Måske tager jeg fejl (og vi er selvfølgelig forskellige), men jeg tænker, at holdningen til fælles økonomi/ deleøkonomi for en del er påvirket af den økonomiske situation familien er i og nok også, hvor stor forskellen er på partnerne (og hvordan man prioriterer sine penge).
Er råderummet ("lommepengene") store nok, og forskellen på partnernes indtægt ikke så stor, TROR jeg, at fælles økonomi betyder mindre. Eksempelvis har vi helt styr på vores økonomi, laver budgetter, regnskab osv., men fordi der er styr på det, og ingen af os mangler noget, så snakker vi faktisk sjældent om vores hverdagsøkonomi og, hvordan vi bruger vores penge.
Står man og skal prioritere sine indkøb, igen TROR jeg, at den fælles økonomi betyder mere, da man så er fælles om prioriteringerne og har et større behov for en "fælles" styring mod de rette mål for familien. Er der samtidig en større forskel på parternes indtægt, kan jeg godt følge, at man kan føle sig mindre elsket, hvis man hver måned skal prioritere sine penge for at få råd til tøj, frisør osv., mens ens partner kan smutte ud og bruge f.eks. 5000 på en ny telefon uden at blinke.
Anmeld
Citér