Roselil skriver:
inspireret af en anden tråd, vil jeg gerne spørge ind til det med delt økonomi og parforhold. Jeg har nemlig aldrig forstået konceptet. For mig er det en form for nærrighed, at man ikke vil dele sine penge med den man deler livet med. Jeg tænker nok lidt, at økonomisk nærrighed er lig følelsesmæssig nærrighed. Jeg ved godt at jeg sikkert provokerer nogle og måske har jeg slet ikke ret... Men jeg forstår det simpelthen bare ikke! Så vil i søde damer som har erfaring med deleøkonomi ikke være venlige at oplyse mig
Selv om jeg lever i et dejligt og rigtig godt ægteskab med min mand, så er vi stadig to selvstændige personer. Vi har hver vores interesser, hver vores venner og ja også hver vores penge.
Vi anvender hver vores penge på forskellig vis, og han må for min skyld bruge sine penge, som han vil. Havde vi fælles økonomi ved jeg med mig selv, at jeg ville se anderledes på det.
Her i familien har jeg den højeste indkomst. Og jeg er slet og ret så selvcentreret, at jeg mener, at min udmærket løn er MIN fortjeneste. Det er mig, der har knoklet på min uddannelse, mig der har lagt mange arbejdstimer i mit arbejdsliv og mig der har forhandlet mig frem til min løn. (Han har også knoklet osv, og det får han så sin løn for).
Puha, med ovenstående er jeg vist stemplet som en meget usympatisk, følelseskold kælling, hvilket jeg (mener jeg selv) på ingen måde er. Det hører da også med til historien, at jeg afholder stort set alle udgifter til vores børn, ferier og oplevelser. Dette er dog aldrig blevet drøftet mellem os og er derfor ikke en fast aftale. Mere noget jeg gør ad hoc fra gang til gang - det sker så bare næsten hver gang.
Det skal lige siges, at min mand aldrig har foreslået fælles økonomi, og jeg ville formentlig også afslå det, hvis han skulle komme med forslaget.
Anmeld
Citér