Jeg er bare total uremelig

Jeg synes også at du er urimelig. Jeg kan helt ærligt slet ikke se problemet. Lav lasange/gryderet/madtærte/koteletter i fad/farsbrød/frikadeller/indsæt-selv-en-af-de-mange-andre-muligheder den ene dag og lav nok til at der er mad til dagen efter som bare lige skal opvarmes. Det gør vi allerede herhjemme og det er endda INDEN vi har fået børn - simpelthen fordi vi ikke gider bruge lang tid hver dag på at lave mad. Det ville vel også give dig mere overskud i hverdagen hvis du kun skulle lave mad hveranden dag? 

Helt ærligt så tror jeg at problemet ligger et andet sted. Er du "misundelig" over at din mand kommer ud af huset mens du er for syg til at gøre det samme? Tænk på det på denne måde: Ved at "lade" (hader det udtryk ifht voksne mennesker) din mand træne nogle gange om ugen får du både en gladere og sundere kæreste som har mere overskud til at være sammen med jer. Hvis han skal træne sammen med nogle af sine venner får han også socialt input der som måske bevirker at han er mindre væk i weekenden? 

loop skriver:

Hvad deltager han med i forhold til barnet, hjemmet og jeres forhold? Hvordan er "arbejdsfordelingen"?

Har har prøvet at være alene med jeres datter eks 1 døgn, hvor du har været i byen med veninder og du efterfølgende har sovet hos en af veninderne?

Han lyder ekstremt umoden og jeg forstår ikke hvorfor i har valgt at beholde en graviditet mere, når det allerede ikke fungerede med det første barn. Det første børn er kun 13 måneder, og som alle ved er graviditet en belastning for kroppen, og da du i forvejen er syg(fibro), og så to graviditeter så tæt på hinanden, er da en kæmpe belastning for kroppen. Har lægerne ikke frarådet, at du blev gravid så kort tid efter første barn?

Din økonomiske situation er jo heller ikke afklaret ud fra det du skriver. Jegg synes det er mange ting oven i hinanden, og det må kræve et solidt parforhold, for at få det til at lykkes. Jeres forhold lyder desværre ikke solidt.

Nej du er ikke urimelig, men min mening er at hans træning blot er et symptom på et dårligt forhold generelt. Hvis i havde et godt og stabilt forhold, hvor i respekterede honanden, ville i sagtens kunne finde en løsning.

Mit råd: han skal med til lægen og høre om din sygdom og også læse noget om den, så han ved hvilke udfordringer du har. I skal spørge kommunen om hjælp til familirådgivning, hvis i ikke har råd til parterapi.

Tag fat om nældens rod, i stedet for at symptombehandle. Hvis i ikke gør noget aktivt nu, tør jeg godt satse på, at i snart går fra hinanden. I låser jo hinanden mere og mere fast, i stedet for at sætte hinanden fri.

Meget enig i det der bliver skrevet her.

Hck skriver:

Ok, så er jeg med, men jeg tænker stadigvæk ikke at han er umoden i forhold til hvad ts skriver og ja, det var mig der skrev herre gud med hensyn til madlavning, og det mener jeg stadigvæk, det vil undre mig meget hvis jeg var den eneste her inde, der kunne finde på at gi rester eller en rugbrøds til aftensmad

Vi har faktisk en rugbrødsdag hver uge her - der får vi spist rester af pålæg og supplerer med æg/makrel/torskerogn eller lignende. Faktisk synes vi begge at det er super lækkert at få til aftensmad og man slipper for at smide en masse pålæg ud fordi det bliver for gammelt. 

Hck skriver:

Jeg synes ikke at han lyder ekstremt umoden som du skriver, synes mere at det lyder som om at det måske er gået lidt for stærkt for et ungt par

Hvis TS er den jeg tror hun er, så er både første og anden graviditet meget planlagte.

Det ER altså umodenhed at gå i gang med et liv som man ikke har overskud til. Fra begge parters side. Efter min mening.

modesty skriver:

Hvis TS er den jeg tror hun er, så er både første og anden graviditet meget planlagte.

Det ER altså umodenhed at gå i gang med et liv som man ikke har overskud til. Fra begge parters side. Efter min mening.

Jamen, jeg ved da ikke hvem ts er, jeg kan da kun svare ud fra det anonyme oplæg der er. Ved du mere end mig er det da bare fint, men jeg kan da kun svare ud fra hvad jeg læser i starten

Mom skriver:

Jeg kan slet ikke se hvordan du kan mene at han er umoden? 

Han arbejder, har kone, 1 barn og 1 på vej, og vil gerne have sølle 4 timer til træning om ugen. Det er helt fair set med mine briller.

TS er syg med fibromyalgi - noget jeg selv lider af, men det må være i en mild grad ifht TS, da keg arbejder, og føre et helt igennem almindeligt liv - men hun er hjemme alene hver dag fra kl. 8/9 til kl. 15, det burde som minimum være muligt at overskue at lave aftensmaden de 2 gange om ugen i løbet af dagen, selvom der skal hviles?

Hvis TS ikke kan overskue dette, er det mig en gåde hvordan hun vil kunne klare 2 børn, og ikke mindst at holde barsel med baby (det er jo ikke ligefrem afslappende).

Ts har af læge fået påbud om hvile/aflastning. I stedet for at give sin kæreste mulighed for hvile, vil han i stedet være mere væk fra hjemmet. Det er et lille barn de har og ts skal undgå at løfte/bære. Så giver det da ingen mening at han så vil forlade hjemmet på det tidspunkt af dagen hvor barnet er pylleret, de skal lave mad osv. Hvorfor er det kun ts ansvar at maden bliver lavet? I min verden er det et fælles ansvar. Hun skriver jo at han heller ikke bidrager når han kommer hjem fra træning, men blot siger han er træt og igen overlader hus og datter til hende. For mig at se er hun alene i forholdet, og lader ham få tingene som han vil(dog efter diskutussion), fordi hun ikke orker mere brok fra hans side. De kan jo ikke tale ordentligt om tingene og finde en løsning, hvor begge er tilfredse. Derfor foreslår jeg at de får hjælp til dette. Situationen med træning, er sikkert ikke det eneste de er uenige om, det lyder det ikke til i hvert fald.

Hvis han var moden ville han sætte sin famile først. Træning skal der nok blive tid til. Eks om aftenen eller i weekenden. Ellers må han vente til barnet er født. Ud fra det hun skriver deltager han jo ikke på lige fod med hende i hjemmet, så han kunne jo starte med at svinge støvsugeren, gå en tur på legepladsen med datteren osv, og få motion på den måde. Eller ned på gulvet og lave øvelser sammen med barnet (gymnastik/sangleg).

modesty skriver:

Hvis TS er den jeg tror hun er, så er både første og anden graviditet meget planlagte.

Det ER altså umodenhed at gå i gang med et liv som man ikke har overskud til. Fra begge parters side. Efter min mening.

man skulle i hvert fald have overvejet det grundigt inden man fik nr  2.

Men der kan jo være grunde til at de får nr. 2. (Nu ved jeg ikke hvem TS er, så aner ikke om det var planlagt) måske har hun opdaget det sent? Eller er eller andet, i dont know.  

men jeg synes, det er synd at sidde og dunke folk i hovedet for at få barn nr. 2, når man kender så lidt til situationen, og hendes spørgsmål faktisk handler om noget helt andet..

loop skriver:

Ts har af læge fået påbud om hvile/aflastning. I stedet for at give sin kæreste mulighed for hvile, vil han i stedet være mere væk fra hjemmet. Det er et lille barn de har og ts skal undgå at løfte/bære. Så giver det da ingen mening at han så vil forlade hjemmet på det tidspunkt af dagen hvor barnet er pylleret, de skal lave mad osv. Hvorfor er det kun ts ansvar at maden bliver lavet? I min verden er det et fælles ansvar. Hun skriver jo at han heller ikke bidrager når han kommer hjem fra træning, men blot siger han er træt og igen overlader hus og datter til hende. For mig at se er hun alene i forholdet, og lader ham få tingene som han vil(dog efter diskutussion), fordi hun ikke orker mere brok fra hans side. De kan jo ikke tale ordentligt om tingene og finde en løsning, hvor begge er tilfredse. Derfor foreslår jeg at de får hjælp til dette. Situationen med træning, er sikkert ikke det eneste de er uenige om, det lyder det ikke til i hvert fald.

Hvis han var moden ville han sætte sin famile først. Træning skal der nok blive tid til. Eks om aftenen eller i weekenden. Ellers må han vente til barnet er født. Ud fra det hun skriver deltager han jo ikke på lige fod med hende i hjemmet, så han kunne jo starte med at svinge støvsugeren, gå en tur på legepladsen med datteren osv, og få motion på den måde. Eller ned på gulvet og lave øvelser sammen med barnet (gymnastik/sangleg).

 

Vi kan godt være enige om at det huslige og børn er noget man bør være fælles om.

Men når man har fibromyalgi, bør man ikke være sengeliggende eller al for siddestillende, man bør derimod holde sig så meget igang som det er muligt. Ja man har ondt 24/7 (det ved jeg fra mig selv), men musklerne og sindet får det ikke bedre ved ikke at lave noget, eller ved at have "ondt af sig selv". TS har som minimum 6 timer hver dag alene (indtil baby kommer), i de timer er der rum til at støvsuge, smide en vask over OG lave aftensmad (2 x ugentligt)? OG få hvilet.

Jeg ved fordi jeg selv lider af fibromyalgi, at jo mere "man slapper af", jo værre kan smerterne.

Ja TS har plukveer og skal aflastet, og det bør manden gøre. Men jeg kan ikke se hvorfor TS ikke har kræfter/overskud til at tulle rundt med deres barn efter 6 timer alene hver dag. 

loop skriver:

Ts har af læge fået påbud om hvile/aflastning. I stedet for at give sin kæreste mulighed for hvile, vil han i stedet være mere væk fra hjemmet. Det er et lille barn de har og ts skal undgå at løfte/bære. Så giver det da ingen mening at han så vil forlade hjemmet på det tidspunkt af dagen hvor barnet er pylleret, de skal lave mad osv. Hvorfor er det kun ts ansvar at maden bliver lavet? I min verden er det et fælles ansvar. Hun skriver jo at han heller ikke bidrager når han kommer hjem fra træning, men blot siger han er træt og igen overlader hus og datter til hende. For mig at se er hun alene i forholdet, og lader ham få tingene som han vil(dog efter diskutussion), fordi hun ikke orker mere brok fra hans side. De kan jo ikke tale ordentligt om tingene og finde en løsning, hvor begge er tilfredse. Derfor foreslår jeg at de får hjælp til dette. Situationen med træning, er sikkert ikke det eneste de er uenige om, det lyder det ikke til i hvert fald.

Hvis han var moden ville han sætte sin famile først. Træning skal der nok blive tid til. Eks om aftenen eller i weekenden. Ellers må han vente til barnet er født. Ud fra det hun skriver deltager han jo ikke på lige fod med hende i hjemmet, så han kunne jo starte med at svinge støvsugeren, gå en tur på legepladsen med datteren osv, og få motion på den måde. Eller ned på gulvet og lave øvelser sammen med barnet (gymnastik/sangleg).

 

Jeg giver dig helt ret i at ts skriver i en kommentar at lægen har beordret hvile, men det var ikke det der stod i start oplægget og det svare jeg ud fra. Men alligevel synes jeg at det er kørt op til et problem, der måske ikke behøver at være der.

må indrømme at jeg kan stadigvæk ikke se problemet i at han vælger at træne 4 timer om ugen.

Tænk, her hjemme er vi så umodne åbenbart at for vigør det samme, vi har har 2 store børn med hver deres ting. Den ene har børne gigt og den anden er transkønnet, og man kan netop bruge nogle teæningstimer til til at få tankerne væk, min dejlige mand spiller golf og jeg går nogle lange ture, og det kan da være at ts kæreste også har brug for at "lægge" tankerne langt væk, ved det at han har en kronisk syg kæreste

Abracadabra skriver:

I har sat jer selv i en meget svær situation mht dit energiniveau og 2 meget små børn. Hvis jeres projekt skal lykkes, er du nødt til at VIRKELIG hanke op i dig selv og finde noget mere styrke i hverdagen. Måske er det i virkeligheden DIG, der skal gå til træning 4 timer om ugen? 

Hvis du knapt kan passe 1 barn, så er det jo umuligt med 2? Der bliver ikke meget tid til genopladning på sofaen. Hvilke løsninger forestiller I jer? 

Jeg ved ikke hvem, der er urimelig, men det er i hvert fald ikke rimelige forhold for 2 små børn, hvis I ikke har tænkt det her bedre igennem. 

Jeg er meget enig med dig. Jeg forstår simpelthen ikke TS's prioritering og valg. To børn med så kort mellemrum er hårdt for alle, og så med sygdom og nul overskud oveni - det er vanvid! Kære TS når baby kommer vil du opdage, at det er en "leg" at sørge for aftensmad og ET barn to dage i ugen i forhold til, hvad der venter... Hvor ville jeg ønske, du havde valgt anderledes for jeres lille families skyld. Jeg håber alt det bedste for jer.