Hvilke rettigheder har jeg?

Utroligt hvad et spørgsmål kan føre til. 

Jeg kan heller ikke helt finde ud af om det fordi han gerne vil deltage i tingene eller om han ikke ønsker du er gravid? ligemeget hvad så kan han ikke melde dig for noget. Lyder underligt at han reagerer sådan. 

Jeg håber, du tager et valg som I begge er okay med

MummiT skriver:

Det skal du ikke være bekymret over, for det kan slet ikke ske. Du har vist ham en positiv test og det er sådan ser det eneste bevis du kan give ham lige nu. 

En advokat kan intet gøre og jeg tvivler stærkt  på at han kan finde en der overhovedet vil tage sagen

Super, tak for svar

Saphiira skriver:

Utroligt hvad et spørgsmål kan føre til. 

Jeg kan heller ikke helt finde ud af om det fordi han gerne vil deltage i tingene eller om han ikke ønsker du er gravid? ligemeget hvad så kan han ikke melde dig for noget. Lyder underligt at han reagerer sådan. 

Jeg håber, du tager et valg som I begge er okay med

Jamen det er fordi han vil have, at jeg skal gennemgå en abort - men jeg er af den holdning, at det er mit eget valg, da det er mig der skal leve med valget resten af livet

Og så tror han mig ikke, selvom han har fået vist en positiv test. Så ja, blev lige bekymret for hans trussel 

jenny4 skriver:

Hvorfor tror han ikke på at du er gravid? Hvad mener han du skulle få ud af at lyve om det?

Forstår nok ikke helt hvordan I kan ende i en diskussion om netop det.. 

Var det en engangsfornøjelse eller har I/er I i er forhold?

Jeg har heller ingen ide om, hvor han får den påstand fra - om det blot er fordi han er bange og forvirret, forstår ingenting længere  

Men ja..

annekmarie skriver:

Jeg har heller ingen ide om, hvor han får den påstand fra - om det blot er fordi han er bange og forvirret, forstår ingenting længere  

Men ja..

Okay det giver mening. Man kan jo godt forestille sig at stå i hans sko og blive overrasket over, at man pludselig skal være far - om man vil det eller ej. Og så handler han meget uhensigtsmæssigt men måske det kunne hjælpe hvis du fik sagt til ham, at det er op til ham hvor meget han ønsker at deltage. Jeg er enig i, at han ikke alene skal bestemme at du skal have en abort, men samtidig mener jeg ikke, at barnet kun et dit, så hvis han ønsker at tage del i scanninger osv, så ville jeg lade ham gøre det. Når barnet er født har han jo rettigheder (hvis han ønsker det) og for barnets skyld er det vigtigt at I samarbejder om tingene - og det kan i lige så godt øve jer på allerede nu. Når der skal optages vandrejournal skal du alligevel også bruge nogle sundhedsoplysninger fra ham.

Det at deltage kan også hjælpe ham til at afklare om han ønsker at tage del i barnets liv.

jeg tror og håber at den reaktion du har fået fra ham indtil videre er chok og afmagt, og at han mildnes når det lige er sunket ind. Og det kan du hjælpe med ved ikke at gå hårdt mod hårdt lige nu. 

annekmarie skriver:

Jamen det er fordi han vil have, at jeg skal gennemgå en abort - men jeg er af den holdning, at det er mit eget valg, da det er mig der skal leve med valget resten af livet

Og så tror han mig ikke, selvom han har fået vist en positiv test. Så ja, blev lige bekymret for hans trussel 

Det er trods alt også barnet og ham der skal leve med det resten af livet. Det er uhyggeligt at to mennesker kan være lige uansvarlige og så har kvinden hele retten til at vælge.. Det er surt og tænk dig nu om.. Måske det er federe at vente til at få børn med en der ønsker det <3

Jeg tror at han er ret overrasket lige nu. Han har sikkert panikket og tyet til en forsvarsmekanisme for at beskytte sig selv. I afmagt har han sikkert sagt en masse. Men i denne sammenhæng kan han intet gøre. 

Når nyheden er sunket ind ser virkeligheden nok anderledes ud. 

Husk på at såvel som du skal leve med denne beslutning resten af livet, ja så skal han også. Allerede nu i den spæde graviditet er det jo lige så meget hans barn, som dit. Det har garanteret rystet hans grundvold lige lovligt meget. 

Afvent og se tiden an. Mon ikke han kommer på andre tanker

Tillykke med graviditeten 

annekmarie skriver:

Jamen det er fordi han vil have, at jeg skal gennemgå en abort - men jeg er af den holdning, at det er mit eget valg, da det er mig der skal leve med valget resten af livet

Og så tror han mig ikke, selvom han har fået vist en positiv test. Så ja, blev lige bekymret for hans trussel 

Men han skal jo også leve med han har et barn resten af sit liv

Jeg ville lige give en anden side af sagen - med fare for at blive svinet til men jeg mener det absolut i bedst tænkelige tone.

1. Jeg er selv vokset op med en far som jeg ikke har kendt da han ikke ønskede mig dengang.

2. Jeg har selv 1 søn - snart 2 og går som udgangspunkt ikke ind for at man bare skal få abort og jeg er enig i at det er din krop så i sidste ende dit valg.

3. Min kæreste som er far til mine snart 2 sønner har et barn med en kvinde han knalede over en uges tid for 5 år siden.

Dengang min kæreste fandt ud af hans bolleveninde var gravid gjorde han det meget tydelig at han ikke ønskede barnet og ikke ville tage del i dets liv kår den kom til verden. Dvs hun kendte hans holdning allerede i uge 5. Alligevel vælger hun at beholde hvilket jo ER hendes valg da det jo er hendes krop. Når det så er sagt så er der så mange ting i den situation dwr ikke er fair. Hverken for hende for barnet for lin kæreste mig eller vores sønner.

Selvfølgelig skal man ikke tvinges til en abort men er det så fair at faren skal betale for et barn DU vil have hvis han klart har meldt ud? Hvis barnet er direkte mod fars ønske syntes jeg egentlig ikke du kan tillade dig at forvente han skal betale heller ikke hvis han har røven fuld af penge.

Den lille dreng han har er nu en alder hvor han spørger. Han kan ikke forstå hvorfor han ikke har en far og flere gange har denne kvinde henvendt sig i håb om han vil se ham fordi hun kan se sin søn mangle en far. (Fedt barn har jeg så selv været også) kan du se dit barn i øjnene og sige at far er ligeglad? Ja for uanset hvor meget ens mor forsikre en om at man er valgt til fordi HUN elsker en. Og selvom der ikke bliver sagt direkte at far er ligeglad ja så gør det fandme ondt at føle man er valgt fra og se ens kammerater med deres fædre. 

Det har også en stor betydning for vores daglige økonomi nu her. Selvom det "kun" er 1300kr pr måned så betyder det noget når man ikke er højtlønnet og det betyder at vi hver eneste måned bliver mindet om at han er der og at han ikke er ønsket. Desuden er det penge som går fra de børn som min kæreste rent faktisk ønskede at få - hvorfor skal EN person bestemme det over vores liv de næste mange år.

Som du nok kan se er jeg ret splittet mellem begge sider både fordi jeg også betaler til et uønsket barn men også fordi jeg elsker mit liv og det er afviklet at mene man selv burde være blevet en abort. 

Mine sønner ved ikke denne dreng eksistere og får det ALDRIG at vide med mindre vi dør og der er arv der skal opdeles. En eller anden dag ønsker denne lille dreng bare at SE hvem far er. At høre hans side af historien. Den dag han står ved vores dør og spørger bliver han afvist - han er ikke velkommen. Og det gør sgu ondt at tænke på hans smerte til den tid - det har jeg det skidt med men sådan er virkeligheden. Kan du sende dit barn hen til en afvisning af den grad hvis far melder fra nu?

Det blev lang.... sorry

annekmarie skriver:

Jamen det er fordi han vil have, at jeg skal gennemgå en abort - men jeg er af den holdning, at det er mit eget valg, da det er mig der skal leve med valget resten af livet

Og så tror han mig ikke, selvom han har fået vist en positiv test. Så ja, blev lige bekymret for hans trussel 

Ja, eller et barn skal leve med et liv med far der ikke gider det, fordi du valgte at få et barn, med en mand der ikke gad have et barn.

Ja, det er helt sikkert din beslutning, men han bør da også have et ord med.

Hvis du vælger at få barnet, vil i være kædet sammen resten af livet, han kan komme om et år eller 5 og sige at han vil have samværd. Så du skal tænke over om du vil kunne have et barn med ham, samarbejde hvis han lige pludselig vælger at han vil være en del af barnets liv.