Er det forkert af mig?

Tutter92 skriver:

Det måske fordi der er så mange der dømmer, og er lidt hårde ved TS..

Personligt er jeg mere end ligeglad med hvad andre synes om det jeg gør, men det er ikke alle der har det på samme måde. Så måske hun bare prøver at beskytte sig selv ( forståeligt nok med alle de anklager og ''bedrevidende'' mødre der er herinde )

Jeg er faktisk på ts' "side", men det er nu svært at blive taget seriøst hvis man ændrer historien. Stå dog ved de valg man tager.

Jeg tror at det er meget forskelligt hvornår man savner sit barn, og hvornår man er faldet nok til rette i mor-rollen til at det er ubehageligt at aflevere barnet (og for nogle vil det altid føles ok). Det er et tabu, men faktum er bare at mange, mange kvinder slet ikke elsker eller savner deres barn fra starten af og hvor det så først kommer senere. Det kan skyldes fødselsdep., en hård fødsel eller ren og skær udmattelse pga et barn som slet ikke sover osv osv. Og det er ikke ok at dømme bare fordi man selv er en åh så god mor som var heldig at have en perfekt tilknytning til sit barn fra starten af.

Jeg har to børn og med den ældste var det en hæsligt forløb og en hæslig fødsel og jeg endte med en efterfødselsreaktion og jeg elskede hende ikke før hun var over 8 uger. Først der kom kærligheden vældende og jeg nægtede at aflevere hende til nogen andre igen før hun var meget stor. Men inden da var hun blevet passet adskillige gange. Ikke fordi jeg var en dårlig mor overhovedet, men en udfordret mor. I dag elsker jeg hende ufatteligt højt og det er voldsomt sjældent at hun bliver passet.

Ved nr. 2 barn oplevede jeg det som de åh-så-dygtige mødre i denne tråd beskriver med en voldsom tilknytning og kærlighed lige fra starten af. Det barn ville jeg aldrig kunne aflevere så tidligt til at blive passet af andre. Men det hele handler jo om held med hvad for et forløb man havner i. Held og ikke personlighed, så andre skal ikke dømme.

TIL TS: DU ER IKKE UNORMAL OVERHOVEDET, MEN JEG SYNTES DU SKAL SE DIG SELV GRUNDIGT EFTER OG SIKRE DIG AT DU IKKE HAR EN EFTERFØDSELSREAKTION, FOR HVIS DU HAR DET SÅ GÅ TIL LÆGEN OG FÅ NOGET HJÆLP, FOR DER ER HJÆLP AT FÅ. MEN HVIS DU IKKE HAR EN EFTERFØDSELSREAKTION SÅ BARE SLAP AF OG TRO PÅ AT VI ALLE ER MOR PÅ HVER VORES MÅDE OG DET ER OK.

Starfish skriver:

Jeg tror at det er meget forskelligt hvornår man savner sit barn, og hvornår man er faldet nok til rette i mor-rollen til at det er ubehageligt at aflevere barnet (og for nogle vil det altid føles ok). Det er et tabu, men faktum er bare at mange, mange kvinder slet ikke elsker eller savner deres barn fra starten af og hvor det så først kommer senere. Det kan skyldes fødselsdep., en hård fødsel eller ren og skær udmattelse pga et barn som slet ikke sover osv osv. Og det er ikke ok at dømme bare fordi man selv er en åh så god mor som var heldig at have en perfekt tilknytning til sit barn fra starten af.

Jeg har to børn og med den ældste var det en hæsligt forløb og en hæslig fødsel og jeg endte med en efterfødselsreaktion og jeg elskede hende ikke før hun var over 8 uger. Først der kom kærligheden vældende og jeg nægtede at aflevere hende til nogen andre igen før hun var meget stor. Men inden da var hun blevet passet adskillige gange. Ikke fordi jeg var en dårlig mor overhovedet, men en udfordret mor. I dag elsker jeg hende ufatteligt højt og det er voldsomt sjældent at hun bliver passet.

Ved nr. 2 barn oplevede jeg det som de åh-så-dygtige mødre i denne tråd beskriver med en voldsom tilknytning og kærlighed lige fra starten af. Det barn ville jeg aldrig kunne aflevere så tidligt til at blive passet af andre. Men det hele handler jo om held med hvad for et forløb man havner i. Held og ikke personlighed, så andre skal ikke dømme.

TIL TS: DU ER IKKE UNORMAL OVERHOVEDET, MEN JEG SYNTES DU SKAL SE DIG SELV GRUNDIGT EFTER OG SIKRE DIG AT DU IKKE HAR EN EFTERFØDSELSREAKTION, FOR HVIS DU HAR DET SÅ GÅ TIL LÆGEN OG FÅ NOGET HJÆLP, FOR DER ER HJÆLP AT FÅ. MEN HVIS DU IKKE HAR EN EFTERFØDSELSREAKTION SÅ BARE SLAP AF OG TRO PÅ AT VI ALLE ER MOR PÅ HVER VORES MÅDE OG DET ER OK.

Jeg synes ikke den tilknytning du beskriver han noget med at være en åh så dygtig mor. Jeg gjorde intet for det med min datter, anede intet om at være mor og var stort set håbløs, men fra det øjeblik hun blev lagt i mine arme stoppede ved verden med at dreje rundt og alt blev ligegyldigt.

med min søn var jeg faktisk en dygtig mor, jeg havde tjek på det hele, vidste hvad det handlede om, kunne skifte ble i søvne og ja alt det som kan kaldes dygtigt i forhold til at være mor. Men da jeg fik ham i armene følte jeg absolut ingen ting.

så ingen taler dygtighed, men blot tilknytning og vel i høj grad også hvem man er.

jeg er sikker på ts er en dygtig mor, tror faktisk også hun har en fin tilknytning af det hun har skrevet. Men ts kan og vil gå et par timer, og i de timer kan hun nyde nuet og ikke savne hvad der er der hjemme. Egentlig en fantastisk egenskab. Jeg kunne bare ikke det samme...

Janey skriver:

Jeg tror, det er meget anderledes end det mange af de mødre, du finder herinde ville gøre, men jeg mener ikke, at det er forkert, eller at du er en dårlig mor, fordi du ikke savner dit barn, når du er væk i nogle få timer. 

Det er mit indtryk, at mange af de personer, der er herinde kun går op i familien og børnene (og det er der ikke noget galt i, men det farver helt klart svarene i en tråd som denne). Den holdning til pasning, jeg ser herinde blandt mange brugere, er helt anderledes end den, jeg møder i den "virkelige" verden. Dem jeg kender med børn, får i hvert fald passet meget mere, end det lyder til, at folk herinde gør.

Personligt fik jeg ikke min datter passet den første måned, men hun var vist kun omkring 2 måneder, da hendes bedsteforældre havde hende i 3 timer, og jeg savnede hende heller ikke i de timer, da jeg jo vidste, at hun havde det godt og var i gode hænder. Hun er nu 2 og er blevet passet mange gange siden og sikkert også mere end nogen herinde vil synes er ok. Min datter trives og har altid haft en god tilknytning. Jeg fik i hvert fald at vide af min SP, at hun blev i så godt humør af at komme her og se det gode forhold min datter og jeg har.

Jeg dømmer ikke andre for at ville være sammen med deres børn 24/7 og ikke har fået dem passet overhovedet det første år af deres liv, men det rører mig heller ikke, hvis nogen mener, at jeg gør noget forkert eller er mærkelig, når jeg får min datter passet. Jeg har det fint med, hvordan vi lever vores liv i vores familie, og det fungerer godt for os alle.

Nu var svarene baseret på startindlægget som handlede om en lille nyfødt på en måned der passes grundet kærestehygge.

min store bliver også passet og elsker at være hos sine bedsteforældre, min på 9 måneder har også prøvet at blive passet da jeg pt. skriver bachelor opgave, men der er da forskel på større børn/babyer og nyfødt, ligesom der er forskel på om en lille nyfødt bliver passet i få timer eller 6 timer. For jeg tror på at sådan et lille menneske vil føle at det mangler noget, mangle sin mor. 

Men nej, der er ikke noget galt i ikke at savne sine børn og også nyde den tid man har uden sine børn.

jenny4 skriver:

Dejligt indlæg og jeg tror du har meget ret. Den anden del er, at de svar der bliver givet på forskellige problematikker er givet ud fra meget få oplysninger - jeg har eksempelvis selv prøvet at ændre min holdning til et emne 180 grader, da der kommer flere oplysninger i tråden. 

Jeg bliver ked af det når folk herinde går mere op i at dømme hinanden end at give konstruktive råd. Når anonyme beder om råd ved vi ikke hvem der sidder bag - det kan være en ressourcestærk kvinde der bare vil skabe debat, men det kan også være en kvinde som virkelig har brug for hjælp og som ikke har andre steder at gå hen. Og her er det sidste man har brug for at blive dømt på handlinger og holdninger, men i stedet at få et nuanceret billede af hvordan man også kunne angribe en problematik.

Selvom jeg også engang imellem kan blive forarget så prøver jeg at huske mig selv på, at der jo ikke er nogen som med vilje ønsker at gøre noget dårligt for deres børn og familie - der ligger altid en årsag bag andre holdninger og handlinger, også selvom vi ikke kender eller kan forstå dem.

Man svarer vel ud fra det man læser. Så kan det være at ts skal være bedre til at have oplysningerne med i startindlægget i stedet for at skrive tre linier. 

Der bliver jo spurgt generelt til om man synes det er forkert ikke at savne sine børn ved pasning - så må man jo forvente at der er meget forskellige holdninger til emnet. 

alenemor42 skriver:

Det er præcis denne problematik jeg reagerer på.....netop det fordømmende, det kan jeg slet ikke have.

Der er altid ting vi ikke forstår eller ting vi ikke selv ville gøre, men jeg forstår ikke det er nødvendigt at dømme fordi man ikke selv forstår.

Jeg har aldrig haft brug for andres meninger og holdninger til hvad og hvordan jeg gør og ikke gør omkring mine børn og jeg er faktisk ligeglad hvad andre mener og tænker omkring så længe jeg ved jeg gør det rigtige i forhold til mine børn.

 

Men nu bliver der jo direkte spurgt om man synes det er forkert - de færreste synes det er direkte forkert, men forklare at de ikke selv har det sådan. Når der bliver spurgt ind til andres holdninger, må man vel forvente at der er forskellige holdninger til emnet. 

Tutter92 skriver:

Jeg læser det som om at folk dømmer Ts. De svarer overhovedet ikke på spørgsmålet, men skriver derimod at det er forkert af Ts og hendes kæreste har alenetid når baby bliver passet. Jeg synes det er dømmende når de forskellige skriver at det er åhhh så forkert at få passet en baby på en måned for at hende og faren kan lave noget sammen ???

Det er bare sådan jeg læser det

Så svarer de da netop på spørgsmålet. Hun spørge om det er forkert

mor:) skriver:

Men nu bliver der jo direkte spurgt om man synes det er forkert - de færreste synes det er direkte forkert, men forklare at de ikke selv har det sådan. Når der bliver spurgt ind til andres holdninger, må man vel forvente at der er forskellige holdninger til emnet. 

Jeg snakker jo netop ikke om forskellige holdninger ... det er da helt klart at det er forventeligt der er det. Men når man bare ikke kan lade Være at skulle udtrykke hvor egoistisk osv. Man syntes det er så går man fra at være uenig til dømmende..... udelukkende fordi man selv syntes man er "bedre".

Det er så simpelt bare at sige : jeg ville ikke gøre det. Og så er den ikke længere

alenemor42 skriver:

Jeg snakker jo netop ikke om forskellige holdninger ... det er da helt klart at det er forventeligt der er det. Men når man bare ikke kan lade Være at skulle udtrykke hvor egoistisk osv. Man syntes det er så går man fra at være uenig til dømmende..... udelukkende fordi man selv syntes man er "bedre".

Det er så simpelt bare at sige : jeg ville ikke gøre det. Og så er den ikke længere

Men har de fleste ikke svaret "jeg ville ikke kunne" 

mor:) skriver:

Så svarer de da netop på spørgsmålet. Hun spørge om det er forkert

Det er ikke ligefrem alle der svarer på om det er forkert at hun ikke savner sin datter når hun bliver passet.

De har mere travlt med at skrive at det er forkert at barnet overhovedet bliver passet i den alder.