Ville I gå fra et sovende barn?

Oplevede det samme med en veninde den anden dag, vores børn er begge fra 2010, og derved knap 5 år. Hun bor lige ved siden af en fakta og skal kun lige 25 m hen af vejen, og runde bygningen også er hun i butikken og hun nævner så at hun af og til går derned og henter lidt små ting eller slik eller lignende om aftenen når hendes datter sover... Blev osse noget paf, jeg kunne ihvertfald ikke gøre det. HVIS min dreng vågnede ville han gå i absolut panik og jeg ved faktisk ikke om han ville forlade huset for at lede efter mig, men det vil jeg gætte på... 

Jeg må tilgengæld indrømme at jeg snart vil turde at smutte et hurtigt smut op i den lokale butik, mens han sad og så tv eller iPad, det fjerner han sig ikke fra og han laver generelt ikke ballade, eller bryder aftaler (ja store ord om en næsten 5 årig og alt med måde, for i visse andre sammenhænge er han knap så stabil og moden!), men med de 4 andre børnhave børns familier der er indenfor de nærmeste 10 huse på villa vejen ville han vide hvor han sku hen for at få hjælp hvis jeg ikke kom tilbage eller noget gik galt, men tanken om at smutte i de 5-10 min er mig meget imod... Ved ikke hvornår jeg helt syns det er ok... 

Jeps, vi var nabo til en kiosk, det tog 90 sekunder, før jeg var tilbage. Det gjorde jeg uden problemer - men med babyalarm. 

Sprit25 skriver:

Nu synes jeg der er forskel på 11 mdr og 7 år

Jeg tror faktisk, jeg ville være mere nervøs ved at efterlade  en 7-årig ;-) Men jeg er også panisk angst for, at de fx falder ud i vinduet, som der skete her for et par måneder siden på Østerbro. Barnet dér var godt nok kun 4, men jeg har ikke så meget tiltro til min søns fremtidige evner udi at moderere sig ;-)

Sprit25 skriver:

Nu synes jeg der er forskel på 11 mdr og 7 år

Så ikke noget sted i start indlægget at det handler om et barn på 11 mdr men bare om et sovende barn

Aldrig! 

MummiT skriver:

Ja efter en samtale med en veninde er jeg altså lige nødt til at høre om hvad der er normen, og om jeg bare er mærkelig.

Sagen er at vi snakkede sammen tidligere i dag og kom ind på at jeg den anden dag stod og manglede en ingrediens til madlavning (jeg laver ofte mad til den næste dag om aftenen efter min datter er puttet) og da min datter sov og jeg er alene med hende var jeg nødt til at sætte madlavningen på pause til den næste dag.

Hun synes så at det var mærkeligt at jeg ikke bare var gået over i kiwi (der ligger 2 minutters gang fra hvor jeg bor) og havde hentet den ingrediens. - Min datter sov jo. Hun fortalte at det havde hun selv gjort masser af gange, da hun også er alene med sin søn og ynder at bage om aftenen.

Er det normalt bare sådan at lade sit sovende barn være alene hjemme hvis man lige skal handle en enkelt ting?

Jeg ville personligt aldrig gøre det, for jeg ville være så bange for at min datter vågnede af en eller anden grund og græd helt indtil jeg kom hjem igen! - For det er jo ikke bare lige 5 minutter man er væk.

Optimalt set og i den perfekte verden, så er svaret nej.

Selv har jeg aldrig haft brug for at gøre det.

Men når det er sagt!!! min mor var alene-mor + studerende (dvs. fattigrøv) med mig og min storebror. Hun var nødt til at vaske bleer/sengetøj/osv. på vaskeri og havde ikke tid mens vi var vågne. Derfor har hun fortalt hvordan hun LØB over til vaskeriet og puttede tøjet i vaskemaskinen og LØB hjem igen og LØB over og hentede det og LØB hjem igen. 

Jeg ville ALDRIG dømme hende for det og kalde hende en dårlig mor - hun gjorde det bedste hun kunne under de rammer hun var i. 

Så altså for at svare på dit spørgsmål. Jeg ville ikke gå fra mit barn for lige at hente lidt varer i ny og næ, hvis det kunne vente. Men jeg heller aldrig dømme nogen for at være dårlige forældre for at få enderne til at mødes, som de nu kan...

Og så ærger jeg mig over den der "vi taler lige med store bogstaver og meget grimt om dem, der har nogle andre grænser og regler og moral end os selv" - den bryder jeg mig ikke om

Jeg er ved at nå dertil hvor det kunne jeg godt - i kiosken måske Max 5 min væk i samlet tid... Men hun er også ved at være stor  + hun er vant til at vi godt kan være i haven ...

Har dog ikke gjort det endnu  

Jeg har prøvet som barn 8-9 år gammel at vågne om natten hvor jeg fandt ud af jeg var alene hjemme. Jeg blev fuldstændig panisk og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Så nej ville aldrig forlade et sovende barn

Ja det har jeg. Både i vaskehuset nede i gården og over gaden i Fakta.

I en ideel verden hvor man er to ville jeg ikke behøve at gøre det, men når man er alene så kommer man uvægerligt til at slække på principperne for at få en hverdag til at fungere.

Ja efter en samtale med en veninde er jeg altså lige nødt til at høre om hvad der er normen, og om jeg bare er mærkelig.

Sagen er at vi snakkede sammen tidligere i dag og kom ind på at jeg den anden dag stod og manglede en ingrediens til madlavning (jeg laver ofte mad til den næste dag om aftenen efter min datter er puttet) og da min datter sov og jeg er alene med hende var jeg nødt til at sætte madlavningen på pause til den næste dag.

Hun synes så at det var mærkeligt at jeg ikke bare var gået over i kiwi (der ligger 2 minutters gang fra hvor jeg bor) og havde hentet den ingrediens. - Min datter sov jo. Hun fortalte at det havde hun selv gjort masser af gange, da hun også er alene med sin søn og ynder at bage om aftenen.

Er det normalt bare sådan at lade sit sovende barn være alene hjemme hvis man lige skal handle en enkelt ting?

Jeg ville personligt aldrig gøre det, for jeg ville være så bange for at min datter vågnede af en eller anden grund og græd helt indtil jeg kom hjem igen! - For det er jo ikke bare lige 5 minutter man er væk.

Jeg ville ikke efterlade et sovende barn for at hente en enkel varer. Det kan sagtens vente..