Skal han virkelig have lov til at bestemme det?

fo82 skriver:

Men tyngdekraften ændrer jo ikke på afstand mellem øregang og top øre hvis ikke brusken ændrer sig ;-) 

 

Jeg skrev at ørerne blev længere pga tyngdekraft (og den står i øvrigt helt for egen regning). Ikke at øregangene blev større. Så vidt jeg ved, er det en teori, at øregangene bliver større, for at man bedre kan høre med alderen. Men det ændrer ikke ved, at der hverken kommer mere brusk eller mere hud.

PUHK skriver:

Hvis børn på 16 år ikke kan gennemskue konsekvenserne, så er jeg ligeglad hvor fremmelig din 8årige er - det kan hun/han heller ikke.

Og det handler da ikke om at lyve? "Din far og jeg har besluttet, at...." Det er da sandheden! Og har du selv børn? For jeg kan love dig for, at man en gang i mellem bliver nødt til at ty til en løgn for at beskytte eller skærme dem.

Ja, jeg ved godt at der kommer løgne, men man kan også vælge hvilke løgne. Og jeg ser ikke det slemme i at sige, jeg var selv 18 før jeg fik det, min søster 12, og der var kun en der kunne sige nej, men jeg hader da ikke min far på grund af det. Så jeg tror da heller ikke pigen vil få et had til faren, hvis han fortæller at han bare gerne vil have at hun venter lidt længere, han nægter hende jo ikke at få dem, han synes bare at hun skal vente.

Du kan have din mening, men jeg ændre ikke min. Jeg synes stadigvæk godt at faren kan være den der fortæller at hun altså ikke lige får øreringe nu.

For hvad hvis barnet spørg; Hvorfor har I besluttet det? Så ville du jo lyve og sige at du ikke synes at hun skal have dem endnu.

Som sagt, ja jeg ved at der vil være løgne, men jeg ville ikke lyve omkring hvorfor hun ikke må få øreringe. Det synes jeg er en for lille ting at lyve om.
Og nej har ikke børn.

Og jeg ved hvilken løgne der er gode at give børn(som hvorfor barnet ikke lige skal op til far i de næste mange weekender)

Chraz skriver:

Hej piger

Min datter på 8 vil så forfærdeligt gerne have huller i ørerne. Hun snakker om det næsten dagligt. For mig og min mand (som IKKE er hendes far) må hun gerne. Men hendes rigtige far siger nej!

Han ser hende kun hveranden weekend og kontakter hende ikke i hverdagen og sådan har det været de sidste 4 år. Jeg har altid været den primære forsørger og har været den der har haft mest med hende og gøre. Så jeg bliver ret frustreret over jeg ikke kan opfylde hendes ønske p.g.a ham. 

Skal han virkelig have lov til at bestemme hvorvidt hun må få dem eller ej? Hans grund til at sige nej er at "hun skal ikke udstille sig for drengene og være et sexobjekt" Hvilket jeg jo synes er noget komplet vrøvl!

Hvad havde i gjort? Havde i respekteret hans ønske eller trodset ham? Vores samarbejde fungerer normalt fint.

Jeg har en datter på samme alder som din og jeg havde givet hende lov hvis hun kom og spurgte også selvom hendes far var uenig.. 

Jeg synes din datters far lyder som en lidt tør kiks ;-) de fleste små piger har huller i ørene og helt ærligt så synes jeg det er en lille ting.. Jeg kunne forstå det hvis det var noget der ikke kunne fjernes igen.. 

Personligt fik jeg huller i ørerne på min 6 års fødselsdag, det havde længe været mit højeste ønske.. Og jeg har altid været glad for det dem.. 

Vil slet ikke kalde det en permanent ændring af udseendet da øreringene bare kan tages ud igen, og hullerne er så små ? Øreringene er hun ikke tvunget til at kigge på hele livet.. Hvis han virkelig ikke er hverken til at hugge eller stikke i (selvfølgelig skal man have sprugt gange mange) så ville jeg trodse ham.. Og ellers måtte han forklare pigen hvorfor hun ikke kunne få det nu... 

Jeg synes slet ikke det er iorden at mor, igen igen skal være den onde og sige nej, fordi far mener noget andet.. Så må faren tage ansvaret på hans skuldre.. 

Jeg havde respekteret hans ønske. 

Og så synes jeg det er en lille ting at ødelægge et samarbejde for. 

Yurie skriver:

Ja, jeg ved godt at der kommer løgne, men man kan også vælge hvilke løgne. Og jeg ser ikke det slemme i at sige, jeg var selv 18 før jeg fik det, min søster 12, og der var kun en der kunne sige nej, men jeg hader da ikke min far på grund af det. Så jeg tror da heller ikke pigen vil få et had til faren, hvis han fortæller at han bare gerne vil have at hun venter lidt længere, han nægter hende jo ikke at få dem, han synes bare at hun skal vente.

Du kan have din mening, men jeg ændre ikke min. Jeg synes stadigvæk godt at faren kan være den der fortæller at hun altså ikke lige får øreringe nu.

For hvad hvis barnet spørg; Hvorfor har I besluttet det? Så ville du jo lyve og sige at du ikke synes at hun skal have dem endnu.

Som sagt, ja jeg ved at der vil være løgne, men jeg ville ikke lyve omkring hvorfor hun ikke må få øreringe. Det synes jeg er en for lille ting at lyve om.
Og nej har ikke børn.

Og jeg ved hvilken løgne der er gode at give børn(som hvorfor barnet ikke lige skal op til far i de næste mange weekender)

Så siger du, fordi vi er blevet enige om, at det er bedst at vente. Længere er den ikke. Du behøver ikke lægge et PowerPoint-show med detaljeret argumentation til grund for beslutninger, hver gang et barn (ofte!) er uenig.

Og jeg har ikke sagt at barnet vil få et længerevarende had til den forælder, der siger nej, men der er bare så absolut ingen grund til, at barnet skal opleve at forældrene er uenige på området - begrundelserne har jeg givet dig tidligere.

PUHK skriver:

Nej for forskellen er, at den ene vil ændre sit barns udseende permanent - det må du da kunne se!

Hun kan da bare tage dem ud igen? Og selv hvis de ikke vokser sammen igen, er det 2 bitte huller, det er jo ikke et nyt ansigt. 

Hun kan da bare tage dem ud igen? Og selv hvis de ikke vokser sammen igen, er det 2 bitte huller, det er jo ikke et nyt ansigt. 

Ja, da, det er også bare en piercing eller lidt manglende forhud........... Det er et indgreb i hendes udseende og der kan opstå komplikationer (fx infektion) i den forbindelse. Dit forslag er dybt respektløst!

Yurie skriver:

Jamen hvad vil du så sige til barnet? Lyve og sige at du heller ikke synes hun skal have huller i ørene eller sige far synes du skal vente. Jeg siger ikke at han skal sige at han mener at hun vil ligne et sexsymbol, men at han synes hun skal være ældre.

Jeg kan ikke se hvorfor det skal spille barnet ud mod faren, bare fordi hun får af vide at faren ikke er enig. Det kan jo være at hun så kan snakke med sin far, hvor han høre hvorfor hun virkelig gerne vil have huller i ørene og måske kan de finde en løsning, alle tre. Jeg sagde heller ikke at faren skulle sidde alene med datteren, men at det bør ham der forklare hvorfor hun skal vente, når det er ham der siger nej.

 

Man kan godt høre du ikke har børn

Forældre skal stå sammen, og udgøre en fælles front, OGSÅ selvom man ikke er enig i det den anden siger. Alt andet vil gøre barnet forvirret. Det kan godt virke urimeligt for den der gerne vil give efter for barnet, men sådan er det nu engang at være forældre.

Når barnet engang bliver voksen, så må det gerne se at forældre også kan være uenige. 

Det skal lige siges jeg ikke kunne finde på at gøre det uden hans accept for som nogle af jer skriver er det en lille ting og ødelægge et ellers godt samarbejde over. Han har sat sig og forklaret min datter at han ikke synes hun er gammel nok. Jeg bliver bare frustreret over han mener han har det afgørende ord når det altså er mig der "kender hende bedst"  det er mig der går med hende i hverdagen og lytter til små hentydninger om at hun er ked af hun ikke må få dem. Så er det jo nemt for ham at sige nej for ham skal ikke kigge på det skuffede ansigt bagefter.