige gør hvad VI synes er bedst at gøre.

Fuldstændig enig! og så skal man måske lade være med at tage alting så bogstaveligt. Så kan de godt ske, de siger, at de ikke magter barnet. Men altså - Lad os lige spole tilbage til den herlige "Forbudte tanker"-tråd. Jeg kan da godt sige til andre forældre, jeg kender at "Hold kæft hvor jeg ikke magter at skulle være mor i dag". Men det er jo sat på spidsen, og handler jo ikke om, at jeg i det hele taget ikke magter opgaven at være mor.

Jeg synes simpelthen, at du dømmer dem....

vi havde også engang en aftale om at min datters farfar og farmor passede mit barn 1 gang om ugen? Er det forkert? Er jeg en dårligere mor? 

Jeg synes faktisk at vi Idag har så travlt med hinanden. Man må ikke sige man er træt, at man har brug for luft for at hænge sammen...og man har brug for at komme ud. 

Hvis man ikke gør som de fleste så er folk pludselig bekymret og dømmer... Jeg synes ikke det lyder bekymrende. Hvis barnet trives so what? 

Hvis barnet ikke trives, så er der selvf. Ting som skal ændres. 

Anonym skriver:

Kan godt se at man skal skære alt ud i pap for folk herinde for ikke at blive misforstået. 

Som jeg skrev. Så skulle jeg have luft for mine tanker da jeg ikk kan overkomme at have alle mulige bekymringer i hovedet. Og netop fordi jeg ikk vil blande mig direkte og sige noget til dem brugte jeg siden her og det var jo så en fejl. 

Og nej inden i dømmer mig og angriber mig igen. Jeg har ikk selv børn for det kan jeg ikke få. 

Man kan jo godt høre hvad din holdning er i det du skriver, og den har du jo ret til at have. Du behøver dog ikke forsøge at overbevise (i hvert fald mig) ved at gøre forholdene værre og værre.

Ja de har valgt at få barnet passet og måske de har udtrykt til dig at de ikke "orkede" deres barn lige den dag, men måske de netop har gjort det til dig, fordi de stoler på dig. Fordi de tænker at de netop godt kan lette deres hjerter til dig?

Jeg har dælme også dage hvor jeg ikke orker min datter, men jeg ved satme også godt at jeg ikke skal pippe højt om det, for så står alle de mødre, der godt vil gå hjemme med deres børn 24/7 de første 10 år af barnets liv, og dunker mig i hovedet fordi jeg så da bestemt ikke skulle have fået et barn da.

Du må nok bare accepterer at størstedelen herinde synes det er ok at få passet sit barn og ikke ser det som mistrivsel.

Man kan jo godt høre hvad din holdning er i det du skriver, og den har du jo ret til at have. Du behøver dog ikke forsøge at overbevise (i hvert fald mig) ved at gøre forholdene værre og værre.

Ja de har valgt at få barnet passet og måske de har udtrykt til dig at de ikke "orkede" deres barn lige den dag, men måske de netop har gjort det til dig, fordi de stoler på dig. Fordi de tænker at de netop godt kan lette deres hjerter til dig?

Jeg har dælme også dage hvor jeg ikke orker min datter, men jeg ved satme også godt at jeg ikke skal pippe højt om det, for så står alle de mødre, der godt vil gå hjemme med deres børn 24/7 de første 10 år af barnets liv, og dunker mig i hovedet fordi jeg så da bestemt ikke skulle have fået et barn da.

Du må nok bare accepterer at størstedelen herinde synes det er ok at få passet sit barn og ikke ser det som mistrivsel.

Enig igen  Og så synes jeg i øvrigt kun, at man kan rose selverkendelsen om manglende overskud, frem for at de lader barnet blive hjemme, fordi "det skal man jo", med det resultat at barnet brugte tid med underskudsforældre, frem for nogen med overskud.

Jeg har da også ind imellem aftalt med min x, at han kunne tage børnene en dag før planlagt, fordi jeg var fuldstændigt brugt, presset på studiet osv. Jeg føler mig ikke som en dårlig mor af den grund. Jeg føler mig ikke som en dårlig mor, fordi mine børn på skift i løbet af måneden bliver passet af min mor. Det gør de, fordi de elsker den dag, hvor de kan have fri fra institution og hygge med mormor hele dagen.

Altså.. Hvad er den perfekte familie? Far, mor og børn, hvor far og mor arbejder deltid, og agerer som forældre i bedste Mary Poppins-stil? Altså hvor mange lever efterhånden sådan? 

Jeg kan i øvrigt lige bidrage med det faktum, at jeg har læst en masse empiriske artikler omkring børns udvikling i konteksten af multiple "caregivers" - Og konklusionen er, at børnene som udgangspunkt ikke tager skade, så længe de har deres trygge tilknytning til de primære omsorgspersoner.