Hvorfor deleøkonomi?

Roselil skriver:

Men så har i vel egentlig heller ikke delt økonomi

Nej men på papiret har vi vel - vibhar hver vores konto og han kan ikke hæve på min og jeg kan ikke hæve på hans. Men vi betaler jo bare det der skal betales og når vi ikke har flere penge ja så har vi ikke flere... Og det er ikke sådan at har jeg flere og han mangler så køber jeg og han får intet... 

Men nej ikke fælles økonomi som i fælles konto mm

Roselil skriver:

Selvfølgelig gør folk det de mener er bedst derfor det er interessant at høre forskellige folks holdninger. Jeg må dog sige, jeg har ikke ændret mine. Hvorfor skal der være en fordel ved at tjene mere? Min mand har ingen uddannelse og jeg ville til enhver tid kunne tjene mere end ham. Men han knokler da lige så meget som mig. Derudover skal han leve med færre rettigheder, færre goder, mindre prestige osv. Jeg vidste godt at der nok var nogle der kunne blive stødt over den bemærkning med "at elske mindre". Men jeg tænker sådan, fordi jeg netop ville elske mindre hvis jeg ikke delte af mit overskud. Man tar vel altid udgangspunkt i sig selv... Jeg kender dog masser af par med hel eller delvis deleøkonomi og er da ikke i tvivl om at de er glade sammen. Jeg ville bare aldrig selv kunne leve sådan.

Det synes jeg er fair da han arbejder rigtigt meget. og ja så tager jeg hjemmet og vores datter meget men jeg går også hjemme lige nu såh det er naturligt. 

Selvom han får mere regner vi stadig hibanden partnere for livet 

Sprit25 skriver:

Det synes jeg er fair da han arbejder rigtigt meget. og ja så tager jeg hjemmet og vores datter meget men jeg går også hjemme lige nu såh det er naturligt. 

Selvom han får mere regner vi stadig hibanden partnere for livet 

Er det at passe jeres fælles barn ikke en værdi i sig selv? Kunne han arbejde lige så meget hvis du ikke var der til at stå for det meste?

Roselil skriver:

Er det at passe jeres fælles barn ikke en værdi i sig selv? Kunne han arbejde lige så meget hvis du ikke var der til at stå for det meste?

Najh det kunne han ikke men så får jeg nogle andre friheder. Han er for eksempel sjældent ude med sine kammerater hvor jeg "tit" er ude. Jeg har ikke behov for at forklarer mig fordi du virker som om du har bestemt dig for at mennesker der ikke har fælles økonomi til fingerspidserne ikke elsker hinanden. Og sådan er det ikke

Roselil skriver:

Selvfølgelig gør folk det de mener er bedst derfor det er interessant at høre forskellige folks holdninger. Jeg må dog sige, jeg har ikke ændret mine. Hvorfor skal der være en fordel ved at tjene mere? Min mand har ingen uddannelse og jeg ville til enhver tid kunne tjene mere end ham. Men han knokler da lige så meget som mig. Derudover skal han leve med færre rettigheder, færre goder, mindre prestige osv. Jeg vidste godt at der nok var nogle der kunne blive stødt over den bemærkning med "at elske mindre". Men jeg tænker sådan, fordi jeg netop ville elske mindre hvis jeg ikke delte af mit overskud. Man tar vel altid udgangspunkt i sig selv... Jeg kender dog masser af par med hel eller delvis deleøkonomi og er da ikke i tvivl om at de er glade sammen. Jeg ville bare aldrig selv kunne leve sådan.

Men at dele af sit overskud er vel ikke afhængig af en fælles bankkonto? At dele af sit overskud er vel alene afhængig af man er sammen. Fordi pengene kommer fra mit dankort betyder da ikke det kun er mig der får os når vi er sammen i bon bon land.

Men udover det så er kærlighed vel at ville dele sit liv, at rumme, at kunne lide, at kunne smile selv af de dårlige sider osv. Det handler vel ikke om 100 kr. Jeg deler hele mit overskud og mit underskud, men hele er jo netop ikke bare pengene men også energien, hænge en vask op, mine gode sider som er konstruktive osv. Og ja så da også det økonomiske overskud, men kan godt være vi er mærkelige men alle vores penge går stort set til familie og det et jo os alle sammen

Roselil skriver:

Kan godt følge den med lommepengene, jeg skriver det egentlig bare af mangel på andet udtryk men har i så samme beløb til forbrug?

Ja det har vi, da vi har nogenlunde samme indtægt.

Min mand er lidt ældre end mig, så han var i gang med job og karriere, da vi lærte hinanden at kende, og jeg var stadig på SU, så der kørte vi ikke 50/50 på budgetkontoen, og det havde vi nok heller ikke gjort fuldt ud i dag, hvis ikke det var fordi vores indtægter er stort set ens. 

Måske tager jeg fejl (og vi er selvfølgelig forskellige), men jeg tænker, at holdningen til fælles økonomi/ deleøkonomi for en del er påvirket af den økonomiske situation familien er i og nok også, hvor stor forskellen er på partnerne (og hvordan man prioriterer sine penge).

Er råderummet ("lommepengene") store nok, og forskellen på partnernes indtægt ikke så stor, TROR jeg, at fælles økonomi betyder mindre. Eksempelvis har vi helt styr på vores økonomi, laver budgetter, regnskab osv., men fordi der er styr på det, og ingen af os mangler noget, så snakker vi faktisk sjældent om vores hverdagsøkonomi og, hvordan vi bruger vores penge.

Står man og skal prioritere sine indkøb, igen TROR jeg, at den fælles økonomi betyder mere, da man så er fælles om prioriteringerne og har et større behov for en "fælles" styring mod de rette mål for familien. Er der samtidig en større forskel på parternes indtægt, kan jeg godt følge, at man kan føle sig mindre elsket, hvis man hver måned skal prioritere sine penge for at få råd til tøj, frisør osv., mens ens partner kan smutte ud og bruge f.eks. 5000 på en ny telefon uden at blinke.

Janey skriver:

Måske tager jeg fejl (og vi er selvfølgelig forskellige), men jeg tænker, at holdningen til fælles økonomi/ deleøkonomi for en del er påvirket af den økonomiske situation familien er i og nok også, hvor stor forskellen er på partnerne (og hvordan man prioriterer sine penge).

Er råderummet ("lommepengene") store nok, og forskellen på partnernes indtægt ikke så stor, TROR jeg, at fælles økonomi betyder mindre. Eksempelvis har vi helt styr på vores økonomi, laver budgetter, regnskab osv., men fordi der er styr på det, og ingen af os mangler noget, så snakker vi faktisk sjældent om vores hverdagsøkonomi og, hvordan vi bruger vores penge.

Står man og skal prioritere sine indkøb, igen TROR jeg, at den fælles økonomi betyder mere, da man så er fælles om prioriteringerne og har et større behov for en "fælles" styring mod de rette mål for familien. Er der samtidig en større forskel på parternes indtægt, kan jeg godt følge, at man kan føle sig mindre elsket, hvis man hver måned skal prioritere sine penge for at få råd til tøj, frisør osv., mens ens partner kan smutte ud og bruge f.eks. 5000 på en ny telefon uden at blinke.

Kæmpe forskel på min kærestes og min indkomst og vi har fælles økonomi

Sprit25 skriver:

Najh det kunne han ikke men så får jeg nogle andre friheder. Han er for eksempel sjældent ude med sine kammerater hvor jeg "tit" er ude. Jeg har ikke behov for at forklarer mig fordi du virker som om du har bestemt dig for at mennesker der ikke har fælles økonomi til fingerspidserne ikke elsker hinanden. Og sådan er det ikke

For dig kan det da være ligemeget hvad jeg mener jeg startede debatten fordi jeg var nysgerrig og undrede mig. Synes jeg har fået mange vinkler på det, men det betyder da ikke at jeg partout skal ændre mening rent personligt...

Roselil skriver:

 inspireret af en anden tråd, vil jeg gerne spørge ind til det med delt økonomi og parforhold. Jeg har nemlig aldrig forstået konceptet. For mig er det en form for nærrighed, at man ikke vil dele sine penge med den man deler livet med. Jeg tænker nok lidt, at økonomisk nærrighed er lig følelsesmæssig nærrighed. Jeg ved godt at jeg sikkert provokerer nogle og måske har jeg slet ikke ret... Men jeg forstår det simpelthen bare ikke! Så vil i søde damer som har erfaring med deleøkonomi ikke være venlige at oplyse mig

For ca 3 måneder siden sad vi alle hjemme hos min svigerforældre mens mig og min svigerinde deskuteret netop det emne. (Skal lige siges at de har fællesøkonomi. Mens vi har deleøkonomi)  

Og hun har også af samme holdning som din, det med at deleøkonomi = mindre kærlighed. 

Jeg bliver total mundlam at høre min svigerinde og andre har den holdning.

ved ikk med min svigerinde og andre men i min verden er man ikk sammen for at tag den andens penge. I min verden  så er vi sammen af KÆRLIGHED og intet andet. 

Årh det noget L... Jeg ikk sadge de sætninger til hende da hun sad og sagde i mit åbne ansigt at det er forkert at ikke ha fællesøkonomi