Christine skriver:
Men det lyder heller ikke som om det som sådan var en rar oplevelse for dig. I dit tilfælde synes jeg godt man kunne have spurgt eller taget ekstra hensyn, hvis de vidste at du havde mistet din datter. Og jeg synes uden tvivl det er vigtigere at passe på mødre der har mistet et barn end at tage hensyn til almindelig blufærdighed. Men der er også nogle der har særlige grunde til at være blufærdige og det er jo ikke noget man skilter med.
Jeg mener heller ikke at ts skal eller kan forlange eneværelse osv. Og selvfølgelig er man nødt til at indordne sig og tingene skal sættes i perspektiv osv. Det er vi for så vidt enige om.
Men jeg synes omvendt at det er fuldstændig i orden at ts føler sig invaderet, jeg forstår hendes følelser og synes egentlig ikke hun et forkert på den. For det er ikke sjovt at være indlagt. Løsningen har jeg desværre ikke.
Og jeg har da også været prøvekanin hvor der stod en masse læger og så på at jeg fik lagt ballonkateter og de tog sågar billeder (det sidste spurgte de dog om, men vi var vist nået forbi det punkt hvor det kunne betale sig at tage hensyn til min blufærdighed).
Og var det fedt at være i samme rum med andre forældre og babyer med et åbenlyst urinfyldt kateter hængende på sengen, lamme ben, sved og tårer efter en chokerende fødsel da min datter var nyfødt? Slet ikke. Og lige præcis dér mener jeg at det havde været rigtigt rart som minimum at fædrene (og mødrene) ville lade være at glo. Et gardin havde også været rart, men lidt ekstra hensyn kommer man også langt med.
Så det er egentlig ikke hospitalets fejl, men jeg synes godt folk nogle gange kan prøve at sætte sig i andres sted. Men jeg kender ikke den konkrete situation, hvorfor de er der og hvor meget de må og kan bevæge sig rundt. Så det er muligt at der ikke er noget at gøre hvis det er den blotte tilstedeværelse af fædre der er invaderende. Men jeg forstår alligevel godt følelsen.
Jeg føler ihvertfald ikke, at folk kan se det fra min side
jeg har nu snakket med personalet. Spurgte faktisk bare hvad proceduren var omkring partner og være på stuen om natten
deres svar var meget tydeligt. Det er på ingen måde tilladt, at manden er der om natten, så kl 22 er det ud(hendes ord ikke mine) i særlige tilfælde, kan de feks rykke lidt på tidspunktet feks hvis der ventes på en stue eller de er igang med hjemsendelse. Enten bliver manden sendt hjem, parret kan i særlige tilfælde få enestue eller de vil komme på fødegangen. Hun sagde at det på ingen måde, var acceptabelt at manden blev og overnattede eller var i lokalet, når der var andre kvinder, netop af hensyn til blufærdigheden. Hun sagde at de fleste patienter som var indlagt, ikke brød sig om det, og af samme årsag bliver manden, og andre end de indlagte, altid sendt ud af lokalet, ved den mindste undersøgelse ( på nær blodprøvetagning)
det har givet mig ro, også at vide at de selvfølgelig ikke sparker far hjem, hvis der er grund til at han er der, men at de varetager alles behov.
