Det er hvad DU læser.
Min pointe var at når kvinden selv skriver at hun på grund af manglende over skud er nødt til at sende barnet afsted fra morgen til aften og at hun kun kan se et alternativ - det er aflastning .
Så skriver jeg at hun burde vælge den aflastning fordi man i dag ikke får den samme omsorg og opmærksomhed i en inst som hun ville få i en aflastning og at det ikke behøver være skidt at vælge at bede om hjælp.
En aflastning kan være en stor hjælp også for mor der tydeligt har det svært med at hendes datter er afsted så mange timer.
Det ville jo værre noget bedre for mor ( og barn) hvis mors energi kunne bruges på pleje af hende selv frem for på dårlig samvittighed.
Og ja børn der føler sig fravalgt får dårligt selvværd- det er ikke ensbetydende med at mor med vilje vil skade hendes barn ,men hvis dattereren ( når hun bliver ældre) føler at mor ikke orker hende og ikke magter opgaven når barnet nu også er et meget aktivt barn så vil barnet sætte spørgsmåltegn ved om mor gider mig fordi børn har ikke den logiske sans at mor ikke kan gøre for det pga manglende overskud.
Mit indlæg var ment som at mor burde bede om hjælp både for datteren men også for hende selv- Det er ingen skam at bede om hjælp og jeg er helt enig med dig i at det var et super godt og ærligt indlæg hun kom med . Det er første skridt at man skriver det ned -men jeg synes især det er synd for mor at hun ikke synes aflastning kan være en mulighed og mange tror jo at når man beder om aflastning at så kommer kommunen farende og fjerner børnene -Derfor ville jeg skubbe lidt til hende og fortælle hende at aflastning kan være til gavn for hele familien også for mor der kan få noget ro indeni.
Din datter ville have bedre af at komme i aflastning.
Det aner du ikke!
Hun ville være et tilvalg frem for fravalgt-
Så i den nuværende situation føler barnet sig altså fravalgt.
For det andet hvad gør du den dag du ikke længere har muligheden for at lade hende være i inst hele dagen? Hun bliver også ældre og vil sætte spørgsmålstegn ved at du "ikke gider hende" og det vil give hendes selvværd et alvorligt knæk.
For det første - hvornår er det, at hun ikke vil have mulighed for at sætte hende i institution hele dagen? Jeg går her ud fra, at vi snakker fx 8-16.
For det andet har du da overhovedet ikke belæg for at tro, at barnet vil tro, at moderen ikke gider hende? Jeg læser det som om, at, moderen "lader op" (sandsynligvis med huslige pligter og klargøring) i løbet af dagen, og derfor har overskud til at være der 100% for sin datter, når denne kommer hjem samt i weekenderne. Du skriver direkte, at hvis hun fortsætter på denne måde, vil hun tro at moderen ikke gider hende, og hun vil derfor få dårligere selvværd.
...men løsningen på dit manglende overskud til dit barn er ikke lange dage i en inst med begrænset voksenkontakt og omsorg til det enkelte barn,så af hensyn tll din datter burde du søge hjælp ved det offentlige.
Igen - det aner du ikke. Det er en hurtig konklusion, der ikke er baseret på indgående kendskab til hverken situationen, moderen eller barnet.
Det er fint at komme med forslag - men disse burde ikke formuleres som fakta og dommedagsprofetier.