Sende barn i vuggestue/bh, når man selv har fri

MysteriousAngel skriver:

Nej ikke når folk kommer med ignorante holdninger. Så synes jeg helt klart ikke at livet er for kort til at hidse sig op.  Især ikke når det er så grove ting du skriver. Måske skulle du tilbringe lidt tid i den almindelige verden og opleve hvordan andre får det til at fungere før du konkluderer at der er noget galt med de familier der gerne vil have alene tid. 

Der er skam heller intet galt med mine børn, de er velfungerende og kærlige PÅ TRODS Af at jeg til tider får dem passet (egoistiske jeg). 

Men det er dit behov ikke at få dem passet. Nu når vi snakker om behov. Ikke dine børns. Det er så bare MIN mening. God søndag til dig også. 

Om det er ignorant, kommer jo helt an på , i dette tilfælde, hvad man vægter ved det man læser  men jo, livet er for kort til at hidse sig op over andres meninger, hvis man ved, at det man gør er det  100 % rigtige  hvis du ikke kan eller vil, som tråden oprindeligt omhandlede, vil holde dine børn hjemme på dine fridage, så er du da af en overbevisning om at det er det rigtige, at jeg så har en holdning i den modsatte grøft, burde da ikke tricke en helt masse inden i dig, for du har en grund til at du handler som du gør, bum! 

Anonym skriver:

Min datter er 3 år og har rimelig lange dage i børnehaven selvom jeg er hjemmegående. Det har hun af den grund at jeg har brug for en del tid for mig selv for at lade op til hun kommer hjem. Hun er en pige med krudt i numsen og jeg er en mor med begrænset overskud. Derfor er det bedre for os begge på denne måde. Er da ked af at det skal Være på denne måde men det er nu engang sådan det fungerer bedst. Alternativet ville Være en aflastningsfamilie.

Hilsen en mor der elsker sin datter overalt på jorden men desværre selv har en del at kæmpe med.. og derfor har brug for tid alene til at lade op og kunne Være der for hende når hun kommer hjem.

Din datter ville have bedre af at komme i aflastning.

For det første så ville hun være i centrum og få noget mere nærhed og omsorg end hun får i en inst med mange andre .

Hun ville være et tilvalg frem for fravalgt- 

Samt at i som familie ville få den hjælp der er nødvendig for at få det til at fungere .

For det andet hvad gør du den dag du ikke længere har muligheden for at lade hende være i inst hele dagen? Hun bliver også ældre og vil sætte spørgsmålstegn ved at du "ikke gider hende" og det vil give hendes selvværd et alvorligt knæk.

Jeg er godt klar over du ikke vil synes om det jeg skriver ,men jeg har via kurser jeg har været på pga jeg selv er plejemor for et familiemedlem lært hvor vigtig et godt familieliv er for et lille barns selvværd og mulighed for at få et godt liv.

Jeg er ikke i tvivl om at du elsker din datter ,men løsningen på dit manglende overskud til dit barn er ikke lange dage i en inst med begrænset voksenkontakt og omsorg til det enkelte barn,så af hensyn tll din datter burde du søge hjælp ved det offentlige.

Sandratoft skriver:

Jeg håber virkelig ikke du er klar over, hvor grov en anklage det er du slynger ud. Tror heller ikke at voksne, som kommer fra rigtig dysfunktionelle familier, synes det er sjovt at du sammenligner deres familie, med en familie der vælger at leve anderledes end dig. 

Jeg har nydt at læse hvordan folk har en forskellig tilgang til "mig tid" og "familietid" og det er dejligt at de fleste har en positiv tilgang til debatten. 

Dit indlæg er ikke et af dem desværre. 

Nu er det ikke for at der er nogen der skal synes at det er sjovt at jeg kom med den sammenligning, men for at synliggøre hvad  jeg mener. Men jo, der findes dysfunktionelle familier, som jeg selvfølgelig håber at får tilbudt den hjælp de hver især har behov for, men det er en heeeelt anden snak. 

Og ja, det er da en oplevelse at læse hvordan vi hver især prioriterer tid eller mangel på samme, i familieøjemed, og jeg kan faktisk ikke være mere ligeglad med om folk nyder at læse det jeg skriver, så længe at det får sat tanker i gang, som det tråden oprindeligt handlede om- om man sender børn på inst. På trods af fridage  for her er det børnene jeg tænker på, og den hverdag de har som ofte bliver nedprioriteret ift. Til de voksnes. 

Mama85 skriver:

Det er  deres behov, her kommer mine børns behov i første række. Vi har tid når børnene er puttet- det er altsammen et spørgsmål om priotering, men når den mindste er lidt større kan jeg da ikke udelukke at vi skal ud og spise,  alene som par, men hun er kun 7 mdr. Nu, så der er intet der haster 

Jeg havde sgu heller ikke behov for alenetid da min datter var 7 måneder 

Men nu snart 5 år efter, så jo det har jeg og min datter bliver i øjeblikket passer og har en fest sammen med sin kusine  mens mor har kæresteferie i Istanbul  

Så endte vi med endnu en tråd hvor man skal banke hinanden oven i hovedet....

Forskellige livsstile. ... forskellige behov!

Det mest ulækre er dog behovet for at fremstille sig selv som perfekt og mene man er bedre end andre, 

Se det er dysfunktion; )

Måske er det bare tid til at få lukket debatten eftersom man aldrig bliver enige om dette emne.

Som udgangspunkt holder ungerne ferie med os, og ofte også mere end os pga. bedsteforældre.

Jeg har indimellem en enkelt dag hvor jeg har fri af forskellige årsager, og der er ungerne som regel afsted.. Jeg er desværre en af dem, der nogle gange er nødt til at lade op uden unger, for at have overskud til at være noget brugbart for dem.

Carina:-) skriver:

Din datter ville have bedre af at komme i aflastning.

For det første så ville hun være i centrum og få noget mere nærhed og omsorg end hun får i en inst med mange andre .

Hun ville være et tilvalg frem for fravalgt- 

Samt at i som familie ville få den hjælp der er nødvendig for at få det til at fungere .

For det andet hvad gør du den dag du ikke længere har muligheden for at lade hende være i inst hele dagen? Hun bliver også ældre og vil sætte spørgsmålstegn ved at du "ikke gider hende" og det vil give hendes selvværd et alvorligt knæk.

Jeg er godt klar over du ikke vil synes om det jeg skriver ,men jeg har via kurser jeg har været på pga jeg selv er plejemor for et familiemedlem lært hvor vigtig et godt familieliv er for et lille barns selvværd og mulighed for at få et godt liv.

Jeg er ikke i tvivl om at du elsker din datter ,men løsningen på dit manglende overskud til dit barn er ikke lange dage i en inst med begrænset voksenkontakt og omsorg til det enkelte barn,så af hensyn tll din datter burde du søge hjælp ved det offentlige.

Så fordi du har taget et kursus, så ved du helt præcist, hvad forfatteren til indlægget og hendes familie har brug for? Hvor vover du!

Jeg er sikker på, at hendes datter får masser af omsorg og kærlighed, og at dit indlæg postulerer noget andet er direkte ulækkert!

PUHK skriver:

Så fordi du har taget et kursus, så ved du helt præcist, hvad forfatteren til indlægget og hendes familie har brug for? Hvor vover du!

Jeg er sikker på, at hendes datter får masser af omsorg og kærlighed, og at dit indlæg postulerer noget andet er direkte ulækkert!

Jeg tror ikke hun mente at hun ikke får kærlighed og omsorg af mor - men i institutionen. Hvis datteren hver dag har meget lange dage i institution er det mange timer pigeb ikke er i centrum, får omsorg og kærlighed - i institutionen. 

PUHK skriver:

Så fordi du har taget et kursus, så ved du helt præcist, hvad forfatteren til indlægget og hendes familie har brug for? Hvor vover du!

Jeg er sikker på, at hendes datter får masser af omsorg og kærlighed, og at dit indlæg postulerer noget andet er direkte ulækkert!

Jeg tænker ikke det handler om en vurdering af kærlighed og omsorg i relation til mor. Men en konstatering af at lange dage i institution ikke giver det samme som en fx en dag om ugen i aflastning. I institutioner er bemandingen efterhånden så tynd, så en del råber vagt i gevær om hvorvidt de overhovedet kan leve op til den essentielle omsorgsdel.

udover det tror jeg også det var for at fortælle, at det er  okay at bede om aflastning. Aflastning kan være en gave til både barn og mor. Aflastning handler ikke om at være en dårlig mor, ikke at unnegotiated over kærlighed og omsorg nok, men om netop aflastning så hverdagen føles mere lige til for enten barn eller voksen eller begge to.

alenemor42 skriver:

Så endte vi med endnu en tråd hvor man skal banke hinanden oven i hovedet....

Forskellige livsstile. ... forskellige behov!

Det mest ulækre er dog behovet for at fremstille sig selv som perfekt og mene man er bedre end andre, 

Se det er dysfunktion; )

Måske er det bare tid til at få lukket debatten eftersom man aldrig bliver enige om dette emne.

Jeg synes faktisk det er spændende at få sat nuancer på. Jeg er selv en sådan en midt imellem, men kan da nogen gange få utrolig dårlig samvittighed over jeg afleverer fordi jeg er brændt ned den dag (og nej det handler ikke om overbookede weekender ). Plus jeg tænker: okay når lillemanden skal i skole august 2016 så burde jeg vel gå på fuld tid? Og så kan jeg dejligt læse her, der er også er vinklen: have fri bare fordi det er godt at have fri...

ja nogen få slår hinanden i hovedet, men ellers er det vel bare: sådan gør vi.