Hvilke rettigheder har jeg?

Sprit25 skriver:

Men han skal jo også leve med han har et barn resten af sit liv

Ja, og barnet vil vokse op med en far der måske ikke vil have noget med det at gøre.

Men det er åbenbart ok at kvinden træffer det valg.

amkjaer skriver:

Jeg ville lige give en anden side af sagen - med fare for at blive svinet til men jeg mener det absolut i bedst tænkelige tone.

1. Jeg er selv vokset op med en far som jeg ikke har kendt da han ikke ønskede mig dengang.

2. Jeg har selv 1 søn - snart 2 og går som udgangspunkt ikke ind for at man bare skal få abort og jeg er enig i at det er din krop så i sidste ende dit valg.

3. Min kæreste som er far til mine snart 2 sønner har et barn med en kvinde han knalede over en uges tid for 5 år siden.

Dengang min kæreste fandt ud af hans bolleveninde var gravid gjorde han det meget tydelig at han ikke ønskede barnet og ikke ville tage del i dets liv kår den kom til verden. Dvs hun kendte hans holdning allerede i uge 5. Alligevel vælger hun at beholde hvilket jo ER hendes valg da det jo er hendes krop. Når det så er sagt så er der så mange ting i den situation dwr ikke er fair. Hverken for hende for barnet for lin kæreste mig eller vores sønner.

Selvfølgelig skal man ikke tvinges til en abort men er det så fair at faren skal betale for et barn DU vil have hvis han klart har meldt ud? Hvis barnet er direkte mod fars ønske syntes jeg egentlig ikke du kan tillade dig at forvente han skal betale heller ikke hvis han har røven fuld af penge.

Den lille dreng han har er nu en alder hvor han spørger. Han kan ikke forstå hvorfor han ikke har en far og flere gange har denne kvinde henvendt sig i håb om han vil se ham fordi hun kan se sin søn mangle en far. (Fedt barn har jeg så selv været også) kan du se dit barn i øjnene og sige at far er ligeglad? Ja for uanset hvor meget ens mor forsikre en om at man er valgt til fordi HUN elsker en. Og selvom der ikke bliver sagt direkte at far er ligeglad ja så gør det fandme ondt at føle man er valgt fra og se ens kammerater med deres fædre. 

Det har også en stor betydning for vores daglige økonomi nu her. Selvom det "kun" er 1300kr pr måned så betyder det noget når man ikke er højtlønnet og det betyder at vi hver eneste måned bliver mindet om at han er der og at han ikke er ønsket. Desuden er det penge som går fra de børn som min kæreste rent faktisk ønskede at få - hvorfor skal EN person bestemme det over vores liv de næste mange år.

Som du nok kan se er jeg ret splittet mellem begge sider både fordi jeg også betaler til et uønsket barn men også fordi jeg elsker mit liv og det er afviklet at mene man selv burde være blevet en abort. 

Mine sønner ved ikke denne dreng eksistere og får det ALDRIG at vide med mindre vi dør og der er arv der skal opdeles. En eller anden dag ønsker denne lille dreng bare at SE hvem far er. At høre hans side af historien. Den dag han står ved vores dør og spørger bliver han afvist - han er ikke velkommen. Og det gør sgu ondt at tænke på hans smerte til den tid - det har jeg det skidt med men sådan er virkeligheden. Kan du sende dit barn hen til en afvisning af den grad hvis far melder fra nu?

Det blev lang.... sorry

Jeg synes dit indlæg er både sagligt og sobert. Og jeg er enig i, at både mor og far skal være med til at træffe valget om man ønsker et barn eller ej. Men.. det valg skal allerede træffes i det øjeblik hvor man vælger at dyrke sex med hinanden. For mig er manglende beskyttelse det samme som at sige ja til muligheden for at få et barn. Hvis man ikke ønsker dette har man ansvaret for at beskytte sig. Og så er der selvfølgelig gråzoner hvor gummi går i stykker osv og her bliver det så desværre mor der får ret til beslutningen i sidste ende - men efter min mening bør det altid være i samråd med far. 

Du skal ikke tage mit indlæg som kritik af dit - blot lige en ekstra nuance på sagen.

jeg mener også grundlæggende at den mor, der mod faderens ønske vælger et barn til, selv må stå med det økonomiske. Det er hendes valg!!

og det er også selvom barnet er lavet ved usikker sex, ja, han vidste hvad der kunne ske, men det gjorde hun også, så kunne hun have krævet beskyttelse.

jeg syntes at tvungne børnepenge hører til i en tid fra før aborten blev tilladt, - og så selvfølgelig i alle de sager hvor brudet er kommet efter sbortgrænsen er nået.

jeg ved jeg går på tværs sf manges tæer, men jeg FØLER så meget med alle de mænd, der ikke får valget om en fast månedlig udgift de næste 18 år.

og grundlæggende set er det lige så diskriminerende at tvinge en mand til at blive far, og endnu mere til at betale børnepenge hvis han fra starten af melder fra, som hvis faderen kunne kræve at kvinden gennemførte graviditeten så hsn kunne få barnet, hvad  enten hun ønskede det eller ej.

jenny4 skriver:

Jeg synes dit indlæg er både sagligt og sobert. Og jeg er enig i, at både mor og far skal være med til at træffe valget om man ønsker et barn eller ej. Men.. det valg skal allerede træffes i det øjeblik hvor man vælger at dyrke sex med hinanden. For mig er manglende beskyttelse det samme som at sige ja til muligheden for at få et barn. Hvis man ikke ønsker dette har man ansvaret for at beskytte sig. Og så er der selvfølgelig gråzoner hvor gummi går i stykker osv og her bliver det så desværre mor der får ret til beslutningen i sidste ende - men efter min mening bør det altid være i samråd med far. 

Du skal ikke tage mit indlæg som kritik af dit - blot lige en ekstra nuance på sagen.

Det er absolut heller ikke modtaget som en kritik og jeg er til fulde enig.

Dog er det i vores tilfælde en gråzone hvor moderen til barnet siger hun er blevet gravid på p-piller og havde sagt til ham at de var beskyttet.

Personligt kan jeg have mine tvivl om hun ikke har narret ham på den for de havde gået i handelsskole sammen 3 år forinden og hun havde et Crush på ham i forvejen. Men stadig har hun jo enten løjet eller været meget "uheldig"

annekmarie skriver:

Jamen det er fordi han vil have, at jeg skal gennemgå en abort - men jeg er af den holdning, at det er mit eget valg, da det er mig der skal leve med valget resten af livet

Og så tror han mig ikke, selvom han har fået vist en positiv test. Så ja, blev lige bekymret for hans trussel 

I bund og grund alt efter hvad I vælger er det enten jer to eller jer tre der skal leve med valget resten af livet.

det er korrekt at en abort er din alene fysisk, men en mand ka. Altså også blive voldsomt påvirket af en abort.

Og hvis man vælger barnet, er der jo slet ikke kun et valg du skal leve med, men et du, far og ikke mindst barn skal leve med.

jeg håber han kommer sig over chokket, og I kan tage nogen gode snakke. Og håber endnu mere da det lyder som du vil beholde barnet at far så kommer på banen, og barnet bliver ønsket af jer begge to.

amkjaer skriver:

Jeg ville lige give en anden side af sagen - med fare for at blive svinet til men jeg mener det absolut i bedst tænkelige tone.

1. Jeg er selv vokset op med en far som jeg ikke har kendt da han ikke ønskede mig dengang.

2. Jeg har selv 1 søn - snart 2 og går som udgangspunkt ikke ind for at man bare skal få abort og jeg er enig i at det er din krop så i sidste ende dit valg.

3. Min kæreste som er far til mine snart 2 sønner har et barn med en kvinde han knalede over en uges tid for 5 år siden.

Dengang min kæreste fandt ud af hans bolleveninde var gravid gjorde han det meget tydelig at han ikke ønskede barnet og ikke ville tage del i dets liv kår den kom til verden. Dvs hun kendte hans holdning allerede i uge 5. Alligevel vælger hun at beholde hvilket jo ER hendes valg da det jo er hendes krop. Når det så er sagt så er der så mange ting i den situation dwr ikke er fair. Hverken for hende for barnet for lin kæreste mig eller vores sønner.

Selvfølgelig skal man ikke tvinges til en abort men er det så fair at faren skal betale for et barn DU vil have hvis han klart har meldt ud? Hvis barnet er direkte mod fars ønske syntes jeg egentlig ikke du kan tillade dig at forvente han skal betale heller ikke hvis han har røven fuld af penge.

Den lille dreng han har er nu en alder hvor han spørger. Han kan ikke forstå hvorfor han ikke har en far og flere gange har denne kvinde henvendt sig i håb om han vil se ham fordi hun kan se sin søn mangle en far. (Fedt barn har jeg så selv været også) kan du se dit barn i øjnene og sige at far er ligeglad? Ja for uanset hvor meget ens mor forsikre en om at man er valgt til fordi HUN elsker en. Og selvom der ikke bliver sagt direkte at far er ligeglad ja så gør det fandme ondt at føle man er valgt fra og se ens kammerater med deres fædre. 

Det har også en stor betydning for vores daglige økonomi nu her. Selvom det "kun" er 1300kr pr måned så betyder det noget når man ikke er højtlønnet og det betyder at vi hver eneste måned bliver mindet om at han er der og at han ikke er ønsket. Desuden er det penge som går fra de børn som min kæreste rent faktisk ønskede at få - hvorfor skal EN person bestemme det over vores liv de næste mange år.

Som du nok kan se er jeg ret splittet mellem begge sider både fordi jeg også betaler til et uønsket barn men også fordi jeg elsker mit liv og det er afviklet at mene man selv burde være blevet en abort. 

Mine sønner ved ikke denne dreng eksistere og får det ALDRIG at vide med mindre vi dør og der er arv der skal opdeles. En eller anden dag ønsker denne lille dreng bare at SE hvem far er. At høre hans side af historien. Den dag han står ved vores dør og spørger bliver han afvist - han er ikke velkommen. Og det gør sgu ondt at tænke på hans smerte til den tid - det har jeg det skidt med men sådan er virkeligheden. Kan du sende dit barn hen til en afvisning af den grad hvis far melder fra nu?

Det blev lang.... sorry

Jeg vil ikke svine dig til , men har blot nogle spørgsmål til din mands valg/fravalg.

Hvorfor skal det gå ud over den lille dreng som han også er far til, at han ikke har gjort sit til at beskytte sig dengang? En ting er at en kvinde siger hun er på p-piller. Men det kan enhver idiot jo sige. Det jeg mener, er at begge har pligt til at beskytte sig hvis ikke man ønsker en graviditet eller en sygdom for den sags skyld. Så selvom en kvinde siger jeg er på p-piller, så må manden jo bruge kondom også hvis han vil være absolut sikker. Det er bare en tanke.

Det vil sige han har jo et ansvar i en eller anden forstand uanset hvordan han vender og drejer den. Jeg tænker også har i tænkt jer, hvordan jeres børn vil reagere når de finder ud af at de har en bror og i aldrig fortalte dem det? For de vil finde ud af det, når din mand dør. Der er tvangsarv og skifteret osv og alle der arver fra ham skal involveres.

Og hvordan kan man som far, især nu hvor han har to andre børn, blankt sige han vil afvise det andet barn, hvis det en dag ringer på døren? Har han hjerte til blot at afvise sit eget barn?

Det jeg mener er at man jo ikke bare kan sige det er moderens skyld. For lige så meget som hun har valgt barnet til, har din mand fravalgt det. Det vil sige din mand har jo også et ansvar for barnets kvaler i alt det her.

Men det er noget af en svær debat at sige manden også skal kunne bestemme. Ja, men det er jo det det er jo kvindens krop uanset hvordan man vender og drejer det. Det jeg vil opfordrer piger/kvinder til i situationer, hvor de bliver gravide ved et uheld eller lignende, eller med en mand der er ligeglad. At de tænker over konsekvensen ved at få barnet. Altså gør op med sig selv, hvad det gør ved barnet med den manglende far og konsekvensen hvis han pludselig efter noget tid kommer rendende. Altså at man finder ud af hvordan man vil tackle det, således det ikke bliver værre end det allerede er. Men dermed vil jeg så også sige at jeg synes det er på tide at mændene tager sit ansvar. Der er for mange mænd, der simpelthen svigter det ansvar, når de ikke selv har sørget for at beskytte sig. Og så er det fuldstændig ligegyldigt om hun er i uge 5 eller 13. Skaden er allerede sket, da han ikke selv sørgede for et kondom.

Jeg mener bare at uanset om man vil det eller ej, så har han et ansvar i at barnet blev sat i verden. Så derfor synes jeg jo at man må gøre sit bedste for det barn.

annekmarie skriver:

Altså han skrev idag, at han ville snakke med hans advokat - fordi han ikke følte, at han havde nogle beviser for at jeg var gravid? 

 

Men egentlig har jeg vel heller ingen pligt overfor ham, før barnet er født? 

Folk der siger, at de vil tale med deres advokat, har aldrig en advokat.

Handler det om at han ikke vil vedkende sig faderrollen?

Hvordan gik denne tråd fra at Ts ville vide om hvad hun skulle gøre til at der lige pludselig er nogle der ikke kan styre deres dømmende bemærkninger. ... og at Ts skal forsvare sig.

Det godt nok ulækkert!!!

alenemor42 skriver:

Hvordan gik denne tråd fra at Ts ville vide om hvad hun skulle gøre til at der lige pludselig er nogle der ikke kan styre deres dømmende bemærkninger. ... og at Ts skal forsvare sig.

Det godt nok ulækkert!!!

Jeg har svært ved, at der ofte bliver råbt: nu dømmer I. Og med denne tråd som med de sidste par eksempler hvor der bliver råbt det, kan jeg simpelthen ikke se det. 

Hvordan kan det være at dømme at spørge undrende, at sætte et perspektiv på, at i denne tråd repræsentere det barn, eller også tage mandens perspektiv? 

Ja jeg kunne have svaret: nej man kan ikke tage advokat på for at få bekræftet at en er gravid. Men et menneske har skrevet, og i det skriv ligger der for mig også en appel til at blive taget alvorligt. Og derfor må jeg undres over der er en mand der truer med advokat. Ja så kunne jeg have stoppet ved undren, men der har jeg simpelthen for mange ord  og kan ikke lade være at forklare hvorfor jeg gerne vil have svar på den undren.

Lige igen for mange ord, men jeg oplever at interesse, reaktion på det skrevne, at man rent faktisk anerkender det der bliver skrevet (eller man tror der er blevet skrevet) opfattes som fordømmende. Og det undrer mig også. Startede jeg en tråd her inde ville jeg faktisk føle det bare var overflade hvis ingen undrede sig.

kan huske jeg skrev et eller andet om skuffelsen over jeg skulle have en dreng efter jeg havde mistet - og en spurgte undrende til om jeg troede jeg var blevet mere lykkelig hvsi jeg havde fået en pige. Det var fuldstændig off topic i forhold til min intention med tråden, nogen ville endda måske kunne læse lidt dom i det. Men tænk jeg blev bare super glad, for det betød nogen havde læst og undret sig, brugt lidt tid på at sætte sig i mit sted. 

alenemor42 skriver:

Hvordan gik denne tråd fra at Ts ville vide om hvad hun skulle gøre til at der lige pludselig er nogle der ikke kan styre deres dømmende bemærkninger. ... og at Ts skal forsvare sig.

Det godt nok ulækkert!!!

Hvorfor er det at hver gang folk ikke er enige med dig, skriger du op om at folk dømmer? Både i dine egne tråde og i andres.