Ville I gå fra et sovende barn?

UNDSKYLD MIG MEN HVAD TÆNKER HUN PÅ? 

Nøj hvor er det uansvarlig om barnet er 11 måneder eller 10 år. Tænk hvad der kunne ske med barnet eller en selv. 

NU MÅ MAN SKU VÆRE VOKSEN HER

tag eksempel i den mor der efterlod sin lille datter FOR AT HENTE SMØR og endte med at stakkels pigen faldt og døde af det. 

VAR SMØRET SÅ VIGTIG DER? 

DER ER INTET VIGTIGERE END ENS EGET BARN

Ville jeg kunne gå fra mit sovende barn - i teorien nej. Men hvad med i praksis, jeg vil aldrig sige aldrig. Da jeg stod alene med de 3 vørn i 3 mnd, hvad om jeg havde stået en aften og opdaget jeg ikke havde told madpakken? Skulle jeg så sende børn i skole uden mad, eller smutte ned i supermarkedet efter rugbrød? Jeg kunne ikke nå det om morgenen, med mindre jeg meldte mig syg - det er jo heller ikke den rigtige løsning.

Jeg ville så ikke have stået i det for min store pige er vågen til supermarkedet lukker, men i en tænkt situation. 

Men umiddelbart nej jeg ville ikke gå med mindre det var den eneste løsning. Og for en pakke gær så der kunne være lækkert brød, eller kødet til i morgens aftensmad - nej der er svaret klart nej. Men nu hvor jeg har prøvet at stå alene har jeg opdaget jeg nogen gange måtte bøje mine principper.

For mig ville det komme meget an på barnets modenhed og alder, samt hvilket kvarter man bor i. Hvis jeg vurderede, at mit barn var gammelt og fornuftigt nok til at kunne forstå at mor noglegange blev nødt til at gå ud og hente rugbrød til madpakken, men var hjemme om max 5 minutter, samt var fortrolig med at bruge en telefon og dermed kunne ringe til mig, bedsteforældre eller andre, så ville jeg godt kunne finde på det. Desuden bor vi i et étplanshus, så det er begrænset hvad der kunne ske ved at et barn kravlede ud ad vinduet :-D

Jeg er overrasket over, at folk herinde først ville gå fra deres barn, når det var teenager. Da jeg fik i 3-4 klasse var det da det  fedeste at få lov til at gå hjem fra skole og have det hele for mig selv inden min mor kom hjem (min far havde hjemmekontor i huset, men i en helt anden afdeling, så det føltes som at være alene hjemme) og jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at børn på 5-6 år ikke ville kunne finde ud af at stå op og ringe til et nummer på en seddel, hvis de skulle vågne og blive utrygge i det korte tidsrum der gik mens jeg var i netto. 

Nu ved jeg godt, at det senere i tråden er kommet frem, at det det pågældende barn i startindlægget er 11 måneder, men der bliver stillet et generelt spørgsmål, og det er det, jeg forholder mig til

ErDetSnartNU skriver:

For mig ville det komme meget an på barnets modenhed og alder, samt hvilket kvarter man bor i. Hvis jeg vurderede, at mit barn var gammelt og fornuftigt nok til at kunne forstå at mor noglegange blev nødt til at gå ud og hente rugbrød til madpakken, men var hjemme om max 5 minutter, samt var fortrolig med at bruge en telefon og dermed kunne ringe til mig, bedsteforældre eller andre, så ville jeg godt kunne finde på det. Desuden bor vi i et étplanshus, så det er begrænset hvad der kunne ske ved at et barn kravlede ud ad vinduet :-D

Jeg er overrasket over, at folk herinde først ville gå fra deres barn, når det var teenager. Da jeg fik i 3-4 klasse var det da det  fedeste at få lov til at gå hjem fra skole og have det hele for mig selv inden min mor kom hjem (min far havde hjemmekontor i huset, men i en helt anden afdeling, så det føltes som at være alene hjemme) og jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at børn på 5-6 år ikke ville kunne finde ud af at stå op og ringe til et nummer på en seddel, hvis de skulle vågne og blive utrygge i det korte tidsrum der gik mens jeg var i netto. 

Nu ved jeg godt, at det senere i tråden er kommet frem, at det det pågældende barn i startindlægget er 11 måneder, men der bliver stillet et generelt spørgsmål, og det er det, jeg forholder mig til

For mig handler det om hvad barnet ved. Dvs. Hvis mine unger ved: hvis du vågner og mor ikke er her, så kig efter en seddel i køkkenet - så ville jeg godt gøre det. Men uden den viden ville jeg ikke (med mindre det virkelig var nødvendigt) og så er det egentlig ligegyldigt med alder, for jeg er 41 og ville blive så bange hvis jeg var faldet i søvn med min mand og vågnede en time efte og han var pist væk 

lineog4 skriver:

For mig handler det om hvad barnet ved. Dvs. Hvis mine unger ved: hvis du vågner og mor ikke er her, så kig efter en seddel i køkkenet - så ville jeg godt gøre det. Men uden den viden ville jeg ikke (med mindre det virkelig var nødvendigt) og så er det egentlig ligegyldigt med alder, for jeg er 41 og ville blive så bange hvis jeg var faldet i søvn med min mand og vågnede en time efte og han var pist væk 

Hov, det kan da være, at jeg ikke fik det tydeliggjort i mit indlæg - naturligvis skulle barnet vide, hvordan det foregik og være tryg ved det, ligesom vi også ville have leget situationen ind, så det havde været prøvet på forhånd. Men altså, jeg tænker vi tager det på gefühl - vores første barn kigger (forhåbenligt!) først ud til november, så det varer alligevel nogle år, før det bliver relevant

Mine børn sov i tremmeseng i den alder, så tanken om at de kunne falde  ud af vinduet, er ikke aktuel i min verden. 

Hvis man har et trygt sovende barn, så er faren vel helt minimal for at barnet vågner og bliver hysterisk på få minutter. 

Er der gået sport i, at ikke engang teenagere kan være alene hjemme? Så børn må først være alene hjemme, når de er flyttet hjemmefra? 

MummiT skriver:

Ja efter en samtale med en veninde er jeg altså lige nødt til at høre om hvad der er normen, og om jeg bare er mærkelig.

Sagen er at vi snakkede sammen tidligere i dag og kom ind på at jeg den anden dag stod og manglede en ingrediens til madlavning (jeg laver ofte mad til den næste dag om aftenen efter min datter er puttet) og da min datter sov og jeg er alene med hende var jeg nødt til at sætte madlavningen på pause til den næste dag.

Hun synes så at det var mærkeligt at jeg ikke bare var gået over i kiwi (der ligger 2 minutters gang fra hvor jeg bor) og havde hentet den ingrediens. - Min datter sov jo. Hun fortalte at det havde hun selv gjort masser af gange, da hun også er alene med sin søn og ynder at bage om aftenen.

Er det normalt bare sådan at lade sit sovende barn være alene hjemme hvis man lige skal handle en enkelt ting?

Jeg ville personligt aldrig gøre det, for jeg ville være så bange for at min datter vågnede af en eller anden grund og græd helt indtil jeg kom hjem igen! - For det er jo ikke bare lige 5 minutter man er væk.

Det kunne jeg aldrig drømme om at gøre... Tænk, hvis der skete mig noget - hvis jeg blev påkørt eller noget andet. Tænk, hvis det begyndte at brænde derhjemme eller hvis der kom en indbrudstyv.

Ved godt risikoen for, at de ovenstående ting sker, er meget lille. Men jeg ville ALDRIG nogensinde kunne tilgive mig selv, hvis de gjorde. 

Jeg synes din veninde er dybt uansvarlig. Så vigtigt er det vist heller ikke at få bagt..... 

l.kjoeller skriver:

Ville jeg bestemt heller ikke gøre før barnet som minimum når teenage alder. Nok ikke engang  der . ( forestiller mig den meget ulykkelige situation i kbh som kostede en lille pige livet ) 

Så du ville simpelthen ikke lade din teenager være alene hjemme, mens du handlede??

Jeg synes der er kæmpe forskel fra en barn eller en teenager over 13. et barn er ikke gammelt nok til at kunne forstå at hvis mor ikke er der når jeg vågner er hun nok i fakta et barn ville straks tænke at mor og væk og måske kommer hun ikke tilbage, må indrømme jeg synes det er dybt uansvarligt.  Og nej det er ikke sikkert at barnet vågner men mit barn skulle ikke opleve føelsen af at mor er væk. 

Der er ikke noget der er så vigtigt at det ikke kan vente til næste morgen så må man stå tidligere op. 

Abracadabra skriver:

Mine børn sov i tremmeseng i den alder, så tanken om at de kunne falde  ud af vinduet, er ikke aktuel i min verden. 

Hvis man har et trygt sovende barn, så er faren vel helt minimal for at barnet vågner og bliver hysterisk på få minutter. 

Er der gået sport i, at ikke engang teenagere kan være alene hjemme? Så børn må først være alene hjemme, når de er flyttet hjemmefra? 

 

Nu er der i min optik forskel på at gå fra et vågnt barn og et sovende barn. Selv når mit barn er teenager ville jeg ikke bare gå. Men hvis min teenager var vågn ville jeg gå