Tutter92 skriver:
Jeg har forstået på ts at pasningen er sket hjemme hos dem selv, hvilket da må være det bedste så baby er ved vante omgivelser.
Nu er det heller ikke alle der ammer, så derfor kan den lille jo stadig få en flaske, og det kan alle da gøre.
Min søn var sådan set ligeglad med hvem der ga' ham en flaske da han var omkring 1 måned, det er straks værre nu hvor han er 6 måneder, for nu er han Meget mere opmærksom på om det er mor for det vil han helst have. ( Lidt mor-dårlig ) 
Han skal endda passes det meste af søndagen da vi skal til hans storesøsters konfirmation, og det bliver bestemt ikke sjovt for hverken ham eller jeg at være væk fra hinanden. Der havde det været noget lettere for ham hvis han kun var 1 måned.
Nu skal jeg på ingen måde vurdere om det ts har gjort er rigtigt eller forkert - det er ikke op til mig.
men det undrer mig, at fx det du skriver tager fuldstændig let på den første tilknytning, de instinkter vi er født med osv. Ja den nyfødte giver ikke udtryk for behovet for mor som en på 6 mnd, men det betyder på ingen måde at behovet ikke er der. Og behovet er ikke nødvendigvis afhængigt af brystet, men af lugten af den der plejer at give flaske, lyden af den der plejer at beskytte, følelsen af den som den nyfødte er afhængig af.
vi mennesker føder levende unger, men unger som er fuldstændig afhængig af deres omgivelser, de kan ikke som fx en elefant unge rejse sig op og selv flygte fra fare. De nyfødte der bliver født, har ikke lært de er født i 2015 hvor der er tusind sikkerhedsnet spændt ud og et hvert lille spædbarn vil overleve hvis blot det er med et voksent menneske - det spædbarn er født med de instinkter som også gjorde sig gældende for 10.000 år siden hvor det ikke fandtes en flakse, et hospital, et socialt sikkerhedsnet mm. Og de instinkter fortæller det lille spædbarn at dets overlevelse afhænger af den eller de primære personer der giver mad, varme og tryghed. Når den eller de primærpersoner forsvinder vi, dt instinktivt føle utryghed fordi det kan betyde det ikke kan overleve.
vi har flyttet os langt fra aberne, vi er enormt rationelle og vi kan forklare og lave om. Men det lille barn der lige er født er bare ikke langt fra aberne, er ikke rationelt.
Så ja for dig som den voksne er det måske nok nemmere at gå fra en på en måned end en bestemt herre på 6 måned, men for den lille er følelsen af utryghed præcis lige så opslugende og hård. Den nyfødte bliver bare ikke udtryk for det på samme måde - har de simpelthen ikke kræfterne til.