Jeg er bare total uremelig

Hck skriver:

Nu skriver du til sidst at han arbejder trods alt, hvad mener du med det ?, jeg synes jo kun at det er positivt at han arbejder.

jeg er ikke i tvivl om at ts har en meget invaliderende sygedom, som kan ha mange begræsninger i hverdagen, men derfor kan jeg godt tænke at der er flere måder at løse det på.

nu læser jeg det som om at aftensmaden er det store problem, jamen herregud, lav noget ekstra dagen før eller servere en rugbrødsmad.

de står og skal ha en lille ny baby, og der ville jeg da være super glad at far prioteret at være hjemme om aftenen, men efter min mening skal skal han da også ha lov til at komme ud og træne 4 timer om ugen, han kunne i dagens danmark lige så godt ha haft et arbejde der lå en 1-1,5 times kørsel væk

Jeg mener det er godt at han har et arbejde. Jeg kan ikke se hvordan den kunne misforstås. 

I må snakke sammen. Prøve nogle ting af. Det behøver jo ikke blive sådan for altid, hvis I prøver det. 

Jeg forstår så heller ikke han ikke bare kan træne 1 time. 

Som nogle nævner, så lyder det til at han ikke forstår din sygdom og derfor ikke har forståelse for hvordan du har det, og hvad du har brug for. 

har han fået forklaret hvad din sygdom er? Hvad den indebærer? 

loop skriver:

Jeg mener det er godt at han har et arbejde. Jeg kan ikke se hvordan den kunne misforstås. 

Fordi at du skrev - trods alt

Jeg forstår mig meget lidt på fibromyalgi, og kan nok ikke helt forstå det. Så mit svar skal nok læses med de briller.

Men ja et eller andet sted synes jeg du er urimelig og samtidig synes jeg din kæreste virker til at glemme man kan gå på kompromis. 

Men jeg tror jeg personligt ville have at rigtig svært ved at forstå min mand ikke kunne klare børnene alene 3 timer hvor det eneste han skulle var aftensmad og have børnene især efter en dag hjemme. Men igen jeg forstår nok ikke rigtigt hvor begrænset man er af fibromyalgi.

Men du skal forstå for os der ikke forstår (inklusiv din kærest) lyder det underligt fordi vi sætter det i egen perspektiv hvor vi fx klarer arbejde og så hjem og have børn alene.

Men tænker et kompromis jo kunne være at din kæreste dagen før træningsdag er med til at få lavet den mad der bare skal varmes op til aftensmaden og lave lift af de ting i huset som du måske så kan springe over for at have mere overskud. Sådan kedelig planlægning for at få de 2 timer....

Hck skriver:

Fordi at du skrev - trods alt

Ok I hans umodenhed kunne han lige så godt sidde hjemme på kontanthjælp og spille computer dagen lang. -Det har jeg læst flere eksempler på herinde. Ham her har trods alt et arbejde.

Men uanset hvordan man vender og drejer den, nu står det unge par i denne situation, og så må de se at få det bedste ud af det. Jeg mener som jeg skrev, at hans træning/hendes madlavning blot er et symptom på noget dybereliggende. -Det var vist også dig, der skrev, "aftensmad-herregud da". 

Til ts.: Har du været på en smerteklinik. Det lyder som om du har brug for hjælp til at coope dine smerter. Du har et langt liv foran dig, og det skal ikke gerne ødelægges af småting, som hvordan aftensmaden bliver klaret. Du kan tænke det er let for mig at skrive, men det er det ikke. Jeg kender alt for godt til den situation du er i. Jeg har selv en kronisk sygdom og er alene med 3 børn.

Hck skriver:

Jeg synes ikke at han lyder ekstremt umoden som du skriver, synes mere at det lyder som om at det måske er gået lidt for stærkt for et ungt par

Hvorfor synes du ikke han lyder umoden?

I har sat jer selv i en meget svær situation mht dit energiniveau og 2 meget små børn. Hvis jeres projekt skal lykkes, er du nødt til at VIRKELIG hanke op i dig selv og finde noget mere styrke i hverdagen. Måske er det i virkeligheden DIG, der skal gå til træning 4 timer om ugen? 

Hvis du knapt kan passe 1 barn, så er det jo umuligt med 2? Der bliver ikke meget tid til genopladning på sofaen. Hvilke løsninger forestiller I jer? 

Jeg ved ikke hvem, der er urimelig, men det er i hvert fald ikke rimelige forhold for 2 små børn, hvis I ikke har tænkt det her bedre igennem. 

Tak for svar alle sammen kan godt se der er mange forskellige synspunkter på det. 

Men jeg tror jeg vælger at gå på kompromis og lade ham træne 2 gange om ugen i 1 og en halv time så han er hjemme til kl 18. 

Og får aftalt med ham at det kræver at han gider være lidt mere på når han er hjemme og der skal sørgers for det er nem aftenmad der bare lige er til at varmes de dage. 

Igen mange tak for svar alle sammen 

loop skriver:

Ok I hans umodenhed kunne han lige så godt sidde hjemme på kontanthjælp og spille computer dagen lang. -Det har jeg læst flere eksempler på herinde. Ham her har trods alt et arbejde.

Men uanset hvordan man vender og drejer den, nu står det unge par i denne situation, og så må de se at få det bedste ud af det. Jeg mener som jeg skrev, at hans træning/hendes madlavning blot er et symptom på noget dybereliggende. -Det var vist også dig, der skrev, "aftensmad-herregud da". 

Til ts.: Har du været på en smerteklinik. Det lyder som om du har brug for hjælp til at coope dine smerter. Du har et langt liv foran dig, og det skal ikke gerne ødelægges af småting, som hvordan aftensmaden bliver klaret. Du kan tænke det er let for mig at skrive, men det er det ikke. Jeg kender alt for godt til den situation du er i. Jeg har selv en kronisk sygdom og er alene med 3 børn.

Jeg kan slet ikke se hvordan du kan mene at han er umoden? 

Han arbejder, har kone, 1 barn og 1 på vej, og vil gerne have sølle 4 timer til træning om ugen. Det er helt fair set med mine briller.

TS er syg med fibromyalgi - noget jeg selv lider af, men det må være i en mild grad ifht TS, da keg arbejder, og føre et helt igennem almindeligt liv - men hun er hjemme alene hver dag fra kl. 8/9 til kl. 15, det burde som minimum være muligt at overskue at lave aftensmaden de 2 gange om ugen i løbet af dagen, selvom der skal hviles?

Hvis TS ikke kan overskue dette, er det mig en gåde hvordan hun vil kunne klare 2 børn, og ikke mindst at holde barsel med baby (det er jo ikke ligefrem afslappende).

loop skriver:

Ok I hans umodenhed kunne han lige så godt sidde hjemme på kontanthjælp og spille computer dagen lang. -Det har jeg læst flere eksempler på herinde. Ham her har trods alt et arbejde.

Men uanset hvordan man vender og drejer den, nu står det unge par i denne situation, og så må de se at få det bedste ud af det. Jeg mener som jeg skrev, at hans træning/hendes madlavning blot er et symptom på noget dybereliggende. -Det var vist også dig, der skrev, "aftensmad-herregud da". 

Til ts.: Har du været på en smerteklinik. Det lyder som om du har brug for hjælp til at coope dine smerter. Du har et langt liv foran dig, og det skal ikke gerne ødelægges af småting, som hvordan aftensmaden bliver klaret. Du kan tænke det er let for mig at skrive, men det er det ikke. Jeg kender alt for godt til den situation du er i. Jeg har selv en kronisk sygdom og er alene med 3 børn.

Ok, så er jeg med, men jeg tænker stadigvæk ikke at han er umoden i forhold til hvad ts skriver og ja, det var mig der skrev herre gud med hensyn til madlavning, og det mener jeg stadigvæk, det vil undre mig meget hvis jeg var den eneste her inde, der kunne finde på at gi rester eller en rugbrøds til aftensmad