Har smidt ham ud, men elsker ham stadig.

Har ikke ville skrive noget, for synes det er så enormt svært at sige noget konstruktivt når det handler om andres forhold i og med vi alle sammen gør det forskelligt.

ingen tvivl om han er et kvaj når han lyver om der er en anden i bilen (og så er det vel egentlig ligegyldigt hvem det er).

Har han et problem med alkohol, ja så har I alle sammen et problem. Jeg er så en af dem, der ikke tror på problemet løses ved at tvinge antabus - det er en lang og sej proces hvis man er alkoholiker og skal den proces føre til succes skal der langt mere til end antabus. Men du har taget et skridt og vist ham du ikke tolererer hans forbrug af alkohol og det er vel et første skridt.

Men det der gør jeg svarer er nogt helt andet, nemlig samværet og samarbejdet med ex. Hun er med sikkerhed et kvaj, lyder til I har haft jeres hyr osv. Men hvis deres forhold er sådan, så han rent faktisk kan tale med hende og være sammen i en bil, så er de jo også på vej, på vej til et forhold hvor de måske kan fungere som samarbejdende forældre. Fore deres søns skyld skal man da opfordre til det og ikke bremse det. Hvis de er så langt så de kan sidde i den bil sammen, så er det måske nu man skal henvende sig til statsamtet og bede om rågivning så man når til et godt samarbejde omkring sønnen, få hjælp til at komme over fortiden og have fremtiden for øje. Ja det kvaj skal ikke lyve om hun er der, men kvajet er jo ikke sønnen.

 

Vi har sagen kørende i statsamtet. Hun splitter sin søn ad, hver gang han har været på samvær er han ødelagt fordi han har set sin mor slås med knive og selv er blevet skubbet ind i en væg osv osv så der burde slet ikk være samvær i mine øjne, men igen så får min mand jo sine friweekender så han er jo pisse ligeglad. En gang hun var her og true os måtte jeg smide ham i bilen og køre væk med ham da han rystede og kastede op pga sin mor. Hun brænder ham af hver anden gang fordi hun er junkie syg. Hun er lige normal i er par uger og så får vi eller trusler og smadrede vinduer igen og sådan har det stået på i 2 år nu. Vi har 9 sager mod hende som afventer retssag. 

esioul skriver:

Jeg bliver en lille smule trist, når jeg læser at hans barn selv skal gå ind og ud. Hvor er det trist at barnet bliver "taberen" i en strid om et parforhold. 

Han er 9 år så han kan sagtens selv gå ud og ind af døren, men det jeg mener med det er at hun ikk skal være her på vores grund og stå og hyggesnakke om alle hendes problemer som hun plejer. Hun skal hente og bringe og ikk andet

Hertz skriver:

Han ryger ind og ud af fængsel for spirituskørsel så det ved myndighederne godt, så det er jeg slet ikk bekymret for. 

Hvorfor har du fået børn med sådan en mand?  Du kendte tydeligvis godt til hans alkoholvaner (kan ikke helt finde ud af om det med coken er noget nyt?) og alligevel vurderer du, at det er forsvarligt at bringe et lille barn til verden med ham. 

Jeg forstår det ikke, men kan det være sådan et tilfælde, hvor det ikke var sådan i starten, og så har det eskaleret uden du rigtig opdagede det, fordi det skete gradvist? Så bliver ens grænser jo rykket millimeter efter millimeter, og lige pludselig kan man finde sig selv et sted, som man aldrig havde forventet. 

Uanset hvad, så er det godt at du har sat ham stolen for døren, og så må du vurdere, om det er ansvarligt at lade ham påvirke børnene. Hvis de ser op til deres far - som tydeligvis ikke ser noget problem i at tage stoffer og køre spritkørsel  - så kan de ret hurtigt lære at den slags er OK opførsel, og - bum - det var dén sociale arv der blev videregivet. 

Vi har endda søgt polititilhold mod hende så nytter det jo ikk at han kører rundt med hende fordi han lige er fuld og ikk bruger hovedet. For hun bruger alle kneb på at splitte vores liv ad.

Hertz skriver:

Vi har sagen kørende i statsamtet. Hun splitter sin søn ad, hver gang han har været på samvær er han ødelagt fordi han har set sin mor slås med knive og selv er blevet skubbet ind i en væg osv osv så der burde slet ikk være samvær i mine øjne, men igen så får min mand jo sine friweekender så han er jo pisse ligeglad. En gang hun var her og true os måtte jeg smide ham i bilen og køre væk med ham da han rystede og kastede op pga sin mor. Hun brænder ham af hver anden gang fordi hun er junkie syg. Hun er lige normal i er par uger og så får vi eller trusler og smadrede vinduer igen og sådan har det stået på i 2 år nu. Vi har 9 sager mod hende som afventer retssag. 

Ej, men den dreng skal jo VÆK fra det miljø!  Om ikke andet så i noget pleje/aflastning så han kan se, hvordan en normal familie fungerer!

Hertz skriver:

Vi har sagen kørende i statsamtet. Hun splitter sin søn ad, hver gang han har været på samvær er han ødelagt fordi han har set sin mor slås med knive og selv er blevet skubbet ind i en væg osv osv så der burde slet ikk være samvær i mine øjne, men igen så får min mand jo sine friweekender så han er jo pisse ligeglad. En gang hun var her og true os måtte jeg smide ham i bilen og køre væk med ham da han rystede og kastede op pga sin mor. Hun brænder ham af hver anden gang fordi hun er junkie syg. Hun er lige normal i er par uger og så får vi eller trusler og smadrede vinduer igen og sådan har det stået på i 2 år nu. Vi har 9 sager mod hende som afventer retssag. 

Kan sagtens forstå det er pisse hårdt, og I kan jo søge om fratagelse af samværet eller overvåget samvær.

men indtil da er det bedste I kan gøre for drengen at lægge låg på, være venlige, rummelige osv. Er moren som du beskriver, er der da endnu mere grund til I møder hende hver gang han skal på samvær, så I kan vide om det er forsvarligt han kommer med hende. Der er endnu mere grund til, at hver gang det er muligt at samarbejde så gør man det gange hundrede igen for drengens skyld.

der er nogen voksne her som er nogen kvaj, der er nogen voksne som har konflikter mm. Og lige nu ser jeg kun en dreng der er blevet ramt af den sidste konflikt som han intet havde med at gøre udover han tilfældigt er søn af to af de involverede.

Hertz skriver:

Vi har endda søgt polititilhold mod hende så nytter det jo ikk at han kører rundt med hende fordi han lige er fuld og ikk bruger hovedet. For hun bruger alle kneb på at splitte vores liv ad.

Den med han kører rundt fordi han er fuld, kan jeg slet ikke få ind i mit hoved. 

Ærligt jeg ville være pisse ligeglad med min kære mand pludselig blev venskabelig med sin ex. Var han fuld og jeg var en rappenskralde kunne jeg såmænd også var lidt ligeglad med han løj. 

Men at han kørte rundt i sin bil i påvirket tilstand - så ville jeg råbe STOP. Ja jeg er faktisk der hvor jeg ville anmelde det hvis det ikke blot var den ene gang.

Kan sagtens forstå det er pisse hårdt, og I kan jo søge om fratagelse af samværet eller overvåget samvær.

men indtil da er det bedste I kan gøre for drengen at lægge låg på, være venlige, rummelige osv. Er moren som du beskriver, er der da endnu mere grund til I møder hende hver gang han skal på samvær, så I kan vide om det er forsvarligt han kommer med hende. Der er endnu mere grund til, at hver gang det er muligt at samarbejde så gør man det gange hundrede igen for drengens skyld.

der er nogen voksne her som er nogen kvaj, der er nogen voksne som har konflikter mm. Og lige nu ser jeg kun en dreng der er blevet ramt af den sidste konflikt som han intet havde med at gøre udover han tilfældigt er søn af to af de involverede.

Tro mig jeg har prøvet alt men jeg har Intet at skulle ha sagt mht hans dreng. Selvom hun sejler rundt for han lov at være hos hende alligevel, jeg må ikk blande mig i det. Skolen siger at den eneste voksne i hans liv at han roser er mig. Og det er nok fordi det er første gang i hans liv at han har en stabil voksen at komme til. Han så tit sin mor og far slås og skride fra ham. Når min mand afleverer hos hende kommer de altid op og skændes og efterfølgende har han lortedage i skolen. Så derfor er det bare slut nu. Her i hjemmet oplever han ikke den slags ting. Ungerne har ikk været hjemme her i weekenden skal hente dem her kl 11. Sørger altid for at de ikk bliver udsat for vores problemer. Det eneste de ved er at deres far ikk er ret meget hjemme og sådan har det jo altid været Pga arbejde, drikkeriet har bare eskaleret de sidste 2 mdr.

Og kommunen vil Intet gøre da hun er samværs forældre, de har bevilget ham en psykolog. Statsamtet gik vi til i august da hun prøvede at slå os ihjel men der er ikk sket noget endnu selvom vi har advokat på. 

Hertz skriver:

Han sad ude foran min dør i morges og indrømmede at han havde kørt hende hjem til en. Så har sagt til ham at hvis vi skal redde det her så skal han i antabus behandling, han skal skifte nr så ikk hun har nummeret og alt samvær med deres knægt bliver det hende der henter og bringer her og knægten går selv ud og ind, alt kontakt med hende skal slutte nu. Og alt hans kørsel skal også slutte nu. Og det har han accepteret så nu må vi se hva der sker ellers ryger han ligeså hurtigt ud igen. Men vores forhold bliver jo ikk det samme igen, stoler jo slet ikk på ham lige nu.

Jeg begriber simpelthen ikke, at du bare uden videre lukker ham ind igen. I kunne måske blive et par igen, når han er blevet ædru og i har løst jeres problemer. Hvordan vil i løse alle de ting mens i er sammen, der kommer jo hele tiden noget nyt oveni, når det er kommet så langt ud.

Jeg synes ikke en lille dreng skal straffes fordi hans far er et kvaj. Jeg kunne ikke få mig selv til at sende et barn alene ud. Han skal jo gå igennem en krigszone alene, og hen til en mor der ikke kan tage vare på ham. Hvor er det synd. Hvorfor passer du ikke på ham? Hvis hans forældre ikke vil lytte, må du jo indberette dem til kommunen. Du har også ansvar for drengen, når du har valgt at lukke ham og hans far ind i dit liv.