Jeg er bare total uremelig

mor:) skriver:

Hvorfor laver du ikke aftensmad med hun er i dp? 

 

Fordi jeg har brug for at hvile og lade op til min datter kommer hjem så jeg kan være der så meget for hende som muligt  og så skal jeg osse have ordnet lidt i huset ellers er det osse et problem 

Anonym skriver:

Fordi jeg har brug for at hvile og lade op til min datter kommer hjem så jeg kan være der så meget for hende som muligt  og så skal jeg osse have ordnet lidt i huset ellers er det osse et problem 

Men du skriver jo netop, at du ikke føler, du kan være der ordentligt for hende nu .. Men fx en lasagne kan sagtens forberedes mens hun er væk, og med *masser* af tid til nødvendige pauser osv, så du faktisk bare skal tænde ovnen, når det nærmer sig spisetid.

du skriver også, hun skal have en lur kl 16.. Det må også give et lille frirum til at ordne de sidste ting..?

Anonym skriver:

Problemet er han ikke gider hjælpe mere til efter træning da han jo er træt. 

Vis han bare ville det var det en helt anden sag 

Hvad deltager han med i forhold til barnet, hjemmet og jeres forhold? Hvordan er "arbejdsfordelingen"?

Har har prøvet at være alene med jeres datter eks 1 døgn, hvor du har været i byen med veninder og du efterfølgende har sovet hos en af veninderne?

Han lyder ekstremt umoden og jeg forstår ikke hvorfor i har valgt at beholde en graviditet mere, når det allerede ikke fungerede med det første barn. Det første børn er kun 13 måneder, og som alle ved er graviditet en belastning for kroppen, og da du i forvejen er syg(fibro), og så to graviditeter så tæt på hinanden, er da en kæmpe belastning for kroppen. Har lægerne ikke frarådet, at du blev gravid så kort tid efter første barn?

Din økonomiske situation er jo heller ikke afklaret ud fra det du skriver. Jegg synes det er mange ting oven i hinanden, og det må kræve et solidt parforhold, for at få det til at lykkes. Jeres forhold lyder desværre ikke solidt.

Nej du er ikke urimelig, men min mening er at hans træning blot er et symptom på et dårligt forhold generelt. Hvis i havde et godt og stabilt forhold, hvor i respekterede honanden, ville i sagtens kunne finde en løsning.

Mit råd: han skal med til lægen og høre om din sygdom og også læse noget om den, så han ved hvilke udfordringer du har. I skal spørge kommunen om hjælp til familirådgivning, hvis i ikke har råd til parterapi.

Tag fat om nældens rod, i stedet for at symptombehandle. Hvis i ikke gør noget aktivt nu, tør jeg godt satse på, at i snart går fra hinanden. I låser jo hinanden mere og mere fast, i stedet for at sætte hinanden fri.

Anonym skriver:

Han vil træne 2 timer 

Og har netop forslået 1 gang efter arbejde og en gang efter maden men det er stadig ikke godt nok da der jo er mange mennesker om aften og 

Det lykkes ham altid alligevel at sige om aften at han vil træne efter arbejde i morgen og det er begge gange og vis jeg siger noget bliver vi uvenner og så er det mig der er uremelig 

Hvis I ikke kan finde et kompromis, må du jo finde ud af, hvordan du klarer de timer to gange om ugen, hvor far træner. Prøv dig frem og find ud af, hvad der fungerer. Måske skal du ligge i sengen eller på sofaen alle de timer dit barn er i dagpleje på træningsdagene, lav dobbelt portion mad engang imellem og frys ned, så det bare skal varmes osv. Træning giver energi og bedre humør, så det kan være træningen også lønner sig for dig i sidste ende. 

loop skriver:

Hvad deltager han med i forhold til barnet, hjemmet og jeres forhold? Hvordan er "arbejdsfordelingen"?

Har har prøvet at være alene med jeres datter eks 1 døgn, hvor du har været i byen med veninder og du efterfølgende har sovet hos en af veninderne?

Han lyder ekstremt umoden og jeg forstår ikke hvorfor i har valgt at beholde en graviditet mere, når det allerede ikke fungerede med det første barn. Det første børn er kun 13 måneder, og som alle ved er graviditet en belastning for kroppen, og da du i forvejen er syg(fibro), og så to graviditeter så tæt på hinanden, er da en kæmpe belastning for kroppen. Har lægerne ikke frarådet, at du blev gravid så kort tid efter første barn?

Din økonomiske situation er jo heller ikke afklaret ud fra det du skriver. Jegg synes det er mange ting oven i hinanden, og det må kræve et solidt parforhold, for at få det til at lykkes. Jeres forhold lyder desværre ikke solidt.

Nej du er ikke urimelig, men min mening er at hans træning blot er et symptom på et dårligt forhold generelt. Hvis i havde et godt og stabilt forhold, hvor i respekterede honanden, ville i sagtens kunne finde en løsning.

Mit råd: han skal med til lægen og høre om din sygdom og også læse noget om den, så han ved hvilke udfordringer du har. I skal spørge kommunen om hjælp til familirådgivning, hvis i ikke har råd til parterapi.

Tag fat om nældens rod, i stedet for at symptombehandle. Hvis i ikke gør noget aktivt nu, tør jeg godt satse på, at i snart går fra hinanden. I låser jo hinanden mere og mere fast, i stedet for at sætte hinanden fri.

Jeg synes ikke at han lyder ekstremt umoden som du skriver, synes mere at det lyder som om at det måske er gået lidt for stærkt for et ungt par

Anonym skriver:

Det kan jeg ved ikke at være gravid med mange pluk veer 

Jeg forstår ikke dit svar..

Hck skriver:

Jeg synes ikke at han lyder ekstremt umoden som du skriver, synes mere at det lyder som om at det måske er gået lidt for stærkt for et ungt par

Enig i at det lyder som om det er gået alt for stærkt.

Han lyder ikke til at prioritere den familie han selv har valgt at få. Derudover lyder det ikke til, at han er i stand til at tilsidesætte egne behov til fordel for hverken kæreste eller barn/børn. Det er umodent i mine øjne. Han arbejder dog trods alt.

Fordi jeg har brug for at hvile og lade op til min datter kommer hjem så jeg kan være der så meget for hende som muligt  og så skal jeg osse have ordnet lidt i huset ellers er det osse et problem 

Oksy men de to dage kan du så lave mindre i huset ig lave aftensmad i stedet. Og så kan man lave mad der mere eller mindre passer sig selv

altså du må prøve at lære gode tricks til at klare dig trods din sygdom for synes ikke det lyder til at din kæreste får særlig meget frirum og det kan være ret så ødelæggende for et forhold. 

Din kæreste lyder som en presset mand, der føler sig begrænset. Hvorfor ikke prøve at give det en chance med træning som han gerne vil, og se hvordan det kommer til at fungere? 

Med din kroniske sygdom der begrænser dig, må han vel allerede tage hans del af "slæbet" derhjemme? 

Som de andre skriver kan du lave mad i løbet af dage de dage eller tage/ lave noget nemt til aftensmad. 

loop skriver:

Enig i at det lyder som om det er gået alt for stærkt.

Han lyder ikke til at prioritere den familie han selv har valgt at få. Derudover lyder det ikke til, at han er i stand til at tilsidesætte egne behov til fordel for hverken kæreste eller barn/børn. Det er umodent i mine øjne. Han arbejder dog trods alt.

Nu skriver du til sidst at han arbejder trods alt, hvad mener du med det ?, jeg synes jo kun at det er positivt at han arbejder.

jeg er ikke i tvivl om at ts har en meget invaliderende sygedom, som kan ha mange begræsninger i hverdagen, men derfor kan jeg godt tænke at der er flere måder at løse det på.

nu læser jeg det som om at aftensmaden er det store problem, jamen herregud, lav noget ekstra dagen før eller servere en rugbrødsmad.

de står og skal ha en lille ny baby, og der ville jeg da være super glad at far prioteret at være hjemme om aftenen, men efter min mening skal skal han da også ha lov til at komme ud og træne 4 timer om ugen, han kunne i dagens danmark lige så godt ha haft et arbejde der lå en 1-1,5 times kørsel væk