Anonym skriver:
jeg ved ikke om jeg er sart, men er jeg ene om at når kl når 22-23 så vil jeg bare gerne få min nattesøvn uden en fremmed mand i lokalet ?
Jeg ligger indlagt på svangreafdelingen, og deler værelse med 2 andre. Den ene med veer. Forstår godt hendes mand skal være hos hende men er frustreret over de enten ikke tilbyder dem at komme på fødeafdelingen eller hvis det ikke er i skred nok, sender manden hjem. Det har de gjort de andre gange vi har været her. Er meget frustreret over at skulle være her om natten, med fremmede mænd i lokalet
Jeg er meget blufærdig, og synes ikke det hjælper min aflastning, at dele stue med fødende kvinder og fremmede mænd. Omvendt har de haft sendt mig ud af lokalet, ved undersøgelser, selvom jeg er blevet skidt, men er ikke blevet spurgt om det er ok med fremmede mænd om natten, på stuen.
Tager meget hensyn, men lige her forstår jeg ikke man ikke tager hensyn til de andre som er indlagt
Jeg kan udemærket forstå at du finder det grænseoverskridende med fremmede mænd, MEN....
hvis jeg lå med veer og inden for det næste døgns tid skulle opleve det mest mirakuløse i verden, at føde mit og min mands barn, må jeg ærligt indrømme jeg var blevet enormt forarget, skuffet, vred, whatever hvis der var nogen der kom og sagde at min mand altså måtte tage hjem eller vi måtte flytte os for der ligger lige en og skal sove som ikke bryder sig om fremmede mænd...
jeg har også delt stue efter min fødsel med mange fremmede mennesker, blottet mine mælke-babser og flashet mine trusser og tykke lår når hospitals skjorten ikke lige ville sidde ordentligt overfor mange fremmede mænd og besøgende... ja det var da træls, men sådan er vilkårene når man får børn og generelt vil gøre brug af hospitalet...
Igen, jeg forstår dig godt, det er bestemt ikke sjovt, men det er ikke fysisk muligt at tage hensyn til alle... vær glad for du i det mindste har mulighed for at komme på hospitalet og blive holdt øje med 