Anonym skriver:
Hej alle.
Sagen er den at jeg står med termin lige om lidt. Min mor og mand var med mig til min første fødsel og det var bare så dejligt at have støtte i dem begge to og føle en enorm tryghed.
Allerede dengang vores datter kom til verden, sagde min mand:
det har intet med din mor at gøre, for synes hun var en god støtte osv. Men jeg kunne så godt tænke mig at have denne oplevelse med dig alene næste gang. Jeg sagde ja ja og har ikke tænkt over det siden.
Jeg har vendt det for min mor at jeg bestemt regner med at hun skal med igen, men at min mand ikke er sikker.
Igår havde vi så snakken min mand og jeg, hvor jeg sagde hvad det betød for mig, at have dem begge to ved min side, og min mand var paf. Han troede virkelig vi havde en aftale, så han blev godt nok noget skuffet. Og sagde derefter at jeg måtte vælge mellem ham eller hans mor.
Kan han tillade sig det? Og hvad ville i have gjort? Jeg har lyst til bare at sige okay til min mand, men er så bange for at skuffe min mor og når jeg nu er tryg ved, at hun også er ved min side.
Hvad ville i have gjort??
Jeg synes, at du skal tage din mor med, hvis du har brug for at have hende med som støtte, og du syntes hun var en god støtte sidste gang.
Du skriver: "min mand er allerede skuffet, og jeg er bange for, at skuffe min mor.." Hvad mener du med det? For jeg synes, som skrevet øverst, at din mor skal med, hvis du har brug for det, men hun skal ikke med, hvis det kun er fordi du er bange for at skuffe hende, ved at sige nej. -For det er jo ikke værre, at hun bliver skuffet, end at din mand allerede er det.
Jeg håber, at du og din mand kan nå til enighed, men i sidste ende er det din beslutning, og jeg forstår godt, at du gerne vil have din mor med.
