Hvorfor deleøkonomi?

For mig er det meget naturligt at have "fællesskattekiste" ligesom hos Jake og Piraterne. 

Jeg tjener lidt mindre, fordi vi har prioriteret deltid til mig og ungerne. Det nyder vi alle 4 meget! Så skal jeg selvfølgelig ikke blive fattigere, fordi vi som familie prioriterer således. 

Vi er en enhed, ét kød. 

Økonomi og penge handler om ansvar og prioriteringer. Vi træffer  fælles beslutninger og har fælles ansvar for familien. 

Jeg hader nærighed og påholdenhed. (Dertil skal siges, at jeg jo tjener omkring 500.000 om året, så jeg prøver altså ikke bare at udnytte min mand og stjæle hans penge!) Men at have deleøkonomi er for mig i modsætning til at være et team og enhed. 

Penge er lig med tid og ansvar. Og det er da fælles i en familie? 

Vi har hver vores lønkonto, men en fælles budget konto, hvor min mand betaler dobbelt så meget til om måneden end jeg gør. Han har en noget højere lønning end jeg har og samtidig har jeg altid kun arbejdet deltid til stor glæde og gavn for hele familien

Vi er fælles om fremtid,hus,børn,regninger, økonomisk glæde ved gevinst og bekymring ved tab. Kort sagt vi er fælles om det hele!

Vi har et enkelt hævekort. Og det er vi også fælles om. En enkel budget konto som vi er fælles om. 1 bil. Vi deler alt!(dog ikke tøj)...

Hvorfor skal det hele være så besværligt?  Vi skændes aldrig om økonomi. I vores øjne går der EN sum penge ind på kontoen,også er der nogle udgifter der skal dækkes og herefter skal der forsørges børn. 

Ikke en eneste gang har en af os sat spørgsmål ved det. Vi har ikke mange penge til os selv i "lommepenge"... Og hvad er det for et ord egenlig? Vi er voksne mennesker og vi skal vel ikke have lommepenge. Vil jeg købe en pk slik,så gør jeg det og vil han have ekstra bladet,så køber han det og det tænker vi aldrig nærmere over. Og vi spørger ikke om lov først hos den anden.

Sådan har vi haft det i de 25 år vi har kendt hinanden.  

Abracadabra skriver:

For mig er det meget naturligt at have "fællesskattekiste" ligesom hos Jake og Piraterne. 

Jeg tjener lidt mindre, fordi vi har prioriteret deltid til mig og ungerne. Det nyder vi alle 4 meget! Så skal jeg selvfølgelig ikke blive fattigere, fordi vi som familie prioriterer således. 

Vi er en enhed, ét kød. 

Økonomi og penge handler om ansvar og prioriteringer. Vi træffer  fælles beslutninger og har fælles ansvar for familien. 

Jeg hader nærighed og påholdenhed. (Dertil skal siges, at jeg jo tjener omkring 500.000 om året, så jeg prøver altså ikke bare at udnytte min mand og stjæle hans penge!) Men at have deleøkonomi er for mig i modsætning til at være et team og enhed. 

Penge er lig med tid og ansvar. Og det er da fælles i en familie? 

Jeg mener godt, at man kan være fælles om tingene med deleøkonomi, men det kommer nok også an på, hvad man ser som fælles økonomi og deleøkonomi. Mange her i tråden (inkl. mig selv) ser det nok som om, at man har fælles økonomi, hvis indtægterne går ind på samme konto, mens man har deleøkonomi, hvis man har hver sin lønkonto, men i praksis har mange med hver sin lønkonto nok egentlig fællesøkonomi (uden den fælles lønkonto), da man er fælles om alle familiens udgifter. 

Den største forskel på de to typer økonomi er vel for de fleste, hvilken konto pengene kommer fra, når man bruger penge på sig selv. Som jeg har skrevet tidligere, er vi fælles om alle udgifter til familien, men "egoist"-pengene kommer fra egen konto, og det har vi det begge bedst med. Min mand er bestemt ikke hverken nærig eller påholdende, men blev vores "egoist"-penge også trukket fra en fælles konto, ville jeg føle, at jeg skulle aftale med ham, hvor mange penge, jeg må bruge, når jeg f.eks. tager ud at rejse med nogle veninder i næste uge, da jeg fra en fælles konto ville føle, at det var familiens penge, jeg brugte. Når pengene kommer fra min konto, føler jeg ikke, at jeg tager noget fra andre i familien.

Tin skriver:

Vi er fælles om fremtid,hus,børn,regninger, økonomisk glæde ved gevinst og bekymring ved tab. Kort sagt vi er fælles om det hele!

Vi har et enkelt hævekort. Og det er vi også fælles om. En enkel budget konto som vi er fælles om. 1 bil. Vi deler alt!(dog ikke tøj)...

Hvorfor skal det hele være så besværligt?  Vi skændes aldrig om økonomi. I vores øjne går der EN sum penge ind på kontoen,også er der nogle udgifter der skal dækkes og herefter skal der forsørges børn. 

 

Ikke en eneste gang har en af os sat spørgsmål ved det. Vi har ikke mange penge til os selv i "lommepenge"... Og hvad er det for et ord egenlig? Vi er voksne mennesker og vi skal vel ikke have lommepenge. Vil jeg købe en pk slik,så gør jeg det og vil han have ekstra bladet,så køber han det og det tænker vi aldrig nærmere over. Og vi spørger ikke om lov først hos den anden.

Sådan har vi haft det i de 25 år vi har kendt hinanden.  

Jeg synes ikke, at det er besværligt for os. Vores indtægter går automatisk ind på hver vores konto, hvorfra der automatisk trækkes til en fælles konto, hvor familiens udgifter trækkes fra. Udgifter til en pakke slik eller avis kommer også fra den fælles konto, og ingen skal spørge om lov til det, da det jo er småbeløb, men vi har begge til tider større "egoist"-udgifter.

Jeg kommer f.eks. til at bruge omkring 5.000 (vil jeg gætte på) til en rejse med mine veninder i næste uge. Vi har ikke snakket om, hvor meget det er ok at bruge, da pengene kommer fra min egen lønkonto, men kom de i stedet fra en fælles konto, ville det efter min mening være familiens penge, som jeg ikke ville føle, at jeg frit kunne bruge af uden at snakke om det med min mand.

Janey skriver:

Jeg synes ikke, at det er besværligt for os. Vores indtægter går automatisk ind på hver vores konto, hvorfra der automatisk trækkes til en fælles konto, hvor familiens udgifter trækkes fra. Udgifter til en pakke slik eller avis kommer også fra den fælles konto, og ingen skal spørge om lov til det, da det jo er småbeløb, men vi har begge til tider større "egoist"-udgifter.

Jeg kommer f.eks. til at bruge omkring 5.000 (vil jeg gætte på) til en rejse med mine veninder i næste uge. Vi har ikke snakket om, hvor meget det er ok at bruge, da pengene kommer fra min egen lønkonto, men kom de i stedet fra en fælles konto, ville det efter min mening være familiens penge, som jeg ikke ville føle, at jeg frit kunne bruge af uden at snakke om det med min mand.

 

Men er det ikke en ren skinmanøvre at kalde det egoist penge fra egen konto? Penge er penge, du tar dem da lige så meget fra familien fra den ene konto som den anden. Der vokser jo ikke 5000 kr. Ud på familiens konto... 

Herhjemme har vi 100% fællesøkonomi. I begyndelsen var vi begge på SU og fik derfor det samme udbetalt. Før fællesøkonomien havde vi fælles budget og madkonto, men vi brugte meget tid på at overføre penge fra konto til konto, hvis man nu havde handlet fra egen konto osv. Vi besluttede derfor at afprøve den fælles løsning. I dag er min mand færdiguddannet og har et godt job. Jeg er stadig på SU. Han bidrager klart med mest, men der er ALDRIG noget. I weekenden har jeg fx været på tøsetur i London, og det er jo vores penge, som er brugt på det. Det synes han er helt fint

Roselil skriver:

Men er det ikke en ren skinmanøvre at kalde det egoist penge fra egen konto? Penge er penge, du tar dem da lige så meget fra familien fra den ene konto som den anden. Der vokser jo ikke 5000 kr. Ud på familiens konto... 

Man kan selvfølgelig godt sige, at pengene uanset, hvorfra de hæves, kommer fra den samlede pulje, der kommer ind til familien, men jeg har det bedst med at bruge penge, der er afsat til mine egne egoistiske behov, og det er de penge, der står tilbage på min konto. Står pengene på en fælles konto, føler jeg, at de er afsat til familien og, at jeg dermed ikke bare frit kan bruge af dem. 

Det er vel egentlig bare et spørgsmål om, hvordan man selv føler omkring pengenes fordeling. Der er ingen af os, der ikke vil dele med familien, men det er tværtimod det med at tage, der for mig føles sværere, når pengene er på en fælles konto frem for, at jeg har mine egne penge. Så for os fungerer det perfekt med dine, mine og vores penge . Nok også fordi "dine" og "mine" pengene ikke går ud over familien, da vi har rigeligt til familien på den fælles konto, så skulle vi undlade at bruge "egoist" penge, fordi vi tager dem fra familien, ville de alligevel bare ende som mere opsparing end vi har i forvejen.

Man kan selvfølgelig godt sige, at pengene uanset, hvorfra de hæves, kommer fra den samlede pulje, der kommer ind til familien, men jeg har det bedst med at bruge penge, der er afsat til mine egne egoistiske behov, og det er de penge, der står tilbage på min konto. Står pengene på en fælles konto, føler jeg, at de er afsat til familien og, at jeg dermed ikke bare frit kan bruge af dem. 

Det er vel egentlig bare et spørgsmål om, hvordan man selv føler omkring pengenes fordeling. Der er ingen af os, der ikke vil dele med familien, men det er tværtimod det med at tage, der for mig føles sværere, når pengene er på en fælles konto frem for, at jeg har mine egne penge. Så for os fungerer det perfekt med dine, mine og vores penge . Nok også fordi "dine" og "mine" pengene ikke går ud over familien, da vi har rigeligt til familien på den fælles konto, så skulle vi undlade at bruge "egoist" penge, fordi vi tager dem fra familien, ville de alligevel bare ende som mere opsparing end vi har i forvejen.

 

ja, sådan er vi så forskellige. Jeg tænker ikke på vores fælles penge som kun familiens, men ligeså meget mine, som jeg kan bruge af, til det jeg synes