PUHK skriver:
Jeg vil gerne give et konkret eksempel, som jeg har tænkt over:
Forleden var der en update på den tråd, der hedder "Så skete det..". Jeg tillader mig at bringe den frem, da jeg muligvis var den, der skrev "hårdest". Jeg har lagt mærke til, at denne trådstarter ikke har svaret på de mange indlæg, og at hun sandsynligvis har følt sig trådt på. Derfor overvejede jeg selvfølgelig, om det var hensigtsmæssigt (af os alle) at reagere på den måde, jeg (vi) gjorde. Men jeg må ærligt talt indrømme, at jeg ikke fortryder, da jeg tror, at det er vigtigt, at trådstarter bliver opmærksom på, at det, der skete, altså ikke er i orden. Man kan tit være blind, når det gælder ens egen situation og negligere, hvad der egentlig skete. Jeg synes ikke altid, man er den bedste "veninde", hvis man rygklapper og siger, at alt nok skal gå.
Så hvis det er et sådant eksempel, der tænkes på, når der klages over, at tonen er for hård, så må jeg desværre erklære mig uvillig til at tage hensyn.
Jeg har slet ikke læst den tråd, men jeg har været inde at se din kommentar nu og ja det er sådan nogle kommentar jeg mener.
For det første kan jeg ikke forstå hvorfor du hentyder til at man ikke er den bedste veninde, hvis man giver skulderklap. Fordi at jeg skriver at nogle er mere følsomme som mig selv, er det jo ikke ens betydning med at man ikke kan ytre sin mening? Jeg får fornemmelsen af at du hentyder til at jeg er typen, som giver de svar folk gerne vil have. Det føler jeg er lidt at dømme på forhånd og jeg føler du twister det hele lidt. Man kan ytre sine meninger på mange måder og man kan sagens komme igennem med sit budskab uden at være nedladende og have en hård tone. Du skriver til hende pigen, som åbenlyst står i en meget svær situation at hun skal hanke op i sit selvværd. Det synes jeg personligt er en for hård tone og unødvendigt. Du kunne sagens have skrevet det på en mere følsom måde, hvor dit budskab stadig ville gå igennem. For der er jo ingen der kan være i tvivl om, at hun ikke skal være sammen med den pågældende mand. Nogle gange handler det bare om hvordan man udtrykker sig, men det handler ikke om at MAN udtrykker sig.
Du føler dig åbenbart truffet over min holdning til den hårde tone, fordi du mener at jeg har nogle bestemte personer i hovedet. Men det har jeg ikke, som sagt har jeg endda ikke læst den tråd du har kommenteret på. Jeg har ikke bidt mærke i hvilke personer der skriver som de gør, for jeg er ikke typen som er ude efter nogle. Men jeg bemærker at der kan være en hård tone og som du selv påpeger kan det være dit indslag. Og ja, når jeg læser det så forstår jeg slet ikke hvordan du bare kan få dig til at skrive sådan uden at tænke på at der sidder en meget sårbar pige i den anden ende. Hun er tydeligvis i en kæmpe krise i sit liv også at man får smidt sådan noget i hovedet, må virkelig gøre ondt. Men jeg er ikke debat-politiet, så jeg kan ikke bedømme om det er okay eller ej. For du er som du er og jeg er som jeg er. Jeg synes personligt at det er en hård tone og jeg har svært ved at følge dig i at det er en nødvendighed. Vi er forskellige personer og jeg tror at vi er så forskellige at vi aldrig vil nå til enighed, men derfor må både du og jeg ytre vores meninger omkring den hårde tone.
Hvis du vil fortsætte med at skrive i den stil du gør, skal du være velkommen til det. Jeg kan ikke bestemme hvad du vil, men jeg kan stadig godt have en mening og et ønske om at tonen ikke er på den måde.