Dilemma.. Kærestens x.. Og ens nye Svigerforældre

Nu har jeg det rigtig godt med min kærestes eks kone og hendes mand. Har endda lige forslået at vi alle tager ud og spise sammen med børnene.

MEN... Min svigermor havde også et billede hængene af min kæreste og eks konen, selvom det var over 10 år siden at de var sammen. Jeg ved godt at hun ikke mente noget med det ( fx at hun hellere så dem sammen ) men at det bare havde hængt der i meget lang tid, og at hun så ikke tænkte over det. Alligevel blev jeg stødt af det hver gang vi var på besøg. Så jeg sagde til min kæreste at jeg havde det mærkeligt med at skulle se på det billede hver gang vi var på besøg, og hvad nu hvis vi fik taget et billede sammen, skulle det så hænge ved siden af ''deres'' billede ??

Han kunne godt forstå mig, da han heller ikke ville synes det var særlig fedt hvis det var omvendt. Så han snakkede bare med hende om at det behøvede jo ikke hænge fremme mere, eftersom de ikke havde været sammen i lang tid. Og hun tog det rigtig pænt, hun havde jo som sagt ikke tænkt over det da det havde hængt der i mange år.

Anonym skriver:

Der er jeg så slet ikke enig. 

Barnet er 2 år og synes ikke der er nogen grund til at nævne moren når barnet ikke ser moren i 3 uger. Ingen grund til at rive op i noget barnet måske savner.... 

3 uger er for det første lang tid at være væk fra sin mor, når man er 2 år, min dreng på  knap 5 ville ikke få lov at være 3 uger væk fra mig, for han ville komme til at savne mig, mere end hvad rimeligt er. 

Moren vil altså altid være en del af billedet, du kan ikke diktere der ikke må snakkes om hende, for det får barnet godt nok brug for! 

Hvis du kun har været en del af familien i 4 måneder ville jeg trække næsen lidt til mig selv og stoppe med at pisse territoriummet af - for hun forsvinder jo ikke uanset 

Jeg kan sagtens se for hans forældres side at de ikke bare kan "smide" hende ud, og at det egentlig er ret lækkert at de kan samarbejde og snakke så godt sammen...

MEN!!!! -

Jeg ville ikke kunne aceptere det, jeg sidder og krummer helt tær bare ved tanken!! Jeg ville slet ikke kunne holde det ud! Total deal breaker for mig, for jeg ville aldrig blive ok med det!

CLB skriver:

Jeg kan sagtens se for hans forældres side at de ikke bare kan "smide" hende ud, og at det egentlig er ret lækkert at de kan samarbejde og snakke så godt sammen...

MEN!!!! -

Jeg ville ikke kunne aceptere det, jeg sidder og krummer helt tær bare ved tanken!! Jeg ville slet ikke kunne holde det ud! Total deal breaker for mig, for jeg ville aldrig blive ok med det!

Så hvad havde du gjort? 

Hvis du var i mit sted? (Bliver kaldt for eksens navn, samtaler om hende hver gang vi er på besøg, billeder af hende og min kæreste i deres stue, osv osv. 

Anonym skriver:

Der er jeg så slet ikke enig. 

Barnet er 2 år og synes ikke der er nogen grund til at nævne moren når barnet ikke ser moren i 3 uger. Ingen grund til at rive op i noget barnet måske savner.... 

3uger er fandeme meget for et barn på 2år.. Og JA barnet vil savne hende, og selvfølgelig er det ok at snakke om hende, at fortælle barnet at barnet ser hende snart, at hun savner barnet..
Hvorfor er det ikke ok at snakke om en forælder der ikke er der?

Her er de snart 2 og 14måneder, og JA de ved godt at folk er væk, de savner, og det er ok, så vi snakker om at de snakker kommer hjem, hvor de er henne, hvad de laver osv..

Så hvis mit barn var væk fra mig i 3uger(kom nok ikke til at ske kun som 2årig), ville jeg da håbe at bedsterne og faren nævnte mig, viste mit barn at det er ok at savne, at barnet kan ringe/Skype, hvis der er brug for det.

Det kan jo også være at barnet slet ikke kan klare at være væk fra hende i 3uger i stræk, skriger efter hende hele tiden, skal det så bare ignoreres?

Bebsen skriver:

3 uger er for det første lang tid at være væk fra sin mor, når man er 2 år, min dreng på  knap 5 ville ikke få lov at være 3 uger væk fra mig, for han ville komme til at savne mig, mere end hvad rimeligt er. 

Moren vil altså altid være en del af billedet, du kan ikke diktere der ikke må snakkes om hende, for det får barnet godt nok brug for! 

Hvis du kun har været en del af familien i 4 måneder ville jeg trække næsen lidt til mig selv og stoppe med at pisse territoriummet af - for hun forsvinder jo ikke uanset 

 

Er det ikke lang tid at være væk fra sin far i 3 uger eller hvad? 

Yurie skriver:

3uger er fandeme meget for et barn på 2år.. Og JA barnet vil savne hende, og selvfølgelig er det ok at snakke om hende, at fortælle barnet at barnet ser hende snart, at hun savner barnet..
Hvorfor er det ikke ok at snakke om en forælder der ikke er der?

Her er de snart 2 og 14måneder, og JA de ved godt at folk er væk, de savner, og det er ok, så vi snakker om at de snakker kommer hjem, hvor de er henne, hvad de laver osv..

Så hvis mit barn var væk fra mig i 3uger(kom nok ikke til at ske kun som 2årig), ville jeg da håbe at bedsterne og faren nævnte mig, viste mit barn at det er ok at savne, at barnet kan ringe/Skype, hvis der er brug for det.

Det kan jo også være at barnet slet ikke kan klare at være væk fra hende i 3uger i stræk, skriger efter hende hele tiden, skal det så bare ignoreres?

Selvfølgelig skal det ikke ignoreres, men er det ikke lang tid for et barn og være væk fra faren i. 3 uger eller hvad ? Det er da det samme. 

Selvfølgelig bliver der jo fortalt at moren arbejder og er hjemme i Danmark osv.  Men alt andet snak om eksen kan da vel være ligegyldig når ikke hun er med på ferie".. Det har jo ikke noget med barnet at gøre. BARNET snakker aldrig om sin mor, 

det er bedsteforældrende der snakker om moren til mig, ikke til barnet.

 "I" blander det hele sammen nu og det er kørt alllllt for langt ud. 

Tutter92 skriver:

Nu har jeg det rigtig godt med min kærestes eks kone og hendes mand. Har endda lige forslået at vi alle tager ud og spise sammen med børnene.

MEN... Min svigermor havde også et billede hængene af min kæreste og eks konen, selvom det var over 10 år siden at de var sammen. Jeg ved godt at hun ikke mente noget med det ( fx at hun hellere så dem sammen ) men at det bare havde hængt der i meget lang tid, og at hun så ikke tænkte over det. Alligevel blev jeg stødt af det hver gang vi var på besøg. Så jeg sagde til min kæreste at jeg havde det mærkeligt med at skulle se på det billede hver gang vi var på besøg, og hvad nu hvis vi fik taget et billede sammen, skulle det så hænge ved siden af ''deres'' billede ??

Han kunne godt forstå mig, da han heller ikke ville synes det var særlig fedt hvis det var omvendt. Så han snakkede bare med hende om at det behøvede jo ikke hænge fremme mere, eftersom de ikke havde været sammen i lang tid. Og hun tog det rigtig pænt, hun havde jo som sagt ikke tænkt over det da det havde hængt der i mange år.

Det er da bestemt heller ikke fedt at se på eks konen hver gang man besøger sine svigerforældre. Jeg kan godt forstå dig. 

Anonym skriver:

Så hvad havde du gjort? 

Hvis du var i mit sted? (Bliver kaldt for eksens navn, samtaler om hende hver gang vi er på besøg, billeder af hende og min kæreste i deres stue, osv osv. 

Jeg havde sagt til min kæreste hvordan jeg følte! 

At jeg simpelthen ikke kan holde ud at hun indgår så meget i hverdagen. 

Jeg havde fået ham til at be hans forældre om ikke at snakke om hende når jeg var der, fjerne billeder af hende ovs.

Om de deltager i hendes fødelsdag og snakker med hende er deres sag, men jeg ville ikke skulle vide noget om det!

Så jeg ville få snakket med min kæreste, og be ham snakke med hans forældre.. 

Og hvis inten han eller hans forældre ikke kunne acceptere det, ville jeg være nød til at gå min vej, desværre.

Anonym skriver:

Selvfølgelig skal det ikke ignoreres, men er det ikke lang tid for et barn og være væk fra faren i. 3 uger eller hvad ? Det er da det samme. 

Selvfølgelig bliver der jo fortalt at moren arbejder og er hjemme i Danmark osv.  Men alt andet snak om eksen kan da vel være ligegyldig når ikke hun er med på ferie".. Det har jo ikke noget med barnet at gøre. BARNET snakker aldrig om sin mor, 

det er bedsteforældrende der snakker om moren til mig, ikke til barnet.

 "I" blander det hele sammen nu og det er kørt alllllt for langt ud. 

3uger er lang tid lige meget hvem det er væk fra. Og jeg synes ikke et 2årigt barn skal være væk fra den ene eller den anden forælder i så lang tid. Derfor man plejer at sige en uge eller sådan af gangen, fordi tre uger er for meget. og så til udlandet..

Så sig dog til dem, at du ikke har behov for at snakke om hende. Start en anden samtale. De kan snakke om hvem og hvad de vil, men det betyder jo ikke at du skal.

De har et behov for at snakke om hende, men det har du ikke og det må du jo fortælle dem.